Skip to main content

Knæsmerter

Søren Overgaard & Niels Mortensen

4. apr. 2012
4 min.

Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at udgifterne til behandling af ryglidelse beløber sig til 17 mia. kr. årligt. Tillægges udgifter til såvel ikkekirurgisk som kirurgisk behandling af knæ- og andre ekstremitetslidelser, løber udgifterne til behandling af bevægeapparatets lidelser i det danske sundhedsvæsen formentlig op i det dobbelte. Det svarer til, hvad det koster at bygge flere nye superhospitaler. Der er derfor god grund til at gøre en indsats for at forbedre forebyggelsen af disse sygdomme og gøre behandlingerne mere målrettede for at reducere smerter og øge funktionsniveau og livskvalitet.

Lidelser i knæet er hyppige, og det estimeres, at ca. 300.000 personer årligt henvender sig til praktiserende læger med knæsmerter [1]. Ca. 60.000 af de patienter, der er ældre end 45 år, har artroseproblemer, mens skønsmæssigt 150.000, der primært er yngre end 45 år, henvender sig på grund af akutte gener eller smerter af længerevarende karakter.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger behandles det patellofemorale smertesyndrom (PFPS), der primært forekommer hos yngre personer, og som sandsynligvis udgør en stor del af årsagerne til de nævnte 150.000 henvendelser [2].

Der er ikke nogen entydig definition på PFPS, men generelt forstås ved PFPS en smerte bag ved eller omkring knæskallen, hyppigst udløst af trappegang, cykling med større belastning, forsøg på hugsiddende stilling eller bare det at sidde med benene bøjet i længere tid. Hyppigt beskrives endvidere natlige smerter. Smerterne kan forekomme efter akut overbelastning, men er hos hovedparten af patienterne af mere kronisk karakter. Generne kan for den enkelte være så udtalte, at de giver anledning til sygemelding, og hos nogle reducerer erhvervsevnen.

PFPS kan patofysiologisk forklares ud fra en række lokaliserede lidelser i eller omkring knæet samt flere mindre, veldokumenterede teorier om ubalanceret sporing af patella, der medfører overbelastning af brusk og den subkondrale knogle [3, 4].

Behandlingen af PFPS debatteres, men der er ingen konsensus om interventionstyper. Der findes ingen god dokumentation for, at behandling i form af fodortoser eller simple indlæg er effektiv, og betydningen af fysioterapi er usikker på længere sigt [4].

Prognosen for PFPS quoad vitam er sandsynligvis god, da ca. en fjerdedel bliver smertefrie, mens andre dog får væsentligt nedsat aktivitetsniveau.

Et nedsat funktionsniveau har i andre sammenhænge vist sig at kunne spille en betydelig rolle for livskvalitet. I et netop publiceret studie har man fremsat den hypotese, at nedsat aktivitetsniveau formentlig kan forklare den øgede mortalitet blandt patienter med knæartrose. Den samlede standardiserede mortalitetsratio i forhold til baggrundsbefolkningens var 1,55 (95% konfidens-interval: 1,41-1,70) [5]. Om det nedsatte aktivitetsniveau hos nogle subgrupper af patienter med PFPS kan sammenlignes med disse resultater, er uafklaret, men studiet viste, at fysisk aktivitet formentlig spiller en vigtig rolle, og at det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv trods en ledlidelse.

I betragtning af de store samfundsmæssige resurser, der årligt allokeres til behandling af den omtalte patientgruppe, og de erhvervsmæssige konsekvenser, som lidelsen medfører for en formentlig stor gruppe, synes det at være fornuftigt at forsøge at optimere behandlingen.

Der efterspørges randomiserede kontrollerede studier af høj kvalitet med patientpopulationen med PFPS. Grundet kompleksiteten af sygdomsenheden er det vigtigt, at der opstilles veldefinerede inklusionskriterier, således at undersøgelses- og kontrolgrupperne patofysiologisk set er ens sammensat, at der inkluderes sham -procedurer, og at langtidsprognosen belyses ved opfølgningstider på mindst 5-10 år. Herved vil vi kunne give vores patienter en behandling på et væsentligt højere evidensniveau, end vi kan i dag.



Korrespondance: Søren Overgaard , Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. E-mail: soeren.overgaard@ouh.regionsyddanmark.dk

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Knæartrose. Del 2: Faglige visitationsretningslinjer. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
  2. Mølgaard C, Rathleff MS, Simonsen O. Patellofemoral pain syndrome and its association with hip, ankle, and foot function in 16- to 18-year-old high school students: a single-blind case-control study. J Am Podiatr Med Assoc 2011;101:215-22.
  3. Waryasz GR, McDermott AY. Patellofemoral pain syndrome (PFPS): a systematic review of anatomy and potential risk factors. Dyn Med 2008;26:7-9.
  4. Collins N, Crossley K, Beller E et al. Foot orthoses and physiotherapy in the treatment of patellofemoral pain syndrome: randomised clinical trial. BMJ 2008;337:a1735.
  5. Nüesch E, Dieppe P, Reichenbach S et al. All cause and disease specific mortality in patients with knee or hip osteoarthritis: population based cohort study. BMJ 2011;342:d1165.