Kun halvdelen af kræftpatienterne får en hurtig diagnose

Op til 1.000 kræftpatienters liv kan reddes hvert år, hvis de får en hurtigere diagnose, vurderer Sundhedsstyrelsen i sit oplæg til kræftplan III. Men cirka halvdelen af alle kræftpatienter har uspecifikke kræftsymptomer, og de har i dag ingen formel mulighed for at få en hurtig diagnose.

Disse 15.000 patienter må ofte igennem et langt og til tider besværligt forløb, før diagnosen er sat, og behandlingen starter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en væsentlig årsag til dårlige overlevelsestal på kræftområdet.

Styrelsen anbefaler derfor, at landets praktiserende læger får mulighed for at henvise disse patienter direkte til diagnostiske undersøgelser hos praktiserende speciallæger eller på hospitalerne.

I dag er det kun muligt, hvis patienten passer ind i et kræftpakkeforløb, hvor symptomerne klart kan henføres til et bestemt organ. Men kun halvdelen af kræftpatienterne har altså gavn af det.

»Der er behov at få disse patienter hurtigt ind i systemet. Kræftpakkerne udløses kun, når den praktiserende læge har en begrundet mistanke for en bestemt diagnose. Altså hvor et symptom umiddelbart udløser en henvisning til et pakkeforløb. Men ifølge de alment praktiserende læger har kun 50 procent af kræftpatienterne så relativt klare symptomer, at de umiddelbart kan indplaceres i et pakkeforløb«, siger Ole Andersen, der er overlæge i Sundhedsstyrelsens kontor for sundhedsplanlægning.

Ifølge forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Peter Vedsted, er det problematisk, at det kun er patienter, der kan passes ind i de etablerede kræftpakker, der har adgang til hurtig diagnostisk:

»Det, vi skal give plads til, er fri henvisning til patienter med uspecifikke symptomer til hurtig udredning. Vi ser det modsatte. Hvis de praktiserende læger overhovedet har mulighed for at henvise nogen direkte, er det patienter med ekstremt specifikke symptomer - med en i forvejen kendt lidelse eller tilstand«, siger han.

Ud over diagnosespecifikke kræftpatienter kan lægen henvise patienter med indikation på andre og meget specifikke diagnoser som eksempelvis demens.

»I Region Sjælland kan vi normalt ikke henvise til MR- og CT-scanning - det skal ske via speciallæger, praktiserende eller på sygehus. Dog kan vi have held med det ved citat fra speciallæge. Vi kan som led i demensudredning henvise til CT af hjernen«, oplyser praktiserende læge og vikarierende praksisudvalgsformand Karsten Wenningsted-Torgard.

Uklar diagnose fører til odysse

Patienter med uspecifikke symptomer risikerer dermed at skulle igennem en odysse, før diagnosen er stillet. De skal henvises til en speciallæge (på sygehus eller praktiserende), som så skal henvise til specialiseret diagnostik. Hvis den første undersøgelse ikke viser kræft, skal patienten videre til en anden type speciallæge, men i langt de fleste tilfælde skal patienten tilbage til den praktiserende læge og få en ny henvisning, da den ene speciallæge ofte ikke kan henvise til den næste.

Princippet om, at det skal være speciallæger, der henviser patienten til diagnostik, kan dermed være den store forsinkende faktor. Til det siger næstformand i Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Mikkel Holmelund:

»Speciallæger skal naturligvis ikke forsinke diagnostikken. Og jeg tror heller ikke, det er udbredt. Men man kunne måske komme ud over det ved at give praktiserende speciallæger mulighed for at henvise til hinanden. Det kan man allerede i dag mellem få, beslægtede specialer. Men hvis der er kræftmistanke, kunne man udvide henvisningsmulighederne mellem speciallægerne. Det er et overenskomstspørgsmål«, siger han.

Spørgsmålet er, hvordan man kan få diagnostikken op i et højere gear - direkte henvisning fra praktiserende læge er kun den ene ende af problemet. Der skal også være nogle til at foretage diagnostikken i en fart.

Sundhedsstyrelsen fremhæver i sit oplæg særlige diagnostiske afdelinger på sygehusene i Vejle og Silkeborg, hvortil praktiserende kan henvise netop patienter med mistænkt kræft med uklare symptomer. Andre taler om at oprette særlige diagnostiske centre til formålet.