Skip to main content

Kræftpatienternes nye dame

1. juni overtager sygehusdirektør Dorthe Gylling Crüger posten som formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun har hjerte for patienterne, kender sine værdier og er god til at kommunikere, lyder det fra netværket

Dorthe Gylling Crüger, sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, bliver 1. juni ny formand for Kræftens Bekæmpelse.
Dorthe Gylling Crüger, sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, bliver 1. juni ny formand for Kræftens Bekæmpelse.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

27. feb. 2015
4 min.

Valget af Dorthe Crüger som ny formand for Kræftens Bekæmpelse kan næsten virke som en naturlov. Netværket omkring hende fremhæver raden rundt hendes bankende hjerte for patienterne, kræftpatienterne i særdeleshed.

Faktaboks

Fakta

Selv over-djøfferen, hendes administrative boss i Region Syddanmark, Jens Elkjær, nævner det som det første.

”Dorte er meget engageret i patientperspektivet og jeg kan godt forstå, at Kræftens Bekæmpelse gerne ser hende som formand.”

Som formand for landets største og vel nok mest magtfulde patientorganisation – cirka 450.000 medlemmer - venter der Dorthe Crüger en post, som både indebærer omgang med de patienter, det drejer sig om og lobbyvirksomhed for dem blandt politikere og magthavere.

Som hendes – snart - forgænger, Frede Olesen siger:

”Foreningens magt er til stede i kraft af de mange medlemmer. Men den står og falder med evnen til at gå i dialog.”

Ærlig og kærlig

Det skal Dorthe Crüger nok være kvinde for, mener hendes tidligere med-direktør på Horsens Sygehus, Lisbeth Holsteen Jessen:

”Hun har flair for at fornemme hvad der skal til i den enkelte situation. Hun ser hurtigt, hvad der er sagens kerne. Hun kender sine værdier og er derfor hurtig til at mene noget. Hun er god til at kommunikere og hun gør det med omhu og blik for det pædagogiske.”

Dorthe Crüger ikke er en person, som man slår sig på, selv om man er uenig. Skarpe kanter er der ikke mange af:

”Dorte er ærlig og kærlig. Hun siger tingene direkte, men på en kærlig måde. Hun bryder sig ikke om fnidder, bruger ikke sin tid på de spil, eller usagte ting, der kan være bag ved. Man ved, hvor man har hende. Hun giver gerne udtryk for sin kritik, men hun går altid efter sagen og ikke personen,” siger Lisbeth Holsteen Jessen.

Roser og Carl Nielsen

Dorthe Crüger selv glæder sig over ”at få lov til at komme mere ind i maven på Kræftens Bekæmpelse,” siger hun.

”Jeg synes kræft er et meget fascinerende område. Det er for mig den ultimative sygdom, fordi det meget hurtigt bliver et spørgsmål om liv eller død, og det sidder i os alle sammen. Som læge kan man gøre en stor forskel ikke kun med behandling, jeg kan godt lide at beskæftige mig med hele billedet - også det, der ikke foregår på sygehuset, at skulle leve med kræft, at komme over det, hvad tænker familien osv.”

Du er sygehusdirektør, har mand og fire børn – hvordan når du det hele?

” Ja, jeg har en dejlig masse børn, men tre af de fire er nu så store at de er flyttet hjemmefra, så jeg har fået mere tid i mit liv end jeg har haft i mange, mange år. Det skal jeg da helst bruge på noget fornuftigt.”

Andre ville måske bruge tiden på at slænge sig i sofaen, det er ikke dig?

”Nej slet ikke, det bliver jeg rastløs af, det er godt at have noget at tage sig til.”

Men foretager du dig ikke engang i mellem noget som er fuldstændig uproduktivt?

”Jeg er jo fra landet, der var lediggang roden til alt ondt.”

Overlæge på Aarhus Universitetshospital, Annette Haagerup, har kendt Dorte Crüger siden første dag på medicinstudiet i 1984 og de har været nære venner siden da.

Som nær ven ved hun, at Dorte Crüger har en privat side, som hun værner om. Det er den side, som læser de litterære klassikere og som inviterer veninden til Carl Nielsen jubilæums-koncert i DRs koncerthus. Og den side, der forærer et medlemskab til Haveselskabet til veninden siden studiet. For godt nok har lægestudiet for begges vedkommende ført dem vidt, men når det gælder roser, er Dorte Crüger nok i front.

”Hun er en udsøgt rosendyrker, hun har en stor viden om roser og har en fantastisk rosenhave. Og det er her, hun trækker sig tilbage, her, hun har et åndehul,” siger Annette Haagerup.