Kræftplan IV: Kirurgerne skal efteruddannes

De danske kræftlæger skal på efteruddannelse, hvis det står til regeringen, som i Kræftplan IV beder Sundhedsstyrelsen komme med en model for, hvordan sådan en efteruddannelse kan organiseres.

Der er også hæftet penge i projektet. Planen afsætter 65 mio. kroner frem til 2020, som dog ikke kun skal gå til videreuddannelse af kirurger men også til en mere ensartet ibrugtagen af nye behandlinger samt en fortsat understøttelse af de kliniske retningslinjer på området og "gode rammer" for de multidisciplinære kræftkonferencer.

Hvad angår det sidste har en arbejdsgruppe i regi af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) under ledelse af overlæge Lene Lundvall, klinikchef på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet, lavet en opskrift på den gode tværfaglige konference.

Den beskriver bl.a, netop hvilke rammer, der kræves. For eksempel med hensyn til udstyr, lokaler og ikke mindst tid.

Mere lighed

Det er p.t. uvist, hvor stor en del af budgettet på de 65 mio. kroner vil gå til de enkelte initiativer.

De har alle til formål at udligne de regionale forskelle, der fortsat findes i kræftbehandlingen. Den viser sig f.eks. i forskellige overholdelser af pakkeforløbene.

"I 2015 var det f.eks. 84 pct. af patienterne, der blev behandlet til tiden i Region Syddanmark mod 76 pct. i Region Nordjylland", som der står i planen.

En del af løsningen består i at sikre ensartede behandlinger og metoder - herunder kliniske retningslinjer - men kræftkirurgernes kompetencer nævnes specifikt.

"Regeringen (vil) afsætte midler til kompetenceudviklingen f.eks. på højtspecialiserede områder, hvor der er krav om særlige dokumenterede kompetencer inden for en given behandlingsmetode eller teknik", som der står.

Udarbejdelsen af de nærmere detaljer vil blive lagt i hænderne på Sundhedsstyrelsen, som i planen bliver bedt om at "beskrive en model for systematisk kompetenceudvikling" i samarbejde med de faglige miljøer og regionerne.

"Udnyt vores erfaringer"

Udspillet om efteruddannelse af kræftkirurger mødes med velvilje hos Dansk Kirurgisk Selskab.

"Vi er meget tilfredse med at styrke uddannelsen i forhold til kræftkirurgerne", siger selskabets formand, Jesper Durup, der er overlæge på kirurgisk afdeling A på Odense Universitetshospital.

Faktisk ligger initiativet fint i forlængelse af arbejde, som allerede foregår i selskabets eget regi.

"Vi har arbejdet med at lave fagområdespecialisering, så man specialiserer sig, når man er færdig med speciallægeuddannelsen. Deri ligger forskellige uddannelseskrav. For eksempel inden for colorektalkirurgi, hvor vi i nogle regioner har lavet en formaliseret uddannelse, som man kan søge om at komme på, efter at man er blevet speciallæge. Der får man noget uddannelse og ansættelser på nogle afdelinger, så man får både teori og praktisk viden. Det foregår fuldstændigt systematisk afsluttende med en certificering", siger han.

"Det er ganske uofficielt og noget, som Dansk Kirurgisk Selskab giver efter nogle retningslinjer, som vi selv har lavet. Det er ikke noget, som er godkendt eller anerkendt af Sundhedsstyrelsen som regulær uddannelse, men det fungerer. Og det finansieres og accepteres af i hvert tilfælde nogle regioner. Efterhånden er det sådan, at det er de færreste steder, hvor de ansætter overlæger i colorektalkirurgi uden".

Jesper Durup håber, at den nye model for efteruddannelse, som Sundhedsstyrelsen ifølge planen skal stå for, undgår at ødelægge noget af det arbejde, der foregår i selskabets regi.

"Tværtimod håber jeg, at man vil kigge på noget af det, der er lavet. Den struktur ligner også det, som er eller søges etableret i andre lande. F.eks. ligger den tæt på vores naboer i Norden, som har haft succes med kræftkirurgi og -behandling i det hele taget".

Ønsker I også en certificering?

"Vi vil gerne have, at vi er helt sikre på, at de kræftlæger, vi uddanner, er mindst lige så dygtige som dem i de andre europæiske lande. Så vi anbefaler en europæisk certificering. Vi prøver i øjeblikket ihærdigt at lave det på frivillighedens basis. Det lykkes et langt stykke hen ad vejen men med et krav til at være certificeret er man sikker på, at lægerne har opnået de kompetencer, der svarer til det tilsvarende niveau andre steder".

Større udnyttelse af data

Jesper Durup er også tilhænger af det punkt i kræftplanen, der handler om udnyttelse af data.

"Dem kan vi lære meget mere af. Også når vi snakker om uddannelse, så gælder det, at vi skal hive meget mere data og læring ud af dem. Det er fornuftigt at sætte midler af til det".

Om det emne henviser kræftplanen til, at regeringen og regionerne har "igangsat et arbejde med fokus på at udbygge og kvalitetsforbedre det nationale kræftdatagrundlag", som der står.

Og videre: "Ambitionen er for det første at forbedre mulighederne for at anvende data til kvalitetsudvikling og forskning, så vi kan tilbyde en stadig bedre indsats for kræftpatienterne fremover. Ambitionen er for det andet at forbedre de danske kræftpatienters adgang til viden om egen sygdom og behandlingsmuligheder, så patienterne nemt kan finde den information, de ønsker om deres forløb".

Læs også: Kræftlæge: En fornuftig kræftplan med få tidsler

Læs også: Ny kræftplan sikrer mere udstyr og patientansvarlig læge

Læs også: Patientansvarlige læger kommer ikke ved et trylleslag

Læs også: Her er opskriften på en god, multidisciplinær konference