Skip to main content

Københavns Universitet dropper økonomiske kvinde-incitamenter

Kvindelige professorer udløser ikke længere en pengebonus på Københavns Universitet. Ligestillingen skal nu fremmes på ikke-økonomiske måder, bl.a. ved at kræve ansøgere af begge køn, før en stilling overhovedet kan besættes.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

12. feb. 2015
4 min.

Københavns Universitet (KU) har fået en ny handlingsplan for ligestilling, som gør op med de kontroversielle økonomiske puljer, der har betydet, at institutterne kunne få ekstra penge, hvis de ansatte en kvinde.

I stedet skal ligestillingen fremmes ved bl.a. at insistere på, at et job som professor, lektor eller adjunkt kun kan besættes, hvis der er kandidater af begge køn i ansøgerfeltet.

Det er også slut med mere eller mindre lukkede og uigennemskuelige ansættelsesprocesser. Fremover skal der anvendes søgekomiteer til alle lederjobs og faste lektor- og professorstillinger. Og de udvalg, der bedømmer og ansætter, skal have en ligelig kønsfordeling.

Det er også en del af handlingsplanen, at der skal være ”kønsmæssig balance” i de øverste ledelsesstillinger, hvor målet er at nå op på ca. en tredjedel af ”det underrepræsenterede køn” på tre år.

Faktaboks

Fakta

Universitetets nye handlingsplan omfatter således begge køn, men rektor Ralf Hemmingsen lægger ikke skjul på, at det er kvinderne, der fortsat ønsket fremmet.

”I dag er kun hver femte professor en kvinde, og det er et stort talenttab”, siger han i en pressemeddelelse.

”Københavns Universitet er ikke ude på at gøre det lettere for kvinder at få stillingen, men vi vil sikre, at flere talenter har muligheden. Talent skal være afgørende – ikke køn”, siger han.

I øjeblikket er lidt under 23 pct. af professorerne på KU kvinder, oplyser universitetet. Tallet repræsenterer en stigning fra 15,3 pct. i 2007. Andelen af kvindelige lektorer er i samme periode vokset fra 29,9 pct. til 34,6 pct.

Færre end hver femte professor er kvinde

Ifølge en ny redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er andelen af kvindelige professorer i Danmark 18,4 pct. - tallet er fra 2013.

Ser man på ledelserne, lå andelen af kvinder i de øverste universitetsledelser sidste år på 21 pct., fremgår det.

"Der er rigtig mange talentfulde kvinder i dansk forskning, men desværre er der kun få, der når til tops i forskerverden. Det betyder ganske enkelt, at vi går glip af god forskning, og at vi spilder talent. Det skal vi gøre noget ved", siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.

Hun har netop nedsat en taskforce, som skal komme med anbefalinger til initiativer, der kan fremme ligestilling og øge kønsbalancen i forskning. Det er professor, dr. med. Liselotte Højgaard, som står i spidsen for taskforcen.

Ny politik venter i Aarhus

Imens er der også nye initiativer på vej i Aarhus.

Aarhus Universitet (AAU) har - som en forsøgsordning - i lighed med Københavns Universitet haft ligestillingsfremmende tiltag med økonomiske incitamenter, men universitetets politik står foran en fornyelse. Ledelsen skal diskutere et oplæg til en ny femårig plan senere denne måned.

Til brug for diskussionerne er der udfærdiget en rapport, som lektor og forskningsleder Evanthia K. Schmidt, Dansk Center for Forskningsanalyse, har været med til at lave. Den viser bl.a., at AAU ligger lavest blandt universiteterne i landet, hvad angår kvindeandelen i professorstaben.

»Med rapporten giver vi ledelsen nogle bud på, hvad de kan kigge på. Vi ved, at det ikke er motivation, kvinderne mangler, for 51 pct. af de ph.d.-studerende er kvinder og 41 pct. på post.doc.-niveau, så vi mister dem tydeligvis på vej op til professorstillingerne«, siger Evanthia K. Schmidt til jyllands-posten.dk/aarhus.

Læs også: Lynindsats skal booste ligestilling i forskning

Læs også: Debat: Hvorfor bliver kvinder ikke professorer?

Læs også: Kvindebonus: Tjeneste eller bjørnetjeneste?

Læs også: Er du kvinde, kan du få ...