Skip to main content

Københavns Universitet modtager mest privat fondsstøtte til sundhedsforskning

Den rolle, de private fonde spiller i dansk forskning er stor men ulige fordelt. Den private styrke er både godt og mindre godt, siger de videnskabelige selskaber.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. okt. 2016
4 min.

De private fonde i Danmark har en forkærlighed for Københavns Universitet, når de uddeler midler til forskning og udvikling.

Det er en af de informationer, som gemmer sig i den kortlægning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort af de største private fondes bidrag til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse. Det er første gang, ministeriet foretager en sådan kortlægning.

Først og fremmest viser rapporten, at de private fonde – som også omfatter foreninger såsom Kræftens Bekæmpelse – giver et stort og stigende bidrag til dansk forskning og ikke mindst sundhedsforskning, som modtager næsten halvdelen af de samlede private forskningsmidler. Det afspejler naturligvis den styrke, som fonde såsom Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden har.

Sundhedsområdet modtager mest, når de private fonde uddeler støtte til forskning.

I perioden 2012-2014 har de private fonde bidraget med knap ni mia. kroner til forskning og udvikling. Heraf er bidraget fra netop Novo Nordisk Fonden størst – det andrager 2,3 mia. kroner i perioden og står dermed for 26 pct. af de samlede 12 undersøgte fondes bevillinger.

Rapporten sammenligner med bevillingerne fra otte offentlige fonde, råd og puljer i samme periode. Sammenligningen viser, at de private uddelinger er næsten lige så store som de offentlige. Billedet er dog langt fra komplet, idet f.eks. de offentlige basisbevillinger til universiteter og andre højere læreanstalter ikke er med i sammenligningen.

KU vinder stort

De private fonde udmærker sig ved, at de målretter deres uddelinger, eftersom de skal efterleve de rammer, som deres egne fundatser sætter. Som allerede nævnt betyder det bl.a. et stærkt fokus på sundhedsforskningen, men de private målretter også på andre måder.

Således er Københavns Universitet med afstand den uddannelsesinstitution, der modtager flest private fondspenge til forskning. Det gælder både selve bruttobeløbene og pr. videnskabelig medarbejder.

De private fonde har en forkærlighed for Københavns Universitet, når de uddeler forskningsmidler.

Ydermere er de private fondes uddelinger præget af store enkeltbevillinger. For eksempel A. P. Møller Fondens bevilling på 655 mio. kroner til Mærsk Bygningen ved Panuminstituttet i København – og 250 mio. kroner til den protonaccelerator til kræftbehandling, som efter stor kontrovers blev besluttet placeret på Aarhus Universitetshospital.

Begge dele er store, synlige og imagefremmende indsatser, mens de offentlige fonde og råd, som rapporten sammenligner med, uddeler langt bredere og ofte også mindre synligt.

Godt og mindre godt

Rapporten kigger på uddelingerne i perioden 2012-2014, men situationen i dag giver med stor sandsynlighed de private fonde endnu mere vægt, idet finansloven 2015 beskar forskningen med 1,4 mia. kroner, som vil få effekt i år og næste år. Nedskæringerne gik ud over Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden – to af de fonde og råd, som ministeriets rapport bruger som sammenligning med de private.

Henrik Ullum, formand for LVS – de lægevidenskabelige selskaber – mener, at fordelingen mellem de private og offentlige fonde i dag nok ville være fifty-fifty.

De private bidrag er naturligvis velkomne, men Henrik Ullum peger også på mindre gode sider af udviklingen.

”Vi er særligt glade for den store fokus, der er på sundhedsforskning fra de private fonde – det afspejler den store betydning sundhedsområdet har også for befolkningen. Midt i glæden over stigende tilskud er der dog også en smule malurt”, siger han.

”Både de private fonde og de offentlige tilskud er i de sidste år i tiltagende grad gået til meget store satsninger. Det er et naturligt ønske om at sikre forskning i verdensklasse med meget høj gennemslagskraft. Prisen har dog været mindre fokus på de mindre projekter. Det har gjort livet vanskeligere for vækstlaget og for den kliniske forskning”.

Det burde det offentlige tage pejling af, mener han.

”De store tilskud fra private fonde giver også et øget fokus på bestemte sygdomsområder herunder især diabetes, men også cancer og neuro-området. Det er for så vidt rigtigt fint, men stiller særlige krav til, at de offentlige bevillinger tilgodeser de områder i sundhedsforskningen, der ikke har særlige fondes interesse”, siger Henrik Ullum.

Det ligger dog ikke i kortene, at det offentlige fremover vil tilpasse sine bevillinger, så de stemmer overens med de store private fondes aktiviteter.

”Det kan man ikke konkludere, og det er heller ikke præmissen. Den har været at finde ud af, om den finansiering, der er fra det private og det offentlige ligger oven i eller ved siden af hinanden, og hvordan det interne samspil er”, siger kontorchef Johnny K. Mogensen, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”Det har været en del af missionen at få et bedre billede af finanseringen. Der er mange myter om, hvordan fondsfinansieringen er fordelt – nu har vi fået et snapshot af den udvikling. Og vi har fået et mere oplyst grundlag at diskutere ud fra”.

Er du overrasket over noget i rapporten?

”Bevillingsstørrelserne er meget rare at få konstateret – at der har været en væsentlig vækst i den private fondsfinansiering til f. eks forskning havde vi nok en ide om, men at det var vokset til så stort et omfang, havde vi ikke et klart billede af”.

Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav

Læs også: Besparelser på forskning går ud over eliten og de unge

Læs også: Nyt offentligt-privat samarbejde skal booste diabetesbehandlingen i Danmark