Kortnyt

Alternativ behandling hyppigt benyttet af kræftpatienter

> København

75 procent af kræftpatienterne i en ny undersøgelse, foretaget af Kræftens Bekæmpelse oplyser, at de har benyttet sig af alternativ behandling i forbindelse med deres kræftsygdom. Foreningen har interviewet 250 af dem, der ringer ind til Kræftlinien om deres indstilling til og brug af alternativ behandling.

Af undersøgelsen, der først er endelig færdig til december, fremgår det, at fiskeolie, ginseng og grøn te er de mest foretrukne fra listen over naturmedicin og kosttilskud, mens en tredjedel af de adspurgte har opsøgt en alternativ behandler i håbet om enten at kunne blive helbredt eller reducere bivirkningerne ved den konventionelle behandling. Favoritterne er akupunktur, zoneterapi og healing. Også afspænding, visualisering og meditation er hyppigt anvendt.

Kun fire procent af de adspurgte har decideret fravalgt et konventionelt behandlingstilbud til fordel for et alternativt. Alternativ behandling eller medicin er altså et supplement til den etablerede behandling: »Yderst få siger nej. Når de gør det, er det ofte i de tilfælde, hvor de har gennemgået de behandlinger, de siger nej til. Og der er patienterne typisk under pres - bl.a. fra de pårørende,« siger Inger Lise Egholm, Kræftens Bekæmpelses konsulent i alternativ behandling og medforfatter på undersøgelsen.

Cirka to tredjedele af de medvirkende tror, at den alternative behandling vil kunne reducere følgerne af deres kræftsygdom eller bivirkningerne ved den konventionelle behandling, ligesom de håber, at den alternative behandling vil kunne give dem mere modstandskraft og energi.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt den valgte naturmedicin eller alternative behandling har virket, svarer 75 procent, at behandlingen enten ikke har haft en positiv effekt, eller at de ikke ved, om den har haft det, mens en fjerdedel er sikre på eller tror, at den alternative behandling har reduceret bivirkninger af den traditionelle behandling, øget deres immunforsvar, tilført dem mere energi, dæmpet deres angst, givet dem bedre velvære, søvn og psykisk balance eller har fået kræften til enten at gå i bero eller helt forsvinde.

Ifølge Inger Lise Egholm fastslår undersøgelsen, at hvis kræftpatienter skal føle, at de bliver taget alvorligt, så skal deres valg af alternativ behandling også tages alvorligt.

Praktiserende læger hestehoveder foran

»De praktiserende læger er blevet gode til at gå i dialog med patienterne om alternativ behandling. De er flere hestehoveder foran hospitalslægerne, hvoraf mange også udviser engagement og hjælpsomhed over for patienterne.

Men nogle læger kan være direkte nedladende over for patienten, når der spørges om alternativ behandling, hvilket opfattes utroligt sårende og er hæmmende for den fortsatte kommunikation. Hvis imidlertid ikke lægerne er villige til denne dialog, opfatter patienten det som en afvisning. Ikke blot af den alternative behandling men af dem som person. Det er der mange læger, der ikke ved,« siger Inger Lise Egholm og fortsætter: »Nogle gange spørger patienten jo blot til noget alternativt uden anden grund end at få bekræftet, at den planlagte behandling på afdelingen er det rigtige valg. Men de har læst eller hørt noget, og nu vil de så bare lige høre ...«

Inger Lise Egholm opfordrer også læger til at gå ind på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor man løbende opdaterer internatonal viden om alternativ behandling. På sitet om alternativ behandling tilbyder man - af hensyn til patienterne - ikke blot henvisninger til udenlandske artikler men også danske resumeer. Ligesom der er henvisninger til informative udenlandske hjemmesider.

Formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hans Buhl, der har været formand for den arbejdsgruppe, der har udfærdiget Lægeforeningens politikpapir om alternativ behandling, understreger, at der jo er grænser for, hvad læger ved om alternativ behandling - men: »Man skal som læge være parat til at tale om alternativ behandling, når patienterne føler behov herfor. Og man skal tage patienternes eventuelle valg af en given alternativ behandling alvorligt, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at man er enig i det valg, patienten træffer.«

Hans Buhl påpeger, at det også kan være patienten, der er tilbageholdende med at bringe alternativ behandling ind i samtalen med lægen: »Mange kræftpatienter befinder sig i en livskrise, og for ikke at lade sig passivisere finder de det vigtigt at gøre noget aktivt selv. Men det er ikke altid, at man har lyst til at dele sit alternative valg med lægen. Måske er man lidt flov - måske ønsker man blot at holde det for sig selv.«

Etisk jubilæum fejres med bog

> Etisk Udvalg

Etisk Udvalg i Lægeforeningen har nu rådgivet læger og hovedbestyrelse i 25 og fejrer jubilæet med bogen »Etiske spørgsmål i medicinen«.

Bogen, som er forfattet af lægerne Mogens K. Skadborg, Kamma Berthelsen og Torben E. Andersen, behandler en række emner, som udvalget har beskæftiget sig med - eutanasi, hjernedød, sex mellem læge og patient, tavshedspligt, etc.

Af udvalgets mange initiativer og gøremål kan nævnes, at Etisk Udvalg har fået den ide, at der som et pilotprojekt skal oprettes klinisk etiske komiteer på en række af landets sygehuse. Internationalt sidder udvalgets formand Hans Buhl p.t. i en arbejdsgruppe i World Medical Association om lægers forpligtelse til at beskytte fangers helbredsoplysninger, blandt andet aktualiseret ved fanger indsat i irakiske fængsler.

