Kliniske databaser - quo vadis?

Enhver virksomhed sikrer sine funktioner og fortsatte udvikling ved produktkontrol og forskning [1-4]. Kliniske databaser, kompetencecentre for de kliniske databaser og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (DKKR) er derfor blevet oprettet med det formål at monitorere behandlingskvaliteten. De indsamlede data tjener endvidere det formål at give mulighed for et optimeret grundlag for den strategiske planlægning af sundhedsvæsenets organisation (blandt andet specialisering). Imidlertid er allokering af resurser til den nødvendige forskning og udvikling i disse kvalitetssikringsprogrammer ikke prioriteret, da forskning og udvikling ikke har været et erklæret mål for de kliniske databasers funktion.

Den prisværdige oversigt i dette nummer af Ugeskrift for Læger fra en lang række kliniske databaser viser desværre også, at det er relativt begrænset, hvad der foregår af forskning i relation til mange af databaserne, og uvist, om registreringsindsatsen fører til en dokumenteret bedre behandlingskvalitet.

Spørgsmålet er derfor, hvorledes de kliniske databasers antal, funktion, formål og resultater kan blive bedre. Først og fremmest er der en økonomisk problemstilling, idet der til samtlige kliniske databaser under DKKR kun er afsat ca. 40 mio. kr. pr. år, hvilket er mindre end 0,5% af de samlede sundhedsudgifter. Det vil sige langt mindre, end hvad en privat virksomhed ville afsætte til produktkontrol og udvikling. Endvidere har der gennem årene i nogle tilfælde været utilstrækkelig assistance fra kompetencecentrene til driften af databaserne, hvorfor der er et klart behov for udbygning af DKKR og nytænkning. Der er herudover et meget stort udækket behov for opbygning af en infrastruktur, der sikrer, at det forskningsmæssige potentiale udnyttes i de kliniske databaser. Videnskabeligt niveau, aktivitet og implementering af forskningsresultaterne er nogle af de grundkomponenter, som karakteriserer behandling af høj kvalitet. Det kræver, at epidemiologisk og biostatistisk ekspertise stilles til rådighed for de klinikere, som indsamler data til databaserne. Desuden er den danske indsats i klar diskrepans til forholdene i Sverige, hvor der er afsat ca. 200 mio. kr. pr. år og stigende fremover til et stort antal kliniske databaser.

Hvad angår videnspredning og klinisk implementering af databasernes resultater, kan modellen fra enkelte udvalgte databasers succes anvendes. Årlige møder med datapræsentation og diskussion af forskningsresultater vil utvivlsomt optimere det kliniske engagement, datafangst, validering af datakvaliteten samt forskning og udvikling. Det vil derfor være oplagt fremover at have et årligt nationalt klinisk database-møde til tværgående optimering af alle databasernes funktion baseret på de enkelte databasers erfaringer og resultater. Som det fremgår, er indberetningerne fra flere databaser ikke komplette. Denne problematik må løses i relation til tidsforbrug, økonomi, it-problematik etc. Endelig er der behov for udvikling af flere databaser i et samspil med fagpersoner og administratorer, og for at de enkelte databaser formulerer et behov og mål, som ligger ud over fastlæggelse af indikatorer. Det vil sige mål, som rækker ud over en registrering per se og er baseret på faglige problemstillinger. I denne proces må debatten om, hvorledes forskning og implementering kan faciliteres, endvidere tages op.

Sammenfattende er der behov for, at der bliver foretaget en national opgradering af de kliniske databaser, og at det næste skridt bliver taget. Dette omfatter en øgning af databaseantallet samt en diskussion af resultaterne med henblik på at forbedre organisation og udvikling, datatilgængelighed, datafangst og validering. Emnets betydning er højst relevant for såvel ministeriet som regionerne og Sundhedsstyrelsen. Der er mange eksempler på, at velfungerende kliniske databaser kan lede til både kvalitetsløft og resursebesparelser.

Korrespondance: Henrik Kehlet, Rigshospitalet, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, 4074, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: henrik.kehlet@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen