Content area

|

Lægefaglighed skal inddrages i politianmeldelser

Politianmeldelser af læger skal komme hurtigere, og desuden skal to lægesagkyndige være med i beslutningen, mener Lægeforeningens formand.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Når en læge bliver meldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed, skal det ske på grundlag af klare og objektive kriterier samt en stor portion lægefaglighed, og ikke en uigennemskuelig praksis som det er tilfældet i øjeblikket.

Det er meldingen fra Lægeforeningen i en direkte henvendelse til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Lægeforeningen tager skridtet, fordi kammeradvokaten i en rapport i efteråret konkluderede, at der ikke er grundlag for at kritisere styrelsen for de 62 politianmeldelser i 2017 af ansatte i sundhedssektoren, heraf 32 mod læger. Gennemgangen af politianmeldelserne var et af de mange tiltag, som Ellen Trane Nørby i januar præsenterede som en en del af en “tillidspakke”, der skulle højne retssikkerheden for læger og øge tilliden mellem læger og styrelsen.

Men der er ikke sket nok, og Lægeforeningen opfordrer nu Ellen Trane Nørby til at ændre den politiske instruks for, hvornår styrelsen skal politianmelde læger for lovovertrædelser.

”Læger har som alle andre krav på retssikkerhed – også i disse sager, hvor deres faglige kunnen vurderes. Vi opfordrer sundhedsministeren til at indføre klare og objektive kriterier for, hvornår en sag skal anmeldes til politiet”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

I dag skal styrelsen anmelde læger til politiet, hvis autorisations- eller straffeloven kan være overtrådt. Det bør ændres af veldefinerede kriterier for, hvad der kan udløse dette alvorlige retslige skridt fra styrelsen, mener Andreas Rudkjøbing.

De objektive kriterier, som Lægeforeningen foreslår, drejer sig blandt andet om vurderinger fra mindst to sagkyndige, og de sagkyndiges udtalelser skal medsendes i forbindelse med en politianmeldelse, siger Andreas Rudkjøbing.

I dag er det for tilfældigt, hvilken vægt den lægelige vurdering tillægges, og om den sendes videre til politiet, siger lægeformanden.

”Styrelsen bør tillægge de lægelige vurderinger i disse sager stor vægt, fordi de repræsenterer den helt nødvendige viden om, hvordan de konkrete behandlinger foregår i sundhedsvæsenet. Hvis en lægefaglig vurdering peger på, at der ikke er tale om grov forsømmelse eller skødesløshed, bør styrelsen være meget opmærksom og tage vurderingen alvorligt i vurderingen af, om en sag skal til politiet eller ej”, siger Andreas Rudkjøbing.

Sagkyndig normalt med

Helle Borg Larsen, kontorchef for Sundhedsjura hos Styrelsen for Patientsikkerhed, siger, at de ved § 75-bedømmelser normalt inddrager en sagkyndig.

Hvad med politianmeldelser, der ikke drejer sig om § 75. Er der sagkyndige med her?

"Vi anvender ikke nødvendigvis sagkyndige ved vurderingen af, om vi skal foretage politianmeldelser af sundhedspersoner på mistanke om straffelovsovertrædelser. Det afhænger af forholdets karakter. Når der er tale om straffelovsovertrædelser, er der ofte ikke tale om sundhedsfaglige vurderinger. Det kan f.eks. dreje sig om dokumentfalsk, voldtægt eller anden kønslig omgang med patienter", siger Helle Borg Larsen.

Hvad er kriterierne for, at en læge bliver politianmeldt?

"Det er altid en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om der er fagligt og sagligt belæg for at politianmelde en sundhedsperson for en overtrædelse af f.eks. autorisationsloven eller straffeloven".

Hvad begrunder I anmeldelserne med?

"Når styrelsen politianmelder en sundhedsperson, vil styrelsen begrunde anmeldelsen med oplysninger til politiet om de forhold, som efter styrelsens opfattelse giver mistanke om en lovovertrædelse, ligesom vi medsender alt materiale i sagen. Styrelsen politianmelder ikke bagatelagtige forhold", siger Helle Borg Larsen.

Styrelsen har ingen kommentarer til, hvorvidt kriterierne er uigennemsigtige.

Tid en vigtig faktor

Foruden de to sagkyndige skal tid også være et kriterium, når styrelsen politianmelder, mener Lægeforeningen.

Kammeradvokaten skriver i rapporten, at der er forskel på, hvornår en konkret mistanke opstår, og hvor hurtigt styrelsen foretager politianmeldelser. Derfor lyder anbefalingen fra kammeradvokaten:

”At Styrelsen for Patientsikkerhed i det omfang, det er muligt, indarbejder, at politianmeldelse i udgangspunktet bør ske i nær tidsmæssig sammenhæng med vurderingen af, at der er foregået en lovovertrædelse".

Tid er vigtig for lægerne, siger Andreas Rudkjøbing.

”I forhold til at kunne huske, hvad der er sket, betyder det meget for læger, at der ikke går lang tid fra en hændelse til en eventuel anmeldelse til politiet. Det er afgørende for lægers retssikkerhed, at styrelsen hurtigst muligt får en sag meldt til politiet, hvis det er det, styrelsen vurderer skal ske”, siger Andreas Rudkjøbing.

Styrelsen er enig i, at politianmeldelse skal komme hurtigt, siger Helle Borg Larsen.

"Vi fastsætter altid frister for, hvornår en politianmeldelse skal være afsendt, når styrelsen har truffet beslutning om, at der skal ske politianmeldelse. Vi har for nylig udviklet og implementeret en it-understøttet sagsstyring, der skal sikre, at disse frister efterleves. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at styrelsen i nogle sager først har grundlag for at foretage en politianmeldelse, efter at sagen er oplyst med f.eks. indhentelse af journaler", siger hun.

Færre politianmeldelser

I maj 2016 kom daværende sundhedsminister Sophie Løhde med en instruks om, hvornår styrelsen skal politianmelde læger og andre sundhedspersoner.

Derefter steg politianmeldelser af læger og andre sundhedspersoner. I alt 32 læger blev politianmeldt i 2017. I 2018 er antallet af læger, der er politianmeldt, dog faldet markant til blot otte anmeldelser i de første tre kvartaler.

I sin rapport tog kammeradvokaten stilling til, om styrelsen var for aggressiv og politianmeldte for mange læger i 2017. Det er altså ikke tilfældet ifølge rapporten.

”Grundlæggende ,frikender’ kammeradvokaten den praksis, som Styrelsen for Patientsikkerhed har fulgt. Lægeforeningen har kritiseret gennemgangen af sagerne, fordi kammeradvokaten ikke inddrog læger i vurderingerne. Men der er også bemærkninger i kammeradvokatens rapport, som er mere kritiske over for styrelsens praksis, og det er dem, som vi følger op på i vores brev til sundhedsministeren, og som vi har en forventning om, at hun tager alvorligt”, siger Andreas Rudkjøbing.

Ellen Trane Nørby skriver i en mail til Ugeskrift for Læger, at ”det stadig er i proces”.

“Jeg har modtaget brevet og fortsætter dialogen med Lægeforeningen og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere at tilføje”, siger Ellen Trane Nørby.

Kammeradvokatens rapport er en del af Ellen Trane Nørbys tillidspakke, som skal genskabe tilliden imellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsvæsenet efter Svendborgsagen.

Styrelsen beskæftiger sig med forskellige typer af sager, der involverer politianmeldelser:

1. Sager efter autorisationslovens § 75, som er sager om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed.

2. Sager som f.eks. blufærdighedskrænkelser (bl.a. beføling af patienter), udøvelse af virksomhed trods indskrænkning, brud på tavshedspligt og dokumentfalsk ift. journaler.

Right side

af Niels Krintel Petersen | 09/12
2 kommentarer
af Julius Vindbjerg Nissen | 09/12
1 Kommentar
af Inger Struckmann | 09/12
1 Kommentar
af Brian Jørn Lerche | 09/12
3 kommentarer
af Birgitte Brandstrup | 09/12
1 Kommentar
af Frede Simonsen | 09/12
2 kommentarer
af Henning Kaspersen Nielsen | 08/12
2 kommentarer
af Lars Bjørn | 08/12
3 kommentarer
af Per E. Holstein | 08/12
2 kommentarer
af Vagn Nørskov | 07/12
1 Kommentar