”Vi kan ikke være det bekendt”, sagde sundhedsminister Sophie Løhde i dag om kræftpatienter, der oplever utryghed i behandlingssystemet. Penge og konkrete mål skal skabe sammenhæng og inddragelse.
Regeringen vil tage flere forskellige redskaber i brug for at sikre, at kræftpatienter føler sig inddragede i behandlingen og oplever, at den hænger sammen.
”Vi ved, at der er kræftpatienter, som føler sig som en kastebold og oplever, at der ikke er sammenhæng i den behandling, de tilbydes og derfor føler sig utrygge. Det kan vi ikke være bekendt”, konstaterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) i dag på en pressekonference i forbindelse med regeringen lancering af Kræftplan IV.
”Det er derfor, vi skal have en patientansvarlig læge, der har et overordnet ansvar for patientens behandling”, fortsatte hun.
Hvordan det skal fungere er ved at blive udviklet i samarbejde med regionerne, som er i gang med at afprøve forskellige modeller.
”Det skal så munde ud i en national model for den patientansvarlige læge, så det er det samme tilbud, uanset hvor man bor”, sagde Sophie Løhde.
Regionerne og regeringen blev allerede ved økonomiforhandlingerne i juni enige om at indføre en patientansvarlig læge bredt, ikke bare for kræftpatienter, og finde frem til en national model i løbet af i år. Med kræftplanen sætter regeringen ekstra fokus på ved at formulere det som et mål, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge.
Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, roser regeringens kræftplan og peger på den patientansvarlige læge som et helt afgørende element:
”Sygehusenes smertebarn især i kræftbehandlingen er manglen på koordinering på tværs af afdelinger og sygehuse, når patienter gennemgår kræftbehandling. Derfor er det uhyre positivt, at regeringen vil indføre den patientansvarlige læge, der får det overordnede ansvar for den enkelte patients behandling og følger dem i deres forløb,” siger hun.
Overlægernes formand understreger, at det kan blive en udfordring at indføre ordningen, fordi den kan kræve markante omlægninger i arbejdsgangene på sygehusene.
”Vi kommer ikke uden om, at det først og fremmest er overlægerne, der skal løfte opgaven. Derfor lægger vi også stor vægt på, at regeringen og regionerne vil analysere og bruge de erfaringer, som for tiden indhentes i en række forsøg med den patientansvarlige læge rundt om på sygehusene,” siger Anja Mitchell.
Sophie Løhde vil lige nu ikke forholde sig til, om indførelsen af en patientansvarlig læge skal føre til en øget kapacitet af onkologer og kræftlæger.
”Vi har et lægedækningsudvalg i gang og en dimensioneringsplan på vej. Det spørgsmål kan også indgå i deres drøftelser. Jeg har dog hørt en læge sige, at det ligefrem kan frigøre tid med en patientansvarlig læge”, sagde hun.
Patienterne skal inddrages mere i forløbet og de skal være med til at træffe beslutninger om behandling. Det vil regeringen sætte penge af til at få gennemført. 22 millioner kroner skal over de næste fire år bruges på at udvikle og udbrede såkaldte støtteværktøjer – det kan være videoer og informationsmateriale, fx om bivirkninger og effekt, som gør patienterne bedre i stand til at beslutte. Kræftplan IV pålægger Sundhedsstyrelsen at udvikle en model for en systematisk udbredelse af den slags beslutningsstøtteværktøjer.
Målet er, at ”mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 oplever, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have”.
Personalet på sygehusene skal indstille sig at patienternes stemme skal fylde mere.
”Der er allerede patientinddragelse i kræftbehandlingen. Men den skal have yderligere et skub. Den skal blive bedre. Vi skal blive bedre til at lytte til patienternes gode og dårlige oplevelser og vi skal tage dem med på råd. Det vil også være med til at forbedre kræftbehandlingen”, sagde hun.
Der findes allerede et redskab, som kan bruges til at give patienterne indflydelse egen behandling, nemlig PRO. Det står for Patientrapporterede Oplysninger på elektroniske spørgeskemaer. De anvendes på det enkelte forløb og som patienterne udfylder hjemmefra om gener og senfølger af behandlingen for eksempel. Personalet på sygehusene bruger oplysningerne til at vurdere, om patienten har behov for ændringer i behandlingen, kontrol eller lignende.
Brugen af den slags patientrapporterede oplysninger skal udbredes, fastslå kræftplanen.
