I 2014 indgik Danske Regioner og Lægeforeningen en aftale, der skulle sikre systematik i speciallægernes kompetenceudvikling. Men siden er der ikke sket så meget – snarere er det gået den modsatte vej: I 2014 – da aftalen blev indgået – havde 66 pct. af speciallægerne ikke en plan for efteruddannelse. Den andel er siden vokset til 72 pct.
”Derfor kan det virke paradoksalt, at uddannelse og kompetenceudvikling ikke har en mere central plads i kvalitetsdagsordenen – og at Danske Regioner trods enighed om fælles principper for systematisk kompetenceudvikling for speciallæger stadig ikke har gjort noget, skønt vi lever i en tid, hvor forandring og omstillingsparathed er blevet kodeord”
Sådan sagde formanden for Lægeforeningens Forsknings- og Uddannelsesudvalg, Mads Skipper, da han lagde op til en debat om speciallægernes efteruddannelse.
Debatten, som professor og prodekan Charlotte Ringsted, Aarhus Universitet, og praktiserende læge Gunver Lillevang var særligt indbudte til at kvalificere, havde dog ikke til formål at bashe regionerne,
Systematik og coaching
De to uddannelseseksperter havde på forhånd fået en række spørgsmål at tænke over – bl.a., hvordan Lægeforeningen bedst kan støtte medlemmerne i at få adgang til systematisk kompetenceudvikling.
Det havde Charlotte Ringsted adskillige bud på, men konkluderede, at foreningen faktisk allerede gør det ”hamrende godt”:
”I er dybt seriøse med hensyn til at ville gøre tingene bedst muligt og udvikle jer. I udbyder en bred palet af kurser. Så på den led gør I det hamrende godt”, lød det fra Charlotte Ringsted.
Hun kunne forestille sig, at man også brugte netværket af tillidsrepræsentanter til at bane vej for, at der i ansættelseskontrakterne også skabes tid og rum til at dataindsamle, føre faglig dialog. Og måske ligefrem skabe mulighed for sabbatordninger, f.eks. en orlovsperiode, som kan bruges til at styrke sin faglighed.
Hun pegede på vigtigheden i systematik og coaching, i at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) – men sandelig også i at have en løbende fagfælledialog.
Gunver Lillevang fortalte om almen praksis, hvor de temaer, som man er enige om, at der skal efteruddannes i, ikke alene udbydes som kurser, men også udvikles til at kunne bruges i mindre grupper. ”Så kan man få en kuffert og gå i gang i sin efteruddannelsesgruppe og komme igennem temaet. Det overbebyrder ikke kapaciteten, og samtidig kender folk hinanden og er trygge ved hinanden i de små, potente læringsmiljøer”.
Den enkeltes ansvar
Så konkret var diskussionen dog ikke hele vejen. En del af indlæggene handlede også om ansvaret hos den enkelte læge selv for at sikre, at hans eller hendes viden er opdateret. Enkelte mente, at ansvaret for, at de ansatte kunne holde sig ajour, måtte påhvile arbejdsgiveren.
Der var dog altovervejende tilslutning til, at man – også ihukommende Lægeløftet – selv har et ansvar for at besidde de fornødne kompetencer til at sikre patienterne den optimale behandling:
En ting er, hvad FAS og YL skal forhandle om i overenskomsterne. Noget andet er, hvad vi selv sm læger må og skal tage på os – og altså hvordan vi som forening skal finde løsninger og forslag til, hvordan vi sikrer og støtter kolleger, at de og vi får systematik i vores kompetenceudvikling”, sagde Mads Skipper.
Alt imens der på storskærmen bag ham poppede ideer og input op fra deltagernes mobiler, pc’er og iPads. Ideer, som nu indgår i Lægeforeningens videre arbejde.
Sideløbende vil Lægeforeningen fortsat presse på for at få regionerne til at løfte deres væsentlige del af opgaven.
Se Lægeforeningens tillæg til politik for kompetenceudvikling (pdf)
Læs også: ”Regioner sjofler speciallægers efteruddannelse”
