Content area

|

Kræftpatienter, børn og akutte patienter bliver ikke berørt af lockout

FAS og YL har aftalt med Danske Regioner, hvilke områder, der er undtaget lockout. Også principper for nødberedskaber på de resterende afdelinger er på plads. Nødberedskaberne ventes dog først sat være aftalt færdige, lige før en eventuel konflikt begynder.

Akutmodtagelser er blandt de områder, der ikke bliver lockoutramt under en eventuel konflikt.
Af
Anne Steenberger, as@dadl.dk

KONFLIKT Mens meldingerne fra Forligsinistitutionen skifter mellem, at der er anelse bevægelse og at der er absolut stilstand, arbejder de forhandlende parter på at sikre behandlingen af akutte patienter og patienter med livstruende sygdom under den omfattende lockout, som Danske Regioner har varslet på sygehuse og hospitaler i hele landet.

Onsdag før påske faldt underskriften mellem regionerne og YL og FAS på aftalen om et strejkenødberedskab, der gælder for de radiologiske og de anæstesiologiske afdelinger, som er udtaget til strejke.

Nu er der en overordnet aftale på plads om, hvad der skal undtages i forhold til regionernes langt mere omfattende lockoutvarsel, der dækker alle afdelinger og sygehuse med få undtagelser.

FAS og Yngre Læger udtrykker i en pressemeddelelse glæde over aftalen, fordi den sikrer, at en lang række patienter med akutte og livstruende sygdomme kan behandles trods lockouten.

”Det har undret os, at regionerne som udgangspunkt har lockoutet fx onkologiske afdelinger og akutafdelinger. Vi - FAS og YL – sendte før påske forslag til nogle principper for det, der teknisk hedder en undtagelsesaftale. I går – tirsdag – sendte regionerne et udkast til en aftale, som viser, at de er enige med os i at undtage kræftpatienter og akutte patienter samt børn. Den er nu skrevet under af begge parter”, forklarer Lisbeth Lintz, formand for FAS til Ugeskriftet.

”Samlet set bliver lockouten væsentlig mindre end varslet”, konstaterer Lisbeth Lintz.

Overordnet er følgende områder undtaget ifølge aftalen: onkologiske og hæmatologiske afdelinger, akutafdelinger/akutmodtagelser/fælles akutmodtagelser/akutklinikker og traumeafdelinger samt behandling af børn.

”Det har ligget os meget på sinde at undtage de områder. Det betyder, at under en evt. konflikt burde alle afdelinger inden for disse områder køre med vanlig bemanding.”, siger Lisbeth Lintz, der tilføjer, at det er et ret rent snit.

  • Samlet set bliver lockouten væsentlig mindre end varslet.

Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger

Vanskeligere bliver det store antal afdelinger med blandede behandlinger. Her skal der aftales et nødberedskab.

”Vi har lavet aftaler om nødberedskab over alt i landet for så vidt angår de strejkevarsler, vi har sendt ud. Og vi er klar til at gå i gang med at forhandle med regionerne om et nødberedskab til en eventuel lockout, nu hvor undtagelsesaftaler er en realitet. Vi har en forhåbning om, at vi godt kan nå det, men lockouten er så omfattende, at vi er nødt til at gribe forhandlingerne anderledes an end for strejke-nødberedskabet,” lyder det fra Lisbeth Lintz og Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger, i en pressemeddelelse.

Principper for nødberedskabet

Parterne er blevet enige om nogle principper for nødberedskabet i forbindelse med lockouten.

”Det er en slags positivliste over hvilke opgaver, der skal varetages også under en konflikt. Vi håber, at det kan lette det meget omfattende arbejde med at få nødberedskaberne på plads”, forklarer Lisbeth Lintz.

På listen står fx vagthold.

”Hvis en afdeling har behov for et vagthold, er det fordi der er akutte og vigtige opgaver, der skal udføres i vagttiden. Det skal fastholdes i et nødberedskab”, siger Lisbeth Lintz.

Derudover er det canceroperationer, kemo- og stråleterapi, visse hjertebehandlinger, fx indsætning af pacemaker, trombolyse, kejsersnit, akutte operationer, hvor liv og førlighed er på spil, organtransplantationer. Læger omkring cancerudredning er også undtaget lockout, dog ikke screening på raske.

”Det bliver ikke nødvendigt i samme omfang at skræddersy nødberedskaberne som vi gjorde for strejken. Der vil med denne aftale være en lang række afdelinger, hvor det bliver langt lettere. Men nogle steder vil der blive behov for en mere detaljeret forhandling, regner jeg med”, siger Lisbeth Lintz.

Det kan fx være på medicinske afdelinger, hvor bemandingen skal forhandles.

”Her er rigtig mange akutte, ofte meget syge patienter og der vil være brug for en slags behovsstuegang. Jeg tror, at de fleste sengeafdelinger vil fungere som de plejer. Men på ambulatorierne ser det anderledes ud. Her vil det meste – på nær cancerudredningen – kunne udskydes.”

Lockoutvarslet, som Danske Regioner udsendte i midten af marts omfattede oprindeligt 9.800 læger. . Forligsmanden har i mellemtiden forlænget forhandlingerne i Forligsinstitutionen med 14 dage. Dermed kan en strejke begynde den 22. april og lockouten den 28. april. Hvis forligsmanden inden denne frist opgiver at finde et forlig, kan strejke og lockout med fem dages varsel træde i kraft – samtidig.

Læs mere på ugeskriftet dk tema OK18

Blad nummer: 

💬 1 Kommentarer

Right side

af Kristian Rørbæk Madsen | 21/04
6 kommentarer
af Alice Kunkel | 21/04
1 Kommentar
af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar