Kortnyt

H:S Bispebjerg Hospital huser landets bedste uddannelsessted

Sundhedsstyrelsens første såkaldte inspektorpris nogensinde er netop blevet uddelt, og den gik til Reumatologisk Klinik H på H:S Bispebjerg Hospital i København samt den uddannelsesansvarlige overlæge, Søren Freiesleben Sørensen.

Personalet på Bispebjergs reumatologiske ambulatorium fik noget kønt at kigge på forleden, da overlæge Søren Freiesleben Sørensen kom hjem fra et møde med en stor Georg Jensen-skål.

Den står nu på sekretærfunktionens kaffebord blandt kopper, kander og almindeligt hyggerod.

Skålen er Danmarks første såkaldte inspektorpris og skal gå til den afdeling, som har fået årets mest positive inspektorrapport.

Søren Freiesleben Sørensen kigger i rapporten og forklarer proceduren med den forudgående selv-evaluering og de to inspektorer, som tilbringer en hel dag på afdelingen og udfylder et digert analyseskema.

Hvordan får man så lutter kryds i det bedste felt?

»Formalia omkring uddannelsesprogrammet skal være i orden med introduktionssamtaler, justeringssamtaler og evaluering«, siger han.

Med hensyn til det mere indholdsmæssige peger han på, hvor vigtigt det er at få uddannelsesarbejdet inkorporeret i dagligdagen, og så lægger han stor vægt på, at de nye læger lærer at kommunikere godt. Det foregår f.eks. ved, at de uddannelsessøgende læger skal fremlægge små sygehistorier på morgenkonferencerne og i rotation med de »voksne« læger holde indlæg på middagskonferencen om f.eks. særligt vanskelige patientforløb.

Dermed vænnes de unge læger til at formulere sig ordentligt i forhold til andre læger. De skal også lede tværfaglige konferencer, så de bliver vant til at håndtere kommunikation med andre personalegrupper. Og endelig er der patienterne. Her formidles og vurderes de kommunikative evner sammen med den øvrige faglige kunnen, når de uddannelsessøgende tilser patienterne sammen med en overlæge.

Kommunikation altafgørende

»Nogle er født med det. Men flertallet af unge læger kan ikke gå ud og kommunikere perfekt. Det skal læres. De er godt nok begyndt at lære det i studiet, men vi ser ikke rigtig effekten af det endnu«, siger Søren Freiesleben Sørensen.

Problemerne kan række fra mangelfulde sprogkundskaber over udpræget brug af fagterminologi til manglende empati.

Inspektormangel

Uddelingen af prisen foretages af Sundhedsstyrelsen og sker efter en gennemgang af de skemaer, som inspektorerne bruger ved deres besøg, samt de kvalitative kommentarer, skemaerne også rummer.

Ifølge overlæge Eva Hammershøy fra Styrelsens enhed for uddannelse og autorisation har ikke alle landets 580 uddannelsesafdelinger haft besøg af en inspektor endnu, siden ordningen startede i 1997. Og enkelte specialer har svært ved at finde inspektorer - f.eks. kirurgi.

Inspektorerne udpeges efter indstilling fra de videnskabelige selskaber og skal være erfarne, fagligt respekterede læger med interesse for uddannelse.

»Det er en uvurderlig ordning, som er med til at sikre kvalitetsudvikling af speciallægeuddannelsen på de uddannelsesgivende afdelinger«, siger Eva Hammershøy. Ved besøgene opdages nogle gange svagheder, som en afdeling i hverdagen måske ikke får øje på, og der følges op på dem. Af de 243 afdelinger, der har fået inspektorbesøg inden for de seneste fire år, har 143 fået mere end et besøg.

Søren Freiesleben Sørensen kan dog formentlig nøjes med at få en opfølgende telefonopringning om et halvt års tid.

»Ifølge skemaet kunne vi godt i større omfang sætte uddannelseslægerne til udvalgsarbejde«, siger Søren Friesleben Sørensen.

De unge læger skal også indvies i administrationens svære kunst.

»Og vi kunne gøre mere ud af shared care, hvor patienter hos en speciallæge ind imellem tilses af en uddannelseslæge«, siger han.

Ellers er der kryds med både kors, bånd og sløjfer på skemaet, der handler om Reumatologisk Klinik H på H:S Bispebjerg Hospital - og en Georg Jensen-æbleskål i forkontoret til minde om det fornemme resultat.

Øvrige kortnyt er red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Læger og industri aftaler regler for forsøg

> København

Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har indgået en ny aftale om, hvordan læger og industri skal samarbejde om kliniske forsøg.

Aftalen træder i stedet for et regelsæt fra 2000 og indeholder flere nye elementer. For eksempel et helt afsnit om videnskabelig uredelighed. Et problemfelt, der for nylig har fået aktualitet ved f.eks. afsløringen af fusk med kloning i Sydkorea og et helt forsøg baseret på opdigtede forsøgspersoner i Norge.

I afsnittet står bl.a., at mistanke om videnskabelig uredelighed skal anmeldes til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), og at mistanke om bedrageri kan medføre politianmeldelse og/eller erstatningskrav.

»Det betyder, at den latente mistro om forskningsresultaternes validitet nu kan stoppe en gang for alle«, siger Lifs formand, Karin Verland, i en pressemeddelelse.

Fra Lægeforeningens side understreger formand Jens Winther Jensen aftalens bestemmelser om, at »offentliggørelse af såvel negative som positive forsøgsresultater skal ske så hurtigt, som det er muligt og fagligt forsvarligt«.

»Vi lægger vægt på, at den reviderede aftale stadfæster, at såvel positive som negative forsøgsresultater skal offentliggøres. Den sikrer desuden, at retningslinjerne fra både de internationale videnskabelige tidsskrifter og fra lægemiddelindustriens internationale organisationer skal følges«, siger Jens Winther Jensen i pressemeddelelsen.

»Hermed er der sikkerhed for, at alle relevante oplysninger om kliniske forsøg bliver kendt i tide«, siger han.

Læger kræver human udlændingepolitik

> København

På vegne af 1.625 læger afleverede en lille gruppe læger i den forgangne uge en protestskrivelse over udlændingepolitikken til Folketingets Integrationsudvalg. Et bredt udsnit af yngre og ældre, sygehus- og praktiserende læger har under overskriften »Læger Siger Fra!« skrevet under på kritik af såvel lovgivningen som tonen i udlændingedebatten.

»Anstændighed og medmenneskelighed« skal tilbage i højsædet, lyder opfordringen.

Dermed kobler lægerne sig til den række af samfundsaktører som præster og forfattere, der er bekymrede over udviklingen.

I skrivelsen beklager gruppen, at debatniveauet og den førte politik er »umenneskelig« og »sygdomsfremkaldende«. Eksempelvis er diskrimination og nedvurderende presseomtale i sig selv med til at gøre etniske minoriteter syge. Flygtninge på den lave start-ydelse har ikke råd til at købe tilstrækkelig mad og medicin. Og gruppen fremhæver også, at mange asylansøgere bliver psykotiske efter adskillige års venten og sagsbehandling i Danmark.

Mogens Elmer, praktiserende læge på Nørrebro, hæfter sig ved, at det er lykkes at samle et bredt udsnit af læger fra praktiserende læger til børnepsykiatere bag aktionen:

»Det er en fælles, tværpolitisk sag. Det må gøre indtryk på politikerne, når der er bred faglig opbakning til at påpege et problem. Der er ved at brede sig en bølge af forståelse i befolkningen af, at det ikke går, at man taler til hinanden på d en måde,« siger han med henvisning til den hårde tone i udlændingedebatten. Venstres medlem af Integrationsudvalget, Ejvind Vesselbo, forklarede efter mødet med lægerne, at lovgivningen er vedtaget, men at han godt kan følge deres bekymring.

Journalist Helle Ib, helleib@yahoo.dk

Shared care kan gavne behandlingen

> København

Det stigende pres på sundhedsvæsenet om til stadighed at imødekomme og opfylde ønsker om »det sammenhængende patientforløb« har medført udvikling af strategier, der fokuserer på koordinationen mellem forskellige instanser i sundhedssystemet. En ny MTV-rapport fokuserer på en form for shared care - nemlig samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehuse. Som eksempel for shared care anvendes antikoagulansbehandling.

Rapporten konkluderer, at det er muligt at gennemføre shared care på en måde, så kvaliteten af behandlingen forbedres. At patienter er tilfredse med shared care, og at de ikke bliver efterladt i ingenmandsland mellem to sektorer.

