Skip to main content

Kollegialt opgør i krigens skygge

Mens krigen rasede, og han havde andet at tænke på, blev Lægeforeningens formand Mogens Fenger trukket ind i et lavkomisk opgør om et seksualoplysende foredrag.

Lægeforeningens formand, Mogens Fenger, opererer på Hjørring Sygehus, assisteret af reservelæge Einer Tølbøll. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.
Lægeforeningens formand, Mogens Fenger, opererer på Hjørring Sygehus, assisteret af reservelæge Einer Tølbøll. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

18. jan. 2017
3 min.

I november 1943 klagede læge S.B. Thorsen til Lægeforeningen over en kollega, som rejste rundt med et foredrag, der efter Thorsens mening var et ukollegialt plagiat af et foredrag, som Thorsen selv havde en vis succes med rundt om i landets forsamlingssale.

 

Inden Lægeforeningen ville behandle den alvorlige anklage, udbad den sig dog oplysninger om doktor Thorsens egen foredragsvirksomhed. Den følgende uge sendte Aalborg Kredsforening et udklip fra Aalborg Stiftstidende den 20. november med en længere reportage fra et af Thorsens foredrag.

 

Når Thorsen var på turné, blev foredragene annonceret i lokalpressen: »Kvinde – Kend dig selv!«, lød den manende titel. Annoncen lovede et »opsigtsvækkende Læge-Foredrag om Kvindens Problemer« – samt oplysninger om, »hvad Hormonerne og Videnskabens andre nye Resultater kan gøre for Kvinden«.

 

Thorsen talte for fulde huse i det ganske Danmark. Overalt strømmede kvinderne til for at høre om deres »Udvikling og Liv som Kønsvæsen«, om svangerskabsforebyggelse, kønshormoner, kvindesygdomme og deres forebyggelse samt »Kvindens Overgangsaar«.

 

Ifølge Aalborg Stiftstidende havde de cirka 600 fremmødte kvinder dog spildt de 1,50 kroner, de havde betalt for at høre det 2,5 timer lange foredrag: »Pladder og Vrøvl«, »fyldt med snuskede Vittigheder«, »et Slag i Ansigtet«, »hele forestillingen maatte virke latterlig paa enhver normal Kvinde«, og »man spurgte sig selv, om Hr Thorsen virkelig kunne være Læge«.

 

Da journalisten efterfølgende havde ringet til Lægeforeningens formand, Mogens Fenger, havde Fenger – nok lidt for kækt – kaldt Thorsens foredragsturne for »en Circus«, som han var »sendt rundt paa« af bureauet Teatercentralen, og nu ville Lægeforeningen se nærmere på hans aktiviteter. Formanden fik også sagt, at læger var forment adgang til Thorsens foredrag.

 

Det var ikke lige det, Thorsen havde ventet, og han indklagede nu Fenger for Lægeforeningens interne domstol, Overvoldgiftsretten. Han krævede bl.a. erstatning for den indtægtsnedgang, som han mente, at Fengers bemærkninger havde påført ham.

 

Retten gav Thorsen medhold i, at cirkusbemærkningen var krænkende. Derimod ville man ikke gå med til, at det var Fengers kritik, der fik publikum til at svigte. Det skyldtes nok snarere den ret enslydende, dårlige presseomtale »i et meget stort Antal af Landets Blade«, mente Overvoldgiftsretten.

 

På dette tidspunkt havde Fenger ellers vigtigere sager at se til. Mange læger var som aktive modstandsfolk i kamp eller på flugt. Nazister likviderede læger over hele landet. Samtidig var Fenger under pres fra besættelsesmagten, som krævede, at de danske læger tog sig af de hundredtusinder af tyske flygtninge, der blev forflyttet i Danmark.

 

I juli 1944 kendte Overvoldgiftsretten Fengers »krænkende Udtryk« for ubeføjede, men afviste Thorsens erstatningskrav. Lægeforeningen måtte bære sagens omkostninger – 264,65 kr.

 

Thorsen ankede til en »særlig Ret«. Kendelsen blev afsagt tirsdag den 13. marts 1945, mens Københavns gader genlød af skud og eksplosioner. Kendelsen blev dog først bragt i Ugeskrift for Læger efter befrielsen – og stadfæstede stort set Overvoldgiftsrettens kendelse.

 

Det eneste, Thorsen fik ud af det, var derfor en udførlig omtale i Ugeskriftet af den skurrile sag. Men på det tidspunkt havde de fleste andet i tankerne.

 

Ugeskrift for Læger, 24. maj 1945