Content area

|

Klart nej til aktiv dødshjælp i nye lægeetiske principper

Læger må ikke deltage i assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp. Det er en af udmeldingerne i Lægeforeningens forslag til nye etiske principper, der også handler om patientens selvbestemmelsesret og lægers forpligtelse til at sige fra, hvis det er nødvendigt.

De nye etiske principper er forpligtende idealer, siger Lise Møller, overlæge og medlem af udvalget, der har formuleret principperne. Arkivfoto: Peter Palle Skov.
Af
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Diskussionen om aktiv dødshjælp dukker jævnligt op i debatten. Ikke mindst, når medier kan fortælle historier om patienter, der i f.eks. Holland og Schweiz kan få dødshjælp, assisteret af en læge.

Sådan skal det ikke være i Danmark. Det understreger Lægeforeningens bestyrelse i sit nye forslag til etiske principper for læger. Ifølge det skal læger ikke deltage i hverken aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord. De nye principper skal diskuteres og formentlig vedtages på Lægemødet i næste weekend.

Overlæge Lise Møller, medlem af Lægeforeningens bestyrelse, har siddet med i den arbejdsgruppe, der har formuleret de nye principper. Om baggrunden siger hun:

”Der har været nogle kedelige sager, hvor læger har misbrugt forskningspenge til privatforbrug. Det er ikke godt for det billede af læger, der hersker og kan skade patienternes tillid til lægen. Det er der brug for at rette op på, tillidsforholdet skal være intakt. Ved sidste lægemøde formulerede vi derfor et værdighedskrav for læger. Det er fundamentet for det nye sæt af etiske principper, som vi nu har formuleret. De udgør et ideal, som læger bør stræbe efter. Læger er også mennesker, men her har vi en slags Lægeforeningens 10 bud, som viser den bedste version af lægen.”

Principperne har et dobbelt formål. Udover at være et signal udadtil, skal de tjene som etiske retningslinjer for den enkelte læge. Et udgangspunkt for diskussioner på afdelingen om etiske spørgsmål og lægen, der står i en tvivlssituation, kan ty til principperne for at få nogle holdepunkter.

”Der siger principperne blandt andet, at vi skal huske, at det er ikke mig, der afgør, hvad der er bedst for patienten. Det gør patienten selv – men hvordan håndterer jeg det, når jeg også er professionel rådgiver?”, siger Lise Møller.

Dødshjælp

De nye principper er en sammenskrivning af de hidtidige kollegiale regler og de etiske regler. Der er kommet nye emner til, og andre har fået en ny formulering. Ugeskriftet har bedt Lise Møller kommentere nogle af principperne.

Punkt 15 handler om aktiv dødshjælp. Der står: ”Lægen må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord.”

Hidtil har der ikke været en selvstændig formulering om aktiv dødshjælp i de etiske regler. Det er der nu.

Hvorfor er der behov for at formulere et princip om det?

”Fordi debatten om det er blevet hyppigere og højere. Blandt andet fordi selvbestemmelsesretten omfatter mere og mere i samfundet. Men der siger vi klart, at lægens rolle er at lindre, ikke at slå patienten ihjel eller give medicin til bryg for selvmord. Det skal ingen være i tvivl om. Selv hvis aktiv dødshjælp bliver lovliggjort, skal det ikke være med lægelig deltagelse”, pointerer Lise Møller.

Også journalføring er medtaget i et etisk princip.

Der står: ”Lægen skal føre journal for at sikre grundlag for at informere og behandle patienten, for at dokumentere behandlingen samt for at sikre kommunikation og sammenhæng i behandlingen”.

Hvorfor er journalføring med i de etiske principper?

”Det er for at sikre patientens samlede forløb. Med indførelsen af den patientansvarlige læge, som skal sikre sammenhængende forløb, er kommunikationen vigtig. Der skal være en nedskrevet journal, der er til at forstå, også for næste led i behandlingen. Vi ser mange tværgående forløb, og vi har en afdelingsstruktur, der i dag er udfordret, så patienten kan komme til at svæve mellem flere afdelinger. Så bliver det et etisk spørgsmål at sikre patientens rettigheder og mulighed for at være med i forløbet”.

  • Du har etisk forpligtelse til at gøre opmærksom på det, hvis noget bliver brugt helt galt.

