Voldsomme sparerunder på sygehusene og permanent overbelægning på medicinske afdelinger understreger, at en kommende regering må bruge flere penge på sundhedsvæsenet. Det bør indgå i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, siger Lægeforeningen.
Regionernes økonomi er nu strammet så meget, at det vil få uacceptable konsekvenser for patienterne. Derfor er det afgørende, at en ny regering fastholder, at der afsættes flere penge til sundhedsvæsenet, mener Lægeforeningen.
Med henvisning til, at der alene i Region Midtjylland nedlægges 777 stillinger i forbindelse med den seneste sparerunde, og at der allerede er kraftig overbelægning på mange medicinske afdelinger, mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, at sundhedsvæsenet er ”maksimalt presset”:
”Det kommer til at gå ud over patienterne, hvis ikke en kommende regering prioriterer sundhedsvæsenet økonomisk. Det bør indgå i de forhandlinger om væksten i den offentlige sektor, som foregår lige nu,” siger lægernes formand.
Han understreger, at et økonomisk løft skal bruges til at bevare den nuværende behandlings- og udredningsgaranti, som omfatter alle patienter, ”og ikke kun dem, hvis sygdom kan behandles i privat regi”.
”Det giver faglig mening, og den fleksible behandlingsgaranti frigiver ressourcer til at gøre noget ved overbelægningen og til at styrke indsatsen for kronikerne og de ældre medicinske patienter - en patientgruppe, som privathospitalerne ikke har tilbud til”, siger Andreas Rudkjøbing.
Han opfordrer også en kommende regering til at sikre en stærk Sundhedsstyrelse, efter at en række sparerunder og fyringer har stækket den. Det skal ske, ikke alene i kraft af flere ressourcer, mnen også en politisk opbakning til at løse de mange opgaver, der trænger sig på.
Endelig finder Lægeforeningen det ”afgørende”, at den kommende regering udbygger og styrker den primære sundhedsbetjening - det vil sige de sundhedsopgaver, der skal løses tæt på borgerne i et samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og de kommunale sundhedstilbud.
”Flere ældre og flere med kroniske sygdomme skal have behandling i de kommende år, og det nære sundhedsvæsen skal kunne klare stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på sygehusene. Hvis der ikke bliver taget fat på udfordringerne for den primære sundhedsbetjening nu, kan det i fremtiden blive svært at give alle borgere i hele landet de nødvendige sundhedstilbud”, fastslår Andreas Rudkjøbing.
