Imens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil reducere antallet af indlæggelser med 40.000 i 2025, vil han sikre en anden type senge på sygehusene.
Nybagte forældre skal nemlig have garanti for en seng i to døgn.
Udmeldingen kommer som en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev præsenteret onsdag.
»Regeringen vil sikre gode og trygge rammer for de fødende, så alle børn kan få en god start på livet. Regeringen vil derfor give førstegangsfødende ret til et todagesophold på sygehuset eller patienthotel«, står der i udspillet.
I efteråret kom det frem, at Rigshospitalet lukkede barselsafsnittet på Aldersrogade, og det skabte røre blandt politikere og gravide, der følte sig utrygge ved at miste muligheden for at være indlagt og få hjælp til opstart af amning og familiedannelse.
Siden har SF og Socialdemokratiet talt for at gøre det til en rettighed at være indlagt, og nu stemmer regeringen altså i.
I DSOG, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, siger formand Hanne Brix Westergaard, overlæge, ph.d. og klinisk lektor, at forslaget bærer præg af valgkamp.
Politikerne skal lade fødeafdelingerne prioritere, hvorledes pengene til fødeområdet skal anvendes, siger hun.
”Politikerne flokkes om at støtte barselsophold, fordi det er en måde at sikre sig vælgernes tilslutning. Jeg synes, det ville klæde dem at sige, at de ville støtte fødeområdet og lade os finde ud af, hvordan vi bedst skruer tilbuddene til familierne sammen både ifht. graviditets- og fødetilbud og barsel. Nogle familier har behov for et barselstilbud med indlæggelse, andre er efter grundig information og med ukomplicerede graviditets- og fødselsforløb klar til at skulle hjem 4-6 timer efter fødslen. Fødeafdelingerne er allerede nu pressede, der er ikke plads på vores barselsafsnit til de mange fødende som forventes over de næste år – så noget skal gøres” siger Hanne Brix Westergaard.
Hun forklarer, at det er en jordemoderfaglig vurdering om familien skal tilbydes hjemmebarsel. En vurdering, som afhænger af kvinden og barnets tilstand, om den første amning er veletableret og sidst men ikke mindst en dialog med parret.
”Men jo mere nettet strammes, jo flere sendes hjem. Udfordringen er, at fødeområdet er presset. Vi har allerede hakket en hæl og klippet en tå. Vi kan ikke skære mere i fødselsforberedelser, svangrekonsultationer og personalefremmøde, og derfor må man finde andre måde at spare penge på, såsom at ændre tilbuddet om barsel,” siger Hanne Brix Westergaard.
Hanne Brix Westergaard peger på, at der ikke er lægefaglig evidens for at lade kvinderne være indlagte.
”Før i tiden blev kvinderne tilbudt indlæggelse i en uge. Her lå de ned i sengen, og barnet lå udenfor stuen og blev observeret. I dag har vi en aktiv tilgang, og vi ved, at man bliver hurtigere rask af at komme ud af sengen, og familiedannelse fremmes af, at mor og partner har barnet omkring sig og selv tager vare på det. Få familier er indlagt mere end 2 dage, og dem vi har, er enten svært syge eller sårbare familier i en eller anden form” siger hun.
Hanne Brix Westergaard understreger, at de nybagte forældre, som vælger hjemmebarsel ikke overlades til sig selv.
”Der er en masse tiltag i gang for at sikre gode forløb for familier, der ønsker at gå hjem 4-6 timer efter fødsel – også for førstegangsfødende, men det kræver et andet set-up og en sikring af at familien følges, når de er hjemme, enten af en jordemoder eller sundhedsplejerske. I Hillerød, hvor jeg arbejder, får førstegangsforældre der vælger at gå hjem direkte efter fødsel besøg af jordemoder i hjemmet dagen efter fødslen, en telefonsamtale med en barselssygeplejerske på anden dagen og på tredje dagen endnu et besøg af jordemoder i hjemmet. Endelig har de mulighed for 24-7 telefonisk kontakt, indtil der har været besøg af sundhedsplejerske.” siger Hanne Brix Westergaard.
Kan du forstå, at førstegangsfødende bliver utrygge ved at skulle hurtigt hjem?
”Ja, det kan jeg, hvis det er et SKAL. Jeg kan godt forstå, at nye familier kan blive utrygge. Derfor synes jeg også, det skal være et valg.”