Rapporten konkluderer også, at fordelene ved shared care kun opnås, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. Disse forudsætninger er: At der er udarbejdet generelle behandlingsvejledninger til de involverede behandlere, at patienterne involveres, at der er direkte og gensidig kontakt mellem behandlingsparter og patient, at der er gensidig tillid og samarbejdsevne hos behandlere, og at sygdommen egner sig til en shared care-organisation.

Rapporten »Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital - shared care belyst ved anti-koagulansbehandling som eksempel« er udgivet i Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivur-derings serie »Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter«.

Nye i Overlægeforeningens bestyrelse

> Foreningen af Speciallæger

På Overlægeforeningens ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Fredericia den 6. februar besluttede man at indstille overlæge, Mogens Tangø, Hjertemedicinsk Klinik B, H:S Rigshospitalet, og Helge Fasting, Karkirurgisk Afsnit, Sygehus Viborg, som nye medlemmer af bestyrelsen. De afløser henholdsvis overlæge, dr.med. Poul Jaszczak, som blev valgt til formand for FAS i november 2005 og overlæge Susanne Vind, Sct. Hans Hospital, der ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Mindre ændringer i forslag til ny befrugtningslov

> København

Regeringens længe ventede lovforslag til revision af loven om kunstig befrugtning fra 1997 bevarer på to kontroversielle punkter status quo: I dag tilbydes behandling med kunstig befrugtning foretaget af en læge kun til heteroseksuelle par. Enlige kvinder og lesbiske kan ikke behandles af en læge men uden problemer af en jordemor. Denne kontroversielle og indimellem heftigt debatterede bestemmelse i den gældende lovgivning laves der ikke om på i lovforslaget. Med henblik på at ensrette behandlingstilbuddene i det offentlige sygehusvæsen vil regeringen indsætte en bestemmelse i lovgivningen om, at der ikke i det offentlige sygehusvæsen kan tilbydes behandling med kunstig befrugtning, når parret har fået et barn, og der ikke findes overskydende æg fra fertilitetsbehandlingen. I de tilfælde, hvor der er overskydende æg i fryseren, har forældrene ret til at prøve at få barn nummer to, så længe de nedfrosne æg ikke har passeret sidste salgsdato. Den maksimale opbevaringstid for nedfrosne æg ændres fra to til fem år.

Princippet om, at læger kan og skal vurdere åbenbar forældreuegnethed, inden behandling med kunstig befrugtning sættes i værk, skal lovfæstes. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise at behandle parret.

Og endelig: Mens det i dag kun er kvinder, der selv er i fertilitetsbehandling, der har lov til at donere æg til andre kvinder, lægger lovforslaget op til, at alle kvinder skal have denne ret. Regeringen ønsker at sidestille æg- og sæddonation.

Yngre Læger skal have nyt HB-medlem, ny redaktør og evt. nyt bestyrelsesmedlem

>Yngre Læger

Yngre Læger skal snart indstille nyt medlem af Hovedbestyrelsen. Det sker på det kommende Lægemøde, hvor Mette Siemsen stopper efter seks år på posten. På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 27. april drøfter man forslag til nyt HB-medlem, og på Lægemødet den 28.-29. april besættes posten. Michael Dall, medlem af Yngre Lægers bestyrelse og formand for Forsknings- og Uddannelsesudvalget, har meldt sig som interesseret, og det bakker Yngre Lægers bestyrelse op om. Hvis der er opbakning til Michael Dalls kandidatur på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde, vil Michael Dall udtræde af Yngre Lægers bestyrelse, og repræsentantskabet skal så vælge et nyt bestyrelsesmedlem.

På repræsentantskabsmødet skal der også vælges ny Yngre Læge-redaktør til Ugeskriftet.

Lægeforeningen i 1. række til OK 08

>Yngre Læger

Yngre Lægers formand Mette Worsøe er udpeget som ny repræsentant for AC-organisationerne i KTO's forhandlingsudvalg og bestyrelse. Mette er samtidig udpeget til næstformand i KTO-forhandlingsfællesskabet for ansatte i amter og kommuner.

Kommunalreformen gør, at det er et særligt spændende tidspunkt at have posten i KTO på, fordi meget stadig er uafklaret omkring den fremtidige forhandlingsstruktur på det kommunale og regionale område. Med den nye post har Lægeforeningen placeret sig i første række med hensyn til at påvirke det videre forløb op til OK 08-forhandlingerne.