Køge Sygehus opruster nu på intensivafdelingen for at mindske det arbejdspres, der førte til øget sedering af patienter under spidsbelastning. Det vil koste mindst 10 millioner kroner.
Ledelsen på Køge Sygehus er blevet genstand for en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det sker i kølvandet på sommerens sag om beroligende medicinering af patienter på grund af højt arbejdspres.
Af en rapport fra Arbejdstilsynet fremgik det tidligere i år, at personalet på intensivafdelingen i pressede perioder havde anvendt øget sedering af patienterne. Det fik styrelsen til at afkræve regionen og sygehusets ledelse en redegørelse.
Styrelsen for Patientsikkerhed var dog ikke helt tilfreds med redegørelsen og udbad sig en række supplerende oplysninger. Styrelsen ville blandt andet vide, om den øgede medicinering var ophørt og hvor længe, den havde stået på.
Faktaboks
Desuden forlangte styrelsen svar på, hvad ledelsen i øvrigt har gjort for at sikre, at patienterne ikke igen bliver sederet ud over, hvad der er lægeligt begrundet.
Også Region Sjælland er kommet under styrelsens kritiske lup, siger enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri. Ifølge hende har koncerndirektør Lars Onsberg erkendt, at procedurebeskrivelsen om håndtering af myndighedsreaktioner fra Arbejdstilsynet er forældede (fra 2010), og derfor nu er ved at blive opdateret. Og derved har regionen i et vist omfang svigtet ledelsen og de ansatte på den pågældende afdeling, mener Anette Lykke Petri.
Hun tilføjer, at det også har været ”en meget langsommelig proces” at få fyldestgørende svar fra Køge Sygehus, bl.a. om, hvem, der vidste hvad, og hvornår. Ifølge Anette Lykke Petri hævder sygehusledelsen, at den først blev opmærksom på overmedicineringen, da sagen bragede ud i pressen i august.
Heroverfor står afdelingsledelsens påstand om, at den allerede orienterede sygehusledelsen i maj – ikke om den øgede sedering, men om at situationen var belastet.
”Arbejdstilsynet har været på tilsyn i perioden fra april til juni 2016, hvor der bl.a. holdes møder med afdelingsledelsen. Efterfølgende laver de en rapport som sendes i høring. Det fremgår klart af rapporten at henvendelsen om arbejdsmiljøet også vedrører patientsikkerheden. Den 8. juni, bliver den endelig rapport sendt til Region Sjælland. Koncerndirektøren fortæller, at han den samme dag har sendt den videre til hovedpostkassen på Køge Sygehus”, siger Anette Lykke Petri.
”Derfor undrer det mig, at sygehusledelsen først fik kendskab til sagen via pressen. Der er et hul, hvor ingen har forklaret, hvad der sker, fra den havner i hovedpostkassen på Køge Sygehus den 8. juni, og frem til august og det er ikke betryggende at der ikke er en bedre opfølgning”.
Det er blandt andet dét, sygehusledelsen nu skal forklare. Til gengæld slutter sagen formentlig der - forudsat Styrelsen for Patientsikkerhed får klar besked:
”Sygehuset har garanteret over for os, at ingen patienter har været udsat for fare. Og det tror jeg gerne på. Personalet på afdelingen har handlet på den måde, der patientsikkerhedsmæssigt var mest forsvarlig under de givne rammer de har haft at arbejde under”, siger Anette Lykke Petri.
Patientsikkerhedsstyrelsen kritiserer ikke ”personalet på gulvet”, understreger hun.
”Men man kan sige, at patientsikkerheden har været udfordret. Og ingen patienter skal have medicin, som der ikke er en sundhedsfaglig grund til at give”, siger Anne Lykke Petri. Hun mener dog ikke, at der i forbindelse med den øgede sedering har været akut fare for patientsikkerheden.
- Hvad skal der til, for at Patientsikkerhedsstyrelsen siger, at nu er forholdene i orden? Hvornår er I tilfredse?
”Det er vi, når vi får en ordentlig redegørelse, som vi har bedt om nu. Det skal fremgå helt klart, hvordan man vil handle i lignende sager fremover. Så viden om patienternes sikkerhed ikke bare havner i en tilfældig postkasse, hvor den ikke bliver læst, og der ikke bliver reageret på det”, Overskriften for Køge sygehus strategi er ”patienten er alt” så det hænger ikke sammen siger Anette Lykke Petri.
”Hvis vi får en fyldestgørende redegørelse for, hvordan de vil forhindre, at noget lignende sker i fremtiden så patienternes sikkerhed ikke bliver udfordret fremadrettet, er den sag formentlig ikke længere”.
I Køge er sygehusledelsen i fuld gang med at stramme op på de procedurer, der skal sikre, at sygehuset opfylder Patientsikkerhedsstyrelsens krav. Herunder at arbejdsmiljøsager hurtigt lander på ledelsens bord, hvis der er patientmæssig risiko.
Forklaringen på, at der gik adskillige uger, før Arbejdstilsynets rapport først udløste alarmen på ledelsesgangen, er at arbejdsmiljøsager hidtil – rutinemæssigt – er blevet behandlet i HR-afdelingen.
Ifølge hospitalsdirektør Henrik Villadsen blev sygehusledelsen først bekendt med, at arbejdsmiljøsagen også havde et patientsikkerhedsmæssigt aspekt, da sagen dukkede op i pressen i begyndelsen af august:
”Indtil da har vi simpelthen ikke haft viden om det”, siger han. ”Vi har aldrig før oplevet, at en arbejdsmiljøsag forholdt sig til patientsikkerhedsmæssige aspekter. Det har vi nu lært, at de kan have, så nu har vi indført, at vores kvalitetsafdeling altid gennemlæser sager fra Arbejdstilsynet”, siger hospitalsdirektøren.
Ud over en ændret postgang har hospitalet indført – eller er ved at indføre – en række ændringer, som skal rette op på arbejdsmiljøbelastningen på intensivafdelingen: Fremover vil der være mulighed for at indkalde ekstra personale, når der er spidsbelastning – sådan, som det var tilfældet, da Arbejdstilsynet var på besøg.
”Det må selvfølgelig aldrig blive sådan, at man giver medicin på grund af travlhed – det skal altid være lægeligt begrundet”, siger Henrik Villadsen.
For at undgå det, har sygehusledelsen ud over muligheden for at indkalde ekstra bemanding afsat penge til en ekstra seng, så intensivafdelingen fremover vil have ni senge.
”Dermed vil der også være mere personale på arbejde, og risikoen for at ende i spidsbelastede situationer vil falde”, siger Henrik Villadsen.
”Desuden tilfører vi afdelingen noget økonomi, så der generelt vil være bedre bemanding. Vi etablerer et regionalt transporthold, så vi ved overflytning af en patient mellem hospitalerne – f.eks. fra Køge til Rigshospitalet – skal vores egne folk ikke på landevejen. Det vil være en regional ordning”.
”Endelig opruster vi akutkirurgien i Køge – så alt andet lige kaster vi rigtig mange penge i at få en anden balance i kapaciteten. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er særdeles kostbart”.
- Hvor kostbart?
”Langt over 10 millioner”.
- Det vil gøre ondt andre steder.
”Og det er jo problemet: Rammen bliver ikke større. Så hvis vi skal prioritere dette område, og det er nødvendigt, så skal vi finde pengene andre steder på hospitalet. Det er den balance, alle sygehuse skal finde og det er en kæmpe udfordring”, siger Henrik Villadsen.
