Skip to main content

Kritik: Second opinion er kun for de rige

Det skal være muligt for alle patienter at få en gratis second opion, ikke kun de rige, mener kræftpatient. Lægeformand mener ikke, at second opinions er løsningen på social ulighed.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

16. okt. 2018
4 min.

»Hvis man vil have en anden læges syn på sin sag, må man betale selv. Medmindre man har en forsikring. Er det rimeligt?«.

Sådan spørger journalist Arne Notkin i tredje afsnit af sin podcastserie Min kamp mod kræft, som overlæge Anne Mette Eriksen i denne uge anmelder i Ugeskrift for Læger.

Hun konkluderer, at serien har almen gyldighed og et højt fagligt niveau. Arne Notkin kommer med ros til sundhedsvæsenet, som han oplever som dybt professionelt, når man først er landet i den rigtige kasse, skriver Anne Mette Eriksen.

Vigtigheden af den rigtige kasse er central i Arne Notkins historie.

Han havde smerter i ballen og var indstillet til en rygoperation, men han følte ikke, han havde præcis de symptomer, rygkirurgen snakkede om. Han fik efter eget udsagn kun bremset operationen, fordi han var ressourcestærk nok til at kontakte en speciallæge privat. På den måde fik han en second opinion, der går ud på at få en fornyet vurdering på samme lægefaglige niveau.

Det viste sig, at han havde en svulst på størrelse med en pakke smør inde i ballen.

Hans historie har vækket en debat om, at second opinions kun er for de rigeste i samfundet. Dem, der selv kan betale, har en forsikring eller har overskud og ressourcer til at insistere over for deres læge.

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, siger, at systemet i dag fremmer social ulighed.

»Den situation vi har i dag, hvor det at få en second opninion kræver, at man selv betaler for det eller forsikrer sig til det, fremmer en ulighed i sundhed, som vi i forvejen har alt for meget af. Vores synspunkt er, at det ikke bør være ens pengepung, der afgør, hvilke muligheder man har i det danske sundhedsvæsen«, siger Camilla Hersom til til P1 Morgen.

Lægeforening imod

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, er imod at gøre second opinions gratis for alle, men han erkender, at der er et problem med ulighed.

»Arne Notkin rejser et vigtigt spørgsmål, for der er stor ulighed i sundhed i Danmark. Der er ulighed i både sygdomsbyrden, og hvor meget kontakt patienterne har med sundhedsvæsenet. Noget af det er betinget af, at det kræver ressourcer at få den rigtige behandling. Der har vi som læger også et ansvar, og det tager vi på os. Vi har en politik i Lægeforeningen, som lægger vægt på, at vi som læger skal tage os tid og følge tættere op på de behandlinger, vi sætter i værk, og være opmærksom på at afdække ressourcer i patientens netværk«, siger Andreas Rudkjøbing.

Andreas Rudkjøbing mener dog ikke, at det er en god idé at bruge sundhedsvæsenets ressourcer på systematisk at tilbyde second opinion

»Det her handler grundlæggende om, at speciallægerne ikke ligefrem sidder og venter på opgaver – de er rigtig pressede, og hvis de skal bruge tiden på mange second opinions, så går tiden fra andre patienter«, siger han.

Han peger på, at det er bedre at tale om, hvordan arbejdsgangen er, og hvad problemet er.

Baggrunden for, at patienter har ønske om second opinion, er ofte, at der ikke er tillid i relationen mellem læge og patient, at patienten føler sig dårligt behandlet eller ikke er enig i lægens vurdering, forklarer Andreas Rudkjøbing.

»Det hører også med i billedet, at patientens helbred allerede i dag ofte vurderes af flere speciallæger. Ser man f.eks. på kræftområdet, er det organiseret, så der er flere speciallæger involveret. Her drøfter man patienter på tværs af specialer, så man opnår større sikkerhed i diagnosen. Det, tror jeg, er vejen frem i forhold til at sikre patienterne«.

Det handler ifølge Andreas Rudkjøbing også om patientinddragelse. Patienten skal gøres i stand til at træffe beslutninger, og hvis man som patient oplever, at pengene ikke passer, skal man tale med lægen om det.

Hvordan ville second opinion kunne gøre en forskel her?

»Second opinion er ikke løsningen på social ulighed. Her skal man gå mere efter individuelle løsninger til den enkelte patient«.

Tunnelsyn i sundhedsvæsenet

Arne Notkin skriver i en kronik i Politiken, at hans forløb vidner om, at lægerne har tunnelsyn.

»Jeg havnede i en forkert tunnel, hvor fokus var på afklemning af nerver i lænden. Det viste sig bare, at denne fokusering var forkert«, skriver Arne Notkin.

Andreas Rudkjøbing erkender, at sundhedsvæsenet er blevet specialiseret, og det giver udfordringer. Nogle patienter har sygdomme, som overskrider faglige specialer, og her skal man sparre med hinanden mellem specialer eller reorganisere sig på en måde, så forskellige faggrupper bliver involveret, siger han.

»Samtidig ved vi, at et specialiseret sundhedsvæsen gør, at man er i stand til at behandle patienter langt bedre. Bagsiden er, at der kommer et behov for koordination mellem specialister for at sikre sammenhæng i patientens forløb. Der kan være tvivl om, hvem der har behandlingsansvaret. Det har været en af årsagerne til, at man har indført den patientansvarlige læge på hospitalet. I de komplicerede sager har ansvarsfordelingen været uklar, og det håber jeg nu bliver mere klart«.