Kvalitetssikring savnes i dansk lægevagtordning

Det er totalt umuligt at fastslå, hvem der fagligt set er bedst til at tage telefonen hos vagtlægen - en læge eller sygeplejerske.

Det understreger projektleder hos Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Laura Emdal Navne, der i sidste uge offentliggjorde rapporten: »Når sygeplejersker visiterer i lægevagten«, finansieret af DSI og Danske Regioner:

»Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, om sygeplejersker er bedre eller mere eller mindre sikre til telefonvisitation, end lægerne er. Eller vice versa. Og det skyldes netop en af vores væsentligste pointer: Vi mangler kvalitetsdata på lægers indsats i visitationen,« siger hun.

Rapporten kommer i kølvandet på den heftige debat om den danske lægevagtsordning. I de kommende måneder skal regeringens Akutudvalg og Danske Regioner diskutere fremtidens akutsystem, hvor netop muligheden for sygeplejersker i telefonvisitationen har været nævnt som en mulighed fra regionernes side.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern er stærkt kritisk over for rapporten:

»Den bærer præg af, at man desperat forsøger at fortolke fakta i den retning, man har fornemmet, at opdragsgiveren [Danske Regioner, red.] gerne ville have,« siger han og fortsætter:

»Intet tyder på, at det er billigere at have de andre ordninger. Eller sikrere. Derfor skal man tænke sig godt om, når man foreslår ændringer i et system, der overordnet set fungerer rigtig godt. Telefonvisitation er noget af det sværeste, og derfor skal man havde de højest kvalificerede til at sidde der.«

DSI foreslår en øget professionalisering på specifikke punkter som dokumentation, kvalitetssikring, systematisering og efteruddannelse:

»Uanset hvilken faggruppe der står for telefonvisitationen, så kan vi med fordel se på de andre lande, og hvordan de ret detaljeret har iværksat en organiseret og systematisk kvalitetsmonitorering i visitationen. Det er jo en af de mest usikre opgaver i sundhedsvæsenet, da man hverken kan se eller høre patienten,« siger Laura Emdal Navne.

Den pointe støtter PLO:

»Vi skal have nationale visitationsvejledninger, så man finder ud af, hvor akut de er, og hvad der skal gøres. Nationale vejledninger er bedre end de workflows, som de undersøgte lande bruger. Og så skal vi have udarbejdet en vejledningi akut almen medicin. Det får vi brug for i det nye akutsystem med færre og større enheder,« siger Henrik Dibbern.

Ulla Astman, formand for regionernes sundhedsudvalg, kritiserer over for Berlingske Tidende, at PLO pure afviser sygeplejersker i visitationen: »Det kunne klæde dem at kigge lidt mere åbent på det nu,« siger hun.

Fakta

DSI-rapport om sygeplejersker i telefonvisitationen

Rapporten »Når sygeplejersker visiterer i lægevagten« er udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI), og finansieret af DSI og Danske Regioner.

Den er et litteratur- og casestudie af lægevagtordningen i Sverige, England og Holland, hvor sygeplejersker og doktorassistenter foretager telefonvisitationen.

Forskerne kan ikke konkludere, om læger er bedre end sygeplejersker til visitation, da der ikke findes dokumentation for kvaliteten ved lægers visitation.

De tre undersøgte lande benytter beslutningsstøtte. Forskerne konkluderer, at det højner kvaliteten og sikkerheden i telefonvisitationen.

Forskerne anbefaler, at telefonvisitation i den danske vagtlægeordning bliver gjort til genstand for øget professionalisering i forhold til bedre dokumentation, beslutningsstøtte, kvalitetsmonitorering, supervision og uddannelse. Uanset om det er læger eller sygeplejersker, der skal stå for den.

Kilde: DSI

Professor: Megen viden mangler

Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet udgiver i næste måned en rapport, der blandt andet sammenligner vagtlægeordningen i Danmark, Norge, Sverige, England og Holland.

Professor og forskningsleder Frede Olesen bruger sin viden fra den kommende rapport til at understrege, at DSI's undersøgelse ikke er fyldestgørende som beslutningsgrundlag, hvis vagtlægeordningen i Danmark skal ændres. Han fremhæver flere punkter, som mangler belysning:

For det første ved man altså ikke, om lægen er bedst til jobbet eller ej.

For det andet tyder informationer fra udlandet på, at de it-beslutningsstøttefunktioner, som DSI-rapporten roser fra udlandet, er etableret, fordi sygeplejersker netop ikke har samme faglighed som lægen og derfor skal understøttes. Ingen ved, om disse systemer i sig selv øger fagligheden til samme niveau som den fuldt uddannede og klinisk trænede speciallæge i almen medicin.

For det tredje forholder DSI sig ikke til sygeplejerskers produktivitet. »Vores undersøgelse vil fastslå, at læger har cirka dobbelt så mange visitationer som sygeplejersker i timen. Det har jo stor betydning for bemandingssituationen og skal naturligvis indgå i beslutningsgrundlaget,« siger Frede Olesen.

For det fjerde har visitationen store afledte konsekvenser for antal sygebesøg og konsultationer. »Vi ved, at sygeplejersker sender flere videre til sygebesøg og konsultation med tilhørende omkostninger. Ingen ved, om de dokumenterbart flere konsultationer, der kommer som følge af sygeplejersker i visitationen, giver anledning til et kvalitetsløft, eller om de er udtryk for serviceforringelse, fordi flere må ulejlige sig i konsultationen eller modtage overflødige besøg,« siger Frede Olesen.

For det femte er lægevagten fagligt selvstyret i et samarbejde med regionerne. Det betyder, at danske læger selv sikrer, at der er mange på vagt ved epidemier, men få om sommeren og i andre svagt belastede perioder. »Hvis man i en reform uintenderet slår selvstyringen i stykker, påtager man sig efter mit skøn en kæmpe bemandingsmæssig, økonomisk og sundhedsfaglig risiko, der i eksempelvis England har været problematisk,« siger Frede Olesen.

Det er Lægeforeningen, der har bestilt den kommende rapport.