Skip to main content

Kræftsucces og faglig begejstring

Jens Winther Jensen

14. mar. 2008
3 min.



Den 1. april indføres den første række af ensartede hurtige pakkeforløb for udredning og behandling af kræft. Det er en aftale mellem regeringen og Danske Regioner, og det omfatter lungekræft, hoved/halskræft, tarmkræft og brystkræft. Den gode nyhed er, at der siden aftalen om akut behandling af kræft blev indgået i efteråret 2007, er sket markante fremskridt henimod kortere ventetider på kræftbehandling på de danske sygehuse. Den dårlige nyhed er, at det ikke er alle steder i sundhedsvæsenet, at man er klar her få uger før den første deadline for pakkeforløbene. Derfor er det ikke alle patienter, der vil opleve forbedringen.

Den positive udvikling i ventetiderne var det dominerende tema på en konference sidste uge på Christiansborg, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og DMCG.dk, danske multidisciplinære cancergrupper. Mest markant var tal fra Region Syddanmark, hvor næsten ni ud af ti cancersuspecte nu får et udredningstilbud inden for 48 timer efter henvisning fra egen læge. Der er endnu et godt stykke vej til, at hele sundhedsvæsenet kan præstere dette. Men fremdriften er imponerende, og måden, som den er opnået på, burde stå som et forbillede for større initiativer og reformer i sundhedsvæsenet. Løftet om de 48 timer er ganske vist fostret af statsministeren i den varme sommerluft i Pyrenæerne og siden gjort til en regeringsbeslutning. Men implementeringen er sket i tæt samarbejde med de faglige miljøer.

Det er for en gangs skyld lykkedes politikerne og sundhedsvæsenet at tale til den faglige begejstring, og det har virkelig flyttet noget. Det har udløst en synergieffekt og er blevet en drivkraft i bestræbelserne på at forbedre kræftbehandlingen. Kortere ventetid giver ikke i sig selv en bedre kræftbehandling, men pakkeforløbene og implementeringen af den nyeste viden kan løfte os ud af vores nordiske bundplacering. Grundlaget er aftalte kliniske retningslinier, og målet er at løfte overlevelsen af kræft med 15 procent i løbet af ti år. Der har været opstillet entydige mål på det politiske niveau, og det er blevet fulgt op med bevillinger, så vi har undgået det sædvanlige fedtspilleri omkring økonomien, der har kvalt motivationen i mangt et projekt. Der er grund til at takke politikerne og kippe med hatten for vores kolleger i alle de råd, udvalg og arbejdsgrupper, der har arbejdet med planlægningen af kræftpakkerne.

Derfor er det ærgerligt, at der ikke alle steder er etableret den logistik, som er nødvendig. Almen praksis skal i løbet af dette år håndtere et stort antal kræftpakker. Risikoen for glemte eller bortkomne henvisninger skal minimeres, og det er derfor nødvendigt, at henvisningslogistikken for alle pakker er så let og sikker som muligt og i videst muligt omfang foregår elektronisk. Almen praksis skal desuden have aftaler på plads om den nødvendige efteruddannelse for at kunne leve op til de faglige krav, der stilles inden for alle kræftområder. Det er en vigtig forudsætning for pakkeforløbene, at forundersøgelserne af patienterne foregår hos egen læge efter aftalte kriterier, så behandlingen hos speciallæge eller på sygehus kan starte umiddelbart. Det burde være indlysende, at det er en god investering at satse på, at de personer, der skal foretage den første udredning, er klædt fagligt godt på. Ellers kommer pakkerne ikke til at fungere efter hensigten.