Bogen, som koster 250 kroner, kan fås ved henvendelse til FADL's Forlag.

Yngre Lægers repræsentantskabsvalg 2005

> Yngre Læger

Afstemningen starter den 20. september. Er du sat til at stemme i en forkert region/valgkreds, skal du straks følge denne vejledning.

Den 20. september udsender Yngre Lægers sekretariat stemmemateriale. Du skal stemme i den region, hvor du arbejder (bor i, hvis du er ledig). Ansatte ved statens institutioner mv. i København stemmer i valgkreds »staten«.

Står du registreret i vores medlemssystem med en e-mailadresse, bliver materialet sendt elektronisk hertil (er du registreret med flere e-mailadresser, bliver det sendt til den adresse, du har angivet som foretrukken).

Medlemmer uden en registreret e-mailadresse får sendt stemmematerialet til privatadressen.

De oplysninger, som Lægeforeningens medlemsregistrering har om dit arbejdssted, bestemmer, hvor du kan stemme. Er oplysningerne forkerte, risikerer du at skulle stemme i en forkert valgkreds.

Forkert stemmeseddel?

Er du sat til at stemme i en forkert valgkreds, skal du hurtigst muligt reagere på en af disse måder:

Stemmer du elektronisk:

• Besvar vores mail med oplysning om dit arbejdssted.

Du vil herefter modtage det korrekte stemmemateriale pr. e-mail.

Stemmer du på papirstemmeseddel:

• Sæt ingen krydser på stemmesedlen

• Skriv korrekt arbejdssted, navn og privatadresse på selve stemmesedlen

• Anfør dato og underskriv

• Returner stemmesedlen til Yn gre Lægers sekretariat i en almindelig kuvert med frimærke.

Du vil så få tilsendt en rigtig stemmeseddel, men det kan kun nås, hvis du omgående returnerer den forkerte stemmeseddel.

Læger mistænkt for bestikkelse

> Sverige

Tre lægemiddelchefer hos Pfizer i Sverige risikerer at blive tiltalt for bestikkelse efter at have indbudt læger til en tur til Rom med det formål at lancere potensmidlet Viagra. Ifølge den svenske avis Sydsvenskan indbød Pfizer omkring 30 urologer fra hele Sverige til en »kursusrejse« til Rom. Det faglige indhold skulle angiveligt være »erektil dysfunktion«, men allerede for et år siden kunne den sydsvenske avis afsløre, at turen var ren fornøjelse, og at formålet var at opmuntre urologerne til at udskrive Viagra. Det har fået den svenske rigsenhed mod bestikkelse og korruption til at indlede en forundersøgelse, der nu rejser mistanke om bestikkelse mod tre Pfizer-chefer.

De læger, der deltog i turen, er også under mistanke for bestikkelse og vil blive indkaldt til afhøring.

Den svenske lægemiddelindustris informationsgranskningsnævn har afsagt sin dom. Nævnet fandt, at rejsen indeholdt »meget sparsomt og dårligt definerede videnskabelige aktiviteter.«

Pfizer's informationschef i Sverige har beklaget rejsen og lovet, at virksomheden nu strammer op på de etiske regler.

26 skarpe spørgsmål

> København

Center for Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) tilbyder et nyt redskab til sygehus-, center- og afdelingsledelser, et såkaldt mini-MTV, som er et skema med 26 skarpe spørgsmål til økonomi, organisation, patienter og teknologi.

Skemaet kan bruges, hver gang en ledelse overvejer at tage nyt apparatur, lægemidler, medicinske og kirurgiske procedurer i brug.

»Skemaet kan bruges til at træffe de rigtige beslutninger. Vi har brug for mere evidens i beslutningstagningen omkring medicinsk teknologivurdering«, siger projektleder Lars Ehlers, MTV-enheden på Århus Universitetshospital.

I dag anvendes mini-MTV på alle universitetshospitalerne og på enkelte andre hospitaler, men i varietet omfang, og med skemaer af egen tilvirkning. Med skemaet fra CEMTV bliver teknologivurderingen standardiseret og løftet i kvalitet.

Læs mere om mini-MTV på www.mini-mtv.dk

Yngre Læger søger nye undervisere

> Yngre Læger

Er du erfaren tillidsrepræsentant eller (amts-)reservelægerådsformand, og brænder du for at undervise - så grib chancen nu.

Yngre Læger søger et antal undervisere til grundkursus 1, 2 og 3.

Du skal være fortrolig med foreningens struktur, politik og det lokale TR-arbejde, være god til at undervise samt have lyst til at give foreningens kommende tillidsrepræsentanter et godt grundlag for deres fremtidige TR-arbejde.

Du underviser altid sammen med en konsulent fra sekretariatet, og arbejdsfordelingen mellem dig og konsulenten aftales umiddelbart inden kurset.

Der er et færdigt undervisningsmateriale til kurserne, og som underviser er du selvfølgelig også med til at præge indholdet i form af dine personlige erfaringer. Inden du skal undervise første gang, har du mulighed for at være »føl« på et kursus.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte nogle af de andre undervisere, Mette Hallas, Claus Christian Vinther, Mads Holmen Andersen, Kasper Peiter Jensen eller konsulent Lone Rasmussen i Yngre Lægers sekretariat.

Kurset honoreres efter Lægeforeningens takster.

Yngre Læger afholder cirka 20 kurser om året rundt om i landet. Alle kurserne er 2-dages internatkurser.

På www.fayl.dk kan du læse mere om kursernes indhold.

Send din ansøgning til Yngre Læger, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, att.: Bestyrelsen, eller på yl@dadl.dk, senest mandag den 3. oktober 2005.