Skip to main content

Kvinders barsel koster dyrt

Det er stadig kvinderne, der står for langt størstedelen af barslen og det kan koste dyrt for både karriere og samfund, siger ekspert. Samtidig er der flere kvindelige end mandlige læger, og den udvikling fortsætter. Det kan give udfordringer for faget.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

22. jan. 2018
6 min.

Når kvinder går på barsel og ofte er væk op imod et år, så gør de det på et sårbart tidspunkt i deres karriere, og en eller flere lange barsler i de år får afgørende betydning for det videre karriereforløb, forklarer Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og bl.a. har forsket i ligestilling og kvinders løn- og karriereforhold.

”Når kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, har de samme udgangspunkt som mændene, og det bliver de ved med at have lige indtil deres første barn. Så er det ofte kvinden, der vælger at gå på nedsat tid, imens manden fortsætter i samme eller højere tempo. Det er oplagt, at det for kvinderne er et dårligt valg for karrieren”, siger hun.

Og det er ikke kun her og nu eller i løbet af karrieren, at kvinder betaler for at tage langt størstedelen af barslen, det er også i kroner og øre, når karrieren er slut. Kvinderne betaler en økonomisk pris, der betyder, at de står med en noget mindre pensionsopsparing, når karrieren er slut. Alligevel forstår Nina Smith godt, hvorfor mange familier alligevel følger traditionen og lader mor om størstedelen af barslen.

”Det handler om den måde, som barselsorloven er skruet sammen på. Mændene er som regel et par år ældre, når de får deres børn, de er længere i deres karriereforløb og tjener en højere løn. Og barselsorlovens måde at kompensere på betyder, at det er billigere for familierne at lade mor tage sidste del af barslen”, forklarer hun.

Hun fremhæver, at det, der er godt for familien, ikke giver meget mening set i et samfundsmæssigt perspektiv, fordi ressourcer, samfundet allerede har betalt for, aldrig kommer i spil.

”Kvinder har en noget større andel af universitetsuddannelser end mændene og de klarer sig rigtigt godt på de uddannelser, så samfundsmæssigt, må man sige, at det jo er et kolossalt spild af offentlige uddannelsesinvesteringer”, fastslår hun.

Man taler om i forskningen, at der for kvinder, der bliver mødre, er en child penalty, der i Danmark er estimeret til at være på 5-6% (nedgang i løn, red.), hvorimod mændene ofte har et child premium, altså klarer sig bedre, når de får børn. Hvis de bare lader være med at passe børnene. De skal bare ikke tage mere end to ugers barselsorlov, for så begynder det også at gå ud over deres karriere Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Svært at ændre uden lovgivning

Selvom det kan virke til, at valget er frit, så er det alligevel svært at bryde traditionerne, også alt for svært for den enkelte familie, der måske er mere optaget af økonomien her og nu end på den lange bane.

”Det er selvfølgeligt et individuelt valg, men der er også et fairness-perspektiv. Er det virkeligt sådan, kvinderne ønsker det, eller bliver de stillet overfor et unfair valg?”, spørger Nina Smith og fortsætter:

”Pointen er, at det her er noget, man politisk har ansvaret for i meget høj grad, fordi det er politikerne, der har lavet de velfærdsordninger, der skaber denne her adfærd. Vi har en lang orlovsperiode, men der er meget, meget lidt, der er reserveret til far”.

Der mangler de økonomiske incitamenter, en lovgivning kan give, før fædrene tager en større andel af barslen. Og uden lovgivning er det decideret skadeligt for mændene at tage mere end de to øremærkede ugers barsel, forklarer Nina Smith:

”Man taler om i forskningen, at der for kvinder, der bliver mødre, er en child penalty, der i Danmark er estimeret til at være på 5-6% (nedgang i løn, red.), hvorimod mændene ofte har et child premium, altså klarer sig bedre, når de får børn. Hvis de bare lader være med at passe børnene. De skal bare ikke tage mere end to ugers barselsorlov, for så begynder det også at gå ud over deres karriere”.

LÆS OGSÅ: Læger: Nej tak til tvangsbarsel til mænd

Flere kvinder, flere udfordringer

Faktaboks

Andelen af kvindelige læger stiger:

I efteråret 2015 var der for første gang flere erhvervsaktive kvindelige læger end mandlige, og det er en udvikling, der fortsætter, hvis man tager de seneste års tal over optagne studerende for gode varer. Hvis mænd ikke begynder at tage mere barsel, så er det en udvikling, der kan få stor betydning for lægefaget.

”Det er et velkendt og veldokumenteret resultat, at i fag, der bliver kvindedomineret, begynder lønningerne at falde relativt til andre fag”, fastslår Nina Smith.

Men imens Nina Smith ser store problemer for den enkelte i den skæve fordeling af barsel, så er Inge Nordgaard-Lassen, ledende overlæge Gastroenheden på Hvidovre Hospital mindre pessimistisk, når det handler om at få hospitalsafdelingen til at hænge sammen. Flere kvindelige læger betyder flere barselsdage, og det kan give udfordringer, når vagtplanen skal lægges, men kreative løsninger kan klare det meste.

”Det er et problem, hvis der er mange på samme tid, der går på barsel, er syge pga. graviditetsgener eller vil forske på samme tid. Så må vi prøve at se, om vi kan skubbe forskningen lidt eller forlænge en introstilling, der ellers skulle ophøre. Så ved vi også, at de læger, vi forlænger, er godt uddannet, og så har vi stor glæde af dem. Så det handler også om at kunne se kreativt på løsninger i stedet for at blive hæmmet af, at mange skal på orlov”, siger hun om udfordringen.

Men med flere kvindelige læger på vej, bliver udfordringen kun større de næste par år, og Inge Nordgaard-Lassen erkender, at det kan blive et problem i fremtiden.

”Det er klart, at jo flere kvinder, der bliver, jo sværere bliver det at få til at hænge sammen. Det kan vi se på sygeplejerskerne, hvor det er et problem for afdelinger med mange unge, der skal på barsel samtidigt. Med mange nye, der skal oplæres på én gang, bliver det en udfordring”, forklarer hun.