Kirurgiske robotter, fjernstyret af læger, vinder frem. De bliver stadig mere avancerede, og i fremtiden kan de selv føre instrumenterne.
Teamet på operationsstuen er klar: Robotten står med sine fire arme bøjet over patienten. Sygeplejersker sidder parate til at forsyne robotten med instrumenter, og kirurgen har fingrene i joysticket og fødderne i strømpesokker over pedalerne i konsollen, hvorfra han styrer robotten. Igennem to kighuller ser han operationsområdet som et landskab af indvolde i 3D.
»Det er som at være inde i bughulen«, forklarer overlæge på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital, Bjarne Kromann, da han viser operationsstuen frem.
Operationen gælder en cyste, som trykker på urinledningen, en forholdsvis simpel operation. Men robotten kan meget mere end det, for eksempel kan den fjerne en tumor på 3 cm i nyren og bevare den raske del af nyren, fortæller overlægen.
Det er en almindelig eftermiddag på Herlev Hospital. Et kig ind til en tilfældig operation ud af de omkring 900 robotassisterede operationer, som kirurgerne udfører her om året. Og et kig ind i en teknologi, som på få år er blevet til hverdag på stadig flere sygehuse.
Faktaboks
Ikke bedre målt i overlevelse
Bjarne Kromann var initiativtager da Herlev Hospital i 2008 fik sin første robot. I dag uddanner han nye generationer af robotkirurger. Dengang i 2008 troede mange, at teknologien alene skulle bruges til komplicerede canceroperationer på universitetssygehusene. I dag har flere sygehuse købt en robot, og de klarer flere typer af operationer. I marts opererede en spritny kirurgisk robot således for første gang en patient på Kolding Sygehus. Og her skal robotten klare godartede tilstande.
22 kirurgiske robotter af mærket da Vinci står i dag på danske sygehuse. Men hvorfor er de blevet så udbredte? De er rasende dyre: 15 mio. kr. stykket plus service. Desuden er der vist noget med, at behandlingen ikke nødvendigvis er bedre end med almindelig kikkertkirurgi?
En MTV-rapport slog i 2015 fast, at litteraturen om robotassisteret kirurgi er begrænset og af ringe kvalitet. Men ud fra den begrænsede evidens lød konklusionen, at robotterne ikke præsterer bedre, end man gør med hverken åben kirurgi eller kikkertkirurgi målt i patienternes sygdomsfrie overlevelse. Til gengæld er de bedre i forhold til blodtab, indlæggelsestid og komplikationsrate. Omkostningsanalyser viste, at nogle robotoperationer betaler sig bedre end andre.
Bjarne Kromann var blandt forfatterne bag rapporten, og han mener, at konklusionerne stadig er dækkende.
Selv udfører han både åben kirurgi, kikkertkirurgi og robotkirurgi, og hans holdning er, at man ikke skal bruge robotten, bare fordi man kan. Alligevel er han fortaler for robotkirurgi.
Det er betydeligt nemmere at lære robotkirurgi end kikkertkirurgi. Bjarne Kromann, overlæge på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital
»Det er betydeligt nemmere at lære robotkirurgi end kikkertkirurgi. Det betyder, at flere kan lære det, og det betyder igen, at flere patienter kan få glæde af det«, siger overlægen.
Uden robotterne ville flere patienter altså få tilbudt åben kirurgi.
»Med robotkirurgi kan man udskrive patienterne en eller to dage efter operationen. De har færre smerter og kan hurtigere komme i arbejde igen«, siger Bjarne Kromann.
Robotkirurgi er »nemmere« end kikkertkirurgi, fordi instrumenterne har 360 graders drejelige »håndled«, og kirurgen har supersyn. Blodårer, kar og nerver står 15 gange forstørret og skalpelskarpt i 3D. Kirurgen kan derfor arbejde med millimeterpræcision. Ryster han på hånden, sorterer robotten rystelserne fra.
En anden grund til, at robotteknologien vinder frem, er, at robotterne er computerstyrede, og lige som inden for alle andre områder driver computerteknologien udviklingen.
Bjarne Kromann nævner bl.a. eye tracking, som betyder, at robottens kamera i fremtiden kan styres med øjnene i stedet for med en pedal. Instrumenter med indbyggede sensorer, så kirurgen mærker modstand i vævet, er allerede på vej. Ligesom også kirurgiske navigationssystemer, software, som kortlægger operationsområdet, sporer instrumenterne og hjælper kirurgen med at finde vej under operationen.
»Nye billedbehandlingsprogrammer kombinerer bl.a. CT og ultralyd, så vi kan se, hvad der ligger under operationsområdet. Vi kan også få en digital 3D-model af den konkrete patient, som vi kan øve os på. I dag må vi nøjes med en standardmodel«, forklarer Bjarne Kromann. Han forventer, at de nye avancerede teknologier vil øge kvaliteten af behandlingen.
Robotten kan selv
Et andet computerdrevet fremtidsperspektiv er en ny generation af operationsrobotter, hvor kirurgen kan slippe styringen under dele af operationen.
På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet, er ingeniør og robotforsker Thiusius Rajeeth Savarimuthu således ved at udvikle en autopilotfunktion, som gør en fjernstyret robot i stand til selv at sy et operationssår sammen.
Robotten skal lære af de bedste kirurger, så Thiusius Rajeeth Savarimuthu samler et katalog med data om kirurgernes arbejde: Hvor de sætter nålen i, hvor hårdt, hvor hurtigt osv.
Ud fra et valg fra kataloget kan robotten så sættes til at sy løs. Den tilpasser sig omgivelserne, og kan inden for nogle definerede rammer for eksempel variere hastigheden.
Indtil videre øver robotten i Odense sig på at trække nål og tråd igennem skumgummi og kyllingebryst fra køledisken i supermarkedet. En prototype er om alt går vel klar om 5-6 år.
I USA leverede et hold forskere »proof of concept« for en tilsvarende funktion sidste år. Fire levende grise lagde tarme til et forsøg, hvor en robot syede overskårne tarme sammen.
Men bliver robotten dygtigere end kirurgen? Ingeniøren tøver, før han svarer:
»Den bliver mere stabil, men nogle kirurger kan altså noget, som er kunst. Robottens force er, at den arbejder ensartet og stabilt upåvirket af skilsmisse, dårlig nattesøvn og andet, som kan forstyrre en kirurg. Den sikrer god kvalitet hver gang«.
Tilbage på Herlev Hospital er kirurgen endnu i førersædet, og han har nu lokaliseret cysten, som han brænder fri. Det syder og damper for hver gang han brænder. Til sidst fisker en sygeplejerske cysten ud af røret i robottens arm. Den ser overraskende lille ud i forhold til den store forstørrelse på skærmen. Nu skal hullerne i maven bare sys sammen – af kirurg og robot i fællesskab – så næste patient kan få plads under robottens arme.
Udviklingen i antallet af kirurgiske robotter i Norden
2008: 16
2010: 26
2012: 38
2014: 55
2017: 70
Kilde: Intuitive Surgical-Danmark
