Skip to main content

Kræftlæge: En fornuftig kræftplan med få tidsler

Den nye kræftplan IV er overordnet god, men den må ikke skygge yderligere for de patienter, der ikke har kræft, siger Michael Borre, formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

Michael Borre er formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Michael Borre er formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

25. aug. 2016
4 min.

En god og fornuftig kræftplan, der dog ikke må føre til, at den enorme fokus på kræft går ud over andre patienter.

Det siger Michael Borre, formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) om kræftplan IV, som han har været med til at rådgive om i Sundhedsstyrelsen.

”Processen omkring kræftplanen har været præget af stor enighed i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper, og ministeriet har stort set godtaget vores grundlæggende anbefalinger. Planen ligger fint i forlængelse af de tre tidligere kræftplaner,” siger Michael Borre.

Faktaboks

Fakta

Ifølge kræftplanen skal 90 pct. af kræftpatienterne i 2020 opleve, at de har en patientansvarlig læge. Er der realistisk?

”Som udgangspunkt lyder det godt, men når men kender den ekstremt pressede hverdag på et hospital, er det svært at se, hvordan det logistisk kan lade sig gøre. Og det rejser masser af spørgsmål om, hvor tæt patienten skal være i kontakt med lægen, hvem den patientansvarlige læge skal være og skal det være den samme læge i hele behandlingsforløbet? Kræftbehandling foregår ikke sjældent på tværs af specialer, og derfor er det en stor udfordring at honorere det mål,” siger Michael Borre.

Kræftplanen beskriver også, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling. Er det også realistisk?

”Jamen, det tror jeg da, at de fleste læger allerede gør i dag, så på en måde er det lidt gammel vin på nye flasker. Men det er da vigtigt at understrege og fint at monitorere på.”

Det overordnede mål i planen er, overlevelsen i 2025 skal være på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande. Vil det ske?

”Det er realistisk, for det er jeg overbevist om allerede sker i dag. Problemet er at skaffe sammenlignelige data til at vise det. Men hvis det betyder, at overlevelsen skal være præcis den samme, kan vi få et problem, for mens den samme patient bliver behandlet lige godt i både Danmark og Sverige, vil de danske kræftpatienters livsstil være en udfordring. Danske patienter er mere syge og kan i enkelte tilfælde ikke kan tåle den nødvendige behandling. Det betyder, at vores udgangspunkt aktuelt er dårligere end i Sverige,” siger Michael Borre.

Og det peger på forebyggelsesområdet, som Lægeforeningen ikke mener er stort nok i kræftplanen. Hvad mener du?

”Jeg synes, at man politisk klart melder ud, at der skal gøres noget ved rygningen for børn og unge, så jeg oplever, at der er en reel politisk forståelse for, at der skal gøres noget.”

Når jeg flere steder kan læse, at regionerne på den ene side skal spare hundredvis af millioner, og man fra staten på den anden side nu bevilliger ressourcer i kræftbehandlingen, er jeg bange for, at det igen bliver de patienter, der ikke har kræft, der må holde for Michael Borre, formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Regeringen vil bruge næsten 1 mia. kr. til flere strålekanoner og scannere og nok personale. Hvad vil det betyde?

”Der er ingen tvivl om, at det udstyr, som kræftplan I bragte med sig skal skiftes ud. Billeddiagnostik er inde en rivende udvikling, så den investering er man er nødt til at prioritere. Men hvis man køber mere udstyr, skal der mandskab til at betjene det udstyr, og det kan hurtigt blive en flaskehals, for så mange radiologer og patologer har vi desværre ikke.”

Er der ulemper ved planen?

”Når jeg flere steder kan læse, at regionerne på den ene side skal spare hundredvis af millioner, og man fra staten på den anden side nu bevilliger ressourcer i kræftbehandlingen, er jeg bange for, at det igen bliver de patienter, der ikke har kræft, der må holde for. Og det vil være helt urimeligt. Desuden håber jeg, der følger ressourcer med det anbefalede løft af de multidisciplinære konferencer, hvor eksperterne mødes og lægger den optimale kræftplan for den enkelte patient. De konferencer er temmelig ressourcekrævende, fordi en række speciallæger nødvendigvis skal tages ud af drift under konferenceafviklingen. Det vægter vi meget højt hos DMCG, fordi det sikrer en ensartet høj behandlingskvalitet under de forcerede kræftpakketider. Og hvis kvaliteten skal i top, skal anbefalingen ikke bare være en hensigtserklæring om bedre konferencer, men nødvendigvis følges op med de nødvendige ressourcer.”

Læs også: Ny kræftplan sikrer mere udstyr og patientansvarlig læge

Læs også: Kræftplan IV: Kirurgerne skal efteruddannes