Lise Møller, overlæge, medlem af udvalget bag forslaget til nye lægeetiske principper

Punkt 21 og 22 handler om, at lægen har pligt til at sige til, hvis der er noget galt. Det gælder både ”uhensigtsmæssige forhold”, og hvis der er ”love, regler og retningslinjer, som er relevante for lægens arbejde”, der er uhensigtsmæssige.

Hvad er uhensigtsmæssige forhold?

”Hvis du f.eks. opdager, at ressourcer bruges uhensigtsmæssigt, så kan du sige det og foreslå, hvordan de kan bruges bedre. Der er en aktuel sag inden for svangreomsorg, hvor der bruges mange ressourcer på, at alle patienter tilbydes det samme antal rutinekontroller. De raske, og hvad man kan kalde stærke patienter, synes ikke, at alle de kontroller giver mening. Derfor har fødselslægerne foreslået at flytte de potentielt frigivne ressourcer til dem, der har rigtig meget behov for det”.

Opfordrer I læger til at råbe op?

”Du skal ikke nødvendigvis råbe op, lige hvor du er – det kunne også være at rette henvendelse til Lægeforeningen og bede os om at tage det op”.

Det er vel ikke altid risikofrit at gøre opmærksom på kritisable forhold?

”Nej, det viser historien, at det ikke er. Der er i de fleste regioner eksempler på, at læger, der har kritiseret noget, bliver kaldt til en kammeratlig samtale efterfølgende. Det holder selvfølgelig nogen tilbage, og så må vi sige, hvis du ikke vil det, så henvend dig til Lægeforeningen”.

Dette punkt taler vel ind i det her?

”Ja, men du har etisk forpligtelse til at gøre opmærksom på det, hvis noget bliver brugt helt galt.”

Lægen skal gøre opmærksom på det, hvis der er uhensigtsmæssige love og regler – det var vel det, læger gjorde i forbindelse med Svendborgsagen – at det ikke er realistisk at overholde journalføringsreglerne, uden at det kan gå ud over den næste patient. Er det den slags aktivisme, der opfordres til?

”Jeg vil ikke kalde det aktivisme, men rettidig omhu at pege på, at tiden er løbet fra de gældende journalføringsregler. For mit eget vedkommende havde jeg ikke loven helt present, men læste den og blev lige som alle andre, tror jeg, ret overrasket over, hvilke krav der egentlig er – og måtte erkende, at det er ikke realistisk at leve op til de krav, sådan som verden er nu. Så sagen er, at indimellem må du være ridderen, som kæmper for sin sag og sin tro”.

Idealer og modsatrettede regler

Hvilken status har de her principper?

”Det er forpligtende idealer. Vi har beskrevet lægen i den bedste version. Det er principper, vi gerne vil have, at alle læger stræber efter. Men vi ved jo godt, at nogle af principperne i den enkelte, konkrete sag vil trække i forskellige retninger. Og at læger også er mennesker”, siger Lise Møller.

Det er Lægeetisk Nævns opgave at afgøre, om en læge har forbrudt sig mod de etiske principper. Nævnet, der er udpeget af Lægeforeningens repræsentantskab, kan tage sager op af egen drift eller på opfordring. Da Lægeetisk Nævn ikke er en myndighed, kan de i tilfælde af kritik ikke udskrive bøder eller fratage autorisation. Men de kan udtale kritik.

”Vi har besluttet at vurdere de etiske principper hvert sjette år. Og i de første år vil vi følge afgørelserne i Lægeetisk Nævn, hvis opgave det er at være omhyggelig og velovervejet. Det bliver konkrete vurderinger på enkelte sager og med en passende ydmyghed. Det er ikke skrevet for at straffe nogen. Formålet er at lede lægerne i den rigtige retning”, siger Lise Møller.

Fakta

De nye etiske principper er en sammenskrivning af de nuværende etiske og kollegiale regler. Nogle af dem er nye eller tungere vægtet end tidligere, for eksempel:

- Forbud mod aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.

- Lægen skal fremme ikke bare sundhed, men også livskvalitet

- Lægens skal have fokus på patientens værdier

- Betragte alle patienter som ligeværdige, ingen forskelsbehandling

- Inddrage pårørende

- Hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsressourcer

- Kendskab til love, regler og retningslinjer

- Værne om egne evner samt opdatering af faglig viden og kompetencer

Blad nummer: 

💬 3 Kommentarer

Right side

af Kristian Rørbæk Madsen | 21/04
6 kommentarer
af Alice Kunkel | 21/04
1 Kommentar
af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar