En ny beregning viser, at kræftbehandling – inklusive meget dyr medicin – koster 12 mia. kr. årligt. Det svarer til 18 pct. af sygehusenes samlede behandlingsudgifter – en andel, der bare vil stige og stige.
Fra 2009 til 2015 steg antallet af kræftpatienter i Danmark med 24 pct. Forbruget af kræftmedicin voksede tilsvarende. Priserne stiger imidlertid hurtigere end forbruget.
For ganske vist bliver kræftbehandlingen mere og mere effektiv – især efter, at immunterapien de seneste år har vist sig som det store håb.
Men de nye kræftlægemidler er samtidig væsentligt dyrere end de mere traditionelle behandlinger. Spørgsmålet er derfor, om samfundets betalingsevne og -vilje kan følge med.
- Er der ikke et loft over, hvor meget, samfundet er villigt til at betale?
”Det er et politisk og lidt ømt spørgsmål, som jeg ikke har hørt noget klart svar på”, siger sundhedsøkonom i Kræftens Bekæmpelse, Jes Søgaard.
”Lægemidlerne bliver bedre og bedre, men priserne stiger endnu mere. Amerikanske data fra 2015 viser en 100-dobling i priser på innovative lægemidler i USA fra midten af 1970’erne og til i dag – i faste priser. For kræftsygdom er prisen for en måneds behandling med nye lægemidler steget fra 100 dollars for 40 år siden til 10.000 dollars i dag”, siger Jes Søgaard
For sjov har Jes Søgaard regnet på, hvad hans Citroën C3 til ca. 170.000 kr. nogenlunde ville koste i 1976: 210.000 kroner i dagens priser.
”Biler er altså blevet billigere og bedre. Hvis der på bilmarkedet havde været en prisudvikling som på innovative lægemidler, ville min lille C3-er koste 15 millioner kroner”, siger han.
I begyndelsen af juli udsendte Sundhedsstyrelsen sit oplæg til Kræftplan 4, som ganske kort omtaler de nye, immunterapeutiske kræftlægemidler og den targeterede behandling, som i disse år er ved at revolutionere kræftbehandlingen.
Planen omtaler kort de nye, banebrydende kræftlægemidler. Men den tager ikke højde for, at der er tale om meget dyre behandlinger, der vil sluge stadig større andele af de samlede sundhedsudgifter i takt med, at antallet af nye kræfttilfælde øges.
Læs også: "Kræft – er koden knækket?"
For eksempel koster det op mod 600.000 kroner årligt at behandle én patient med modermærkekræft med det immunmodulerende ipilimumab. Og dertil skal muligvis lægges livslang, vedligeholdende behandling.
I dag sluger de samlede sundhedsudgifter i DK godt 10 pct. af BNP. I 1970 var det kun 4 pct., og i 1995 var det endnu under 8 pct.
Medicinudgifterne er steget i samme takt og udgør en stadig større del af de offentlige sundhedsudgifter. I 2015 brugte de fem regioner 7,5 mia. kr. til medicin. Ifølge Danske Regioner vil det allerede i 2020 være næsten fordoblet, til 13,2 mia. kr.
Ikke overraskende er udgifterne til kræftbehandling den største post i sundhedsvæsenets regnskab.
Kræftens Bekæmpelse har netop beregnet, at kræftbehandling i Danmark årligt koster 12 milliarder kroner, inklusive medicin.
”Det har vi ikke haft tal på før nu”, siger Jes Søgaard.
De 12 mia. skal ses i forhold til, at sygehusenes samlede udgifter til behandlingsorienterede aktiviteter, sidste år udgjorde godt 67 mia. kr. Og heraf udgør kræftbehandlingen altså omkring 18 pct.
Hvert år får omkring 35.000 danskere en kræftsygdom. Da befolkningen bliver ældre og ældre, vil det tal sandsynligvis være 5-6.000 højere om 10 år. Behandlingskapaciteten skal øges tilsvarende, og derfor vil udgifterne ifølge Jes Søgaard stige med 170-430 mio. kr. om året, hvis prisudviklingen fortsætter uændret.
Over de næste ti år vil udgiften til kræftbehandling altså stige med mellem 1,7 og 4,3 mia. kr. Når skønnet over de fremtidige udgifter er så unøjagtigt, skyldes det, at ingen i realiteten kan forudsige, hvordan priserne på nye lægemidler vil udvikle sig.
I takt med, at targeteret medicin vinder frem, kan man sikre, at den dyre medicin kun anvendes til de patienter, der har gavn af den. Det trækker i retning af en mere moderat prisudvikling.
På den anden side betyder ”personaliseringen” af lægemidlerne, at målgrupperne bliver mindre. Dermed skal udviklingsomkostningerne fordeles på færre patienter – og det trækker i opadgående retning.
Med andre ord: Det er umuligt at give et bare nogenlunde troværdigt skøn over, hvad samfundets udgifter til kræftbehandling vil være om 20 år.
”Det eneste, som er helt sikkert, er at udgifterne til kræftbehandling selv efter de mest forsigtige skøn vil lægge beslag på en stadig større andel af sundhedsbudgetterne”, siger Jes Søgaard.
Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan 4 ofrer kun én enkelt sætning på at omtale den nye og effektive – men dyre – immunterapi. Den manglende omtale risikerer ifølge kritikerne at ende som en manglende national satsning. En undladelse, der ifølge sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen kan skyldes politisk-økonomiske overvejelser.
På den anden side afviser politikere fra de store partier blankt, at de vil overveje at nedprioritere selv den dyreste behandling.
Hvis sundhedsøkonomen Jes Søgaards forudsigelser holder stik – at kræftbehandling vil lægge beslag på en stadig større del af BNP, er der to veje at gå. Og begge handler om prioritering.
Den ene mulighed er at spare på behandlingen på andre sygdomsområder. En anden mulighed er at fastsætte en grænse for, hvor mange penge, man vil bruge på en specifik kræftbehandling: Er der et øvre prisloft over, hvad en ny behandling må koste pr. overlevelsesår?
Ikke, hvis man spørger politikerne. Begge de to statsministerkandidater slog under valgkampen i 2015 fast, at de under ingen omstændigheder vil overveje at prioritere. ”Vi skal give patienterne den medicin, de har brug for”, slog Lars Løkke Rasmussen (V) fast.
I den samme debat erklærede Socialdemokraternes statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt: ”Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen”.
”Jeg tror ikke, at vi kommer til at lægge et loft”, siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF) til Ugeskrift for Læger. ”Og jeg kan heller ikke forestille mig, at vi vil spare på andre sygdomsområder”.
”600.000 om året er mange penge, men hvis behandlingen er effektiv, må vi finde pengene andre steder på finansloven. Jeg tror ikke, nogen af os vil sige nej til behandling, der virker”, siger sundhedsordføreren.
Læs også: "Immunterapi for metastatisk modermærkekræft" (Statusartikel)
