Kampagne: husk din pligt til at indberette bivirkninger

I alt 3.300 danske hospitalslæger fortæller, at de ser flere alvorlige eller uventede bivirkninger, end de indberetter. Og de indberetter langt færre end deres kolleger i almen praksis. Lægemiddelstyrelsen undersøgte i foråret 2009 lægernes forhold til indrapportering af bivirkninger, og resultatet var, at lægerne indberetter helt ned til to procent af de bivirkninger, de ser. Derfor søsætter Lægemiddelstyrelsen til efteråret en kampagne, der skal øge lægernes fokus på området.

Ved ikke at de har pligt til det

Årsagerne til de manglende indberetninger er mange, men de fleste kan samles under tre kategorier: Mange læger ved ikke, at de har pligt til at gøre opmærksom på alvorlige eller uventede bivirkninger af den medicin, deres patienter tager. Mange læger synes ikke, at der er nok tid til at indberette bivirkninger. Og mange finder systemet besværligt eller ved ikke, hvordan de skal gøre det. Det skal en kampagne i efteråret rette op på, fortæller sektionsleder for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen, Karina Marker.

»Det er vores mål at skabe viden om, at man har pligt til at indrapportere alvorlige eller uventede bivirkninger og skabe fokus på området. Men det er et vanskeligt område at komme ind på, fordi mange læger angiver tid som en barriere, så vi har forsøgt at lave informationsmaterialet og blanketterne på vores hjemmeside på en måde, der gør det nemt at gå til«, siger hun.

Nemmere at indberette i dag

Kampagnen vil komme til at bestå af mail og breve sendt til lægerne personligt og information om emnet på intranettet. Men der er behov for mere end blot øget fokus. Omkring halvdelen af lægerne fortæller, at de ikke ved, hvordan man indberetter en bivirkning. Derfor vil Lægemiddelstyrelsen udstyre de uddannelsesansvarlige overlæger med PowerPoint-materiale og caseøvelser, som de kan bruge til undervisning af lægerne på deres afdelinger.

Overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, Poul Erik Jakobsen, har været tovholder på en pilotkampagne, der har kørt på hospitalet i foråret. Han er ikke længere enig med sine kolleger i, at det er besværligt at indberette bivirkninger.

»Det er langt nemmere nu, hvor man kan gøre det via nettet, og der ikke længere er en masse papirer, man skal udfylde«, siger han.

Bivirkninger opstår efter indlæggelserne

På Frederikssund Hospital har der de seneste fire år været indrapporteret knapt en håndfuld alvorlige eller uventede bivirkninger om året. I 2010 er der indtil videre ikke registreret nogen indberetninger, selvom det kan skyldes, at lægerne ikke har skrevet på indberetningen, hvilket hospital de arbejder på. Alligevel tvivler direktør Jens Ole Jarden på, at kampagnen vil føre til mange flere indberetninger.

»Jeg har indtryk af, at lægerne indberetter de bivirkninger, der er. Men når patienterne er indlagt i tre dage og i den forbindelse får udleveret noget medicin, opstår bivirkningerne sjældent, mens de er på hospitalet. Så det er naturligt, at det er de praktiserende læger, der ser bivirkningerne«, siger han.

Og ifølge Karina Markersen i Lægemiddelstyrelsen er det lave antal indberetninger, man ser på Frederikssund Hospital, ikke ualmindeligt.

»Det er rigtigt, at jo kortere tid patienterne er på hospitalerne, jo færre bivirkninger ser lægerne der. Men det er ikke tilfældet på alle hospitaler, og undersøgelsen viser jo, at man får to meget forskellige tal, når man spørger lægerne, hvor mange bivirkninger de ser, og hvor mange de indberetter«, siger hun.

Svært at påvise forandringer

Pilotprojekterne, der har kørt i Aalborg, Vejle og Køge, har indtil videre ikke resulteret i nogen større forandring i antallet af indberetninger. I Vejle har der det første halvår af 2010 været 11 indberetninger, hvilket er en enkelt mere end på samme tidspunkt i 2009. I Aalborg har der i begge halvår været 12, og i Køge har der været en stigning på to indberetninger sammenlignet med første halvår 2009.

»Det er meget små tal, vi arbejder med, og grundlaget for at sige noget generelt er meget lille. Men mange læger har i vores evaluering fortalt, at de er blevet mere bevidste om deres pligt til at indberette, og at de har fået større klarhed over, hvilke bivirkninger de skal indberette. Bølgen skal lige i gang, og kulturskift er ikke nemme at gennemføre«, siger Karina Markersen.

Faktisk forventer Lægemiddelstyrelsen et fald i antallet af indberetninger for 2010, fordi der i 2009 var hele tre lægemidler af større betydning på markedet - Pandemrix, vaccinen mod H1N1, og Gardasil, der er vaccinen mod livmoderhalskræft, var nye, samt Eltroxin, hvor en formuleringsændring betød, at patienterne skulle have reguleret deres dosis.

»Den slags sager har vi ikke i år, så det er ikke sikkert, at vi kan få flere indberetninger end i 2009, men det er stadig vores mål med kampagnen«, siger hun.

Fakta

Lægemiddelstyrelsens bivirkningskampagne

Lægemiddelstyrelsen sender i uge 37 breve og foldere ud til alle danske hospitalslæger om, at de skal huske deres pligt til at indberette alvorlige og uventede bivirkninger.

Kampagnen vil desuden bestå af undervisningsmateriale, der bliver sendt til de uddannelsesansvarlige overlæger på alle afdelinger, så de kan undervise i reglerne for indberetninger, og i hvordan man praktisk gør det.

Lægemiddelstyrelsen har i den forbindelse oprettet et testsite, hvor underviseren kan demonstrere, hvordan man indberetter en bivirkning.