Læge for Mick Jagger

Det er ikke tilfældigt, at Mick Jagger, 67-årig forsanger i The Rolling Stones, er brugt som illustration længere inde i dette tillæg om den ældre patient. Han lever i hvert fald ikke op til det stereotype billede af en gammelfar, som med rystende stok går ind i livets sidste fase.

Om han lige er den oplagte rollemodel, hvad angår livsstil, kan jeg godt være i tvivl om. Men ikke desto mindre illustrerer den vævre musiker, hvordan ældre mennesker i dag er i stand til at leve endog meget aktivt. Dertil kommer, at Mick Jagger tilhører den generation, som i de kommende år vil være storaftager af service- og sundhedsydelser. Det er ofte mennesker, som er vant til at stille krav til livet, og det bliver i sig selv en udfordring for sundhedsvæsenet at leve op til deres forventninger.

Faktisk kan det blive en meget svær opgave. De ældre er for det første mange, og selv om de heldigvis i de fleste tilfælde vil leve længe uden alvorlige skavanker, så har de naturligvis behov for behandling, typisk i de sidste leveår.

Vi vil komme til at stå over for endnu flere patienter, som har downloadet en stribe engelsksprogede artikler om, hvad deres symptomer kan skyldes, og som ikke vil tøve med at stille krav til behandlingen. Den skal være specialiseret, og kan de ikke få den i det offentlige sundhedsvæsen, vil nogle være klar til at betale for den eller rejse til udlandet.

Vi skal som læger kunne matche de velorienterede og resursestærke patienter. Men de tegner ikke en hel generation. Overbelagte og underbemandede medicinske afdelinger huser typisk samfundets svageste grupper uden en stærk patientorganisation i ryggen. Fortravlede afdelinger gør det vanskeligt at levere den kvalitet, som personalet gerne vil, og risikoen for fejl er også større. Det gør disse patienter ekstra udsatte.

Med stigende efterspørgsel vil presset på resurserne tage til. Det bliver en kamp, som vil blive kæmpet både i det politiske liv og medierne, og man kan frygte, at det bliver de befolkningsgrupper, som er bedst til spillet der, som belønnes. Det betyder, at det i endnu højere grad bliver en opgave for os som læger at sikre, at de svageste ikke bliver taberne i fremtidens sundhedsvæsen.