Henrik Day Poulsen har ikke overtrådt nogen etiske eller kollegiale regler ved at bruge ordet paranoid i en debat med Peter Gøtzsche sidste år. Lægeetisk Nævn har afgjort Peter Gøtzsches indbringelse af Henrik Day Poulsen
Det er ikke en overtrædelse af de kollegiale og etiske regler for læger at skrive som Henrik Day Poulsen gjorde i en kronik i Berlingske sidste år: ”På vanlig paranoid vis fører Gøtzsche sig frem med eksempler på, hvordan den fæle medicinindustri snyder og bedrager både patienter og det offentlige.”
Det har Lægeetisk Nævn netop afgjort.
Peter Gøtzsche indbragte i januar Henrik Day Poulsen for det Lægeetiske Nævn, idet han anførte, at ”det er uetisk at stille psykiatriske diagnoser i pressen, og at det er særligt graverende at gøre det på personer, man ikke kender, og i særdeleshed ved at benytte begrebet paranoia.”
Han henviste også til en udtalelse i en TV-udsendelse, hvor Henrik Day Poulsen kommenterede en kronik, som Peter Gøtzsche havde skrevet med ordene:
”Jeg synes, den her kritik og også den kronik, Peter Gøtzsche har skrevet i dag, næsten har et paranoidt præg.”
Debattens substans drejede sig bl.a. om Peter Gøtzsches holdninger til anti-depressiva, som han i en bog og i den omtalte kronik, argumenterede for, i mange patienters tilfælde er til mere skade end gavn.
I sin afgørelse skriver Lægeetisk Nævn bl.a, at
”Henrik Day Poulsens brug af udtrykkene (paranoid, red.) sker i en skarp debat – hvori begge parter har indvilliget i at deltage – og hvor Peter C. Gøtzsche selv har givet et emne en skarp og kontroversiel kant med udsagn, som kan virke provokerende i debatten omkring lægers brug af lægemidler inde for området for den antidepressive medicin.”
Nævnet er enig med Peter Gøtzsche i, at ”en psykiater skal være varsom med at bruge termer fra der psykiatriske diagnoseområde over for andre personer i den offentlige debat.” Men nævnet mener ikke, at udtrykket var møntet på Gøtzsches person, men på hans synspunkter.
”Lægeetisk Nævn finder ikke, at der er grundlag for at statuere, at Henrik Day Poulsen har møntet disse udtryk på Peter C. Gøtzsches person, men at det var møntet på Peter C. Gøtzsches synspunkter og holdning til bruge af anti-depressiv medicin,” står der i afgørelsen.
Nævnet skriver også, at der er tale om en sundhedsfaglig debat, som ikke drejer sig om nogle af de to debattørers personlige lægefaglige virke, men om et generelt emne og en generel problemstilling.
Henrik Day Poulsen er tilfreds med afgørelsen:
”Det er glædeligt, at Lægeetisk Nævn ikke vil begrænse en åben og saglig debat. Man skal have lov til at sige sin mening,” siger han og fortsætter:
”Jeg er enig i, at man ikke skal stille diagnoser på folk i et offentligt rum. Det gør jeg heller ikke og har aldrig gjort det. Det er også holdningen i afgørelsen, at man godt må bruge udtrykket paranoidt om en holdning, om noget der fremgår af et skriftligt materiale. Jeg ved som blogger på Berlingske hvordan det er at blive kommenteret. Men jeg ved, at kommentarerne handler om det, man skriver, og ikke om personen.”
Peter Gøtzsche siger efter afgørelsen:
”Jeg synes, det er en underlig afgørelse. Bl.a. siger nævnet, at det ikke drejer sig om og det personlige lægefaglige virke. Men det mener jeg i høj grad, at det gør. Henrik Day Poulsen har anfægtet mine forskningsmæssige kompetencer, bl.a. ved at bruge udtrykket ”vanlig paranoia.” Det har ikke noget med en faglig debat at gøre.”
Han fortsætter:
”Det har ikke noget med en skarp debatform at gøre. Det, jeg har sagt, er fagligt velfunderet og det kan jeg stå inde for. Men Day Poulsen har brugt nedsættende bemærkninger som paranaoia og det har ikke noget med faglig debat at gøre.”
Har du ikke selv en skarp debatform?
”Jo, men den er altid faglig og evidensbaseret. Jeg bruger aldrig ad hominem-argumenter og sætter ikke diagnoser på kolleger. Når nævnet prøver at skelne mellem personen og personens meninger er det noget vrøvl. Det kan man ikke.”
Peter Gøtzsche har mulighed for at anke afgørelsen. Det har han endnu ikke truffet beslutning om.
