Lægeforeningen går aktivt ind i AUH-sagen

Da Aarhus Universitetshospital flyttede til nye rammer, skulle det omgående leve op til et effektiviseringskrav på otte procent. Samtidig var der uforudsete udgifter, blandt andet var operationsstuer ikke lavet, som de skulle, så der i syv-otte måneder måtte køres med dobbeltdrift. Det var med til at skabe de aktuelle økonomiske problemer, som nu har bragt AUH i økonomisk krise. Statens effektiviseringskrav på de otte procent var imidlertid både fagligt ubegrundet og helt urealistisk, mener formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

”Det kan godt ske, at effektiviseringskravet fungerede godt som en skrivebordsøvelse i planlægningen for 10 år siden, men vi har jo i den mellemliggende periode set en meget voldsom udvikling i antallet af patienter, flere og dyrere behandlinger og skærpede krav i forhold til patientrettigheder, kræftpakker osv. Samtidig har man haft to procents effektiviseringskrav kørerende underliggende, så at tro, at man kunne gennemføre et otte procents effektiviseringskrav i forbindelse med en dyr flytning, var simpelthen ikke realistisk”, siger Lægeforeningens formand.

Han var onsdag i Aarhus for at mødes med tillidsrepræsentanter for yngre læger og overlægerne samt sygehusledelsen og regionsrådsformand Anders Kühnau. Med til mødet var også direktør i Yngre Læger, Lars Mathiesen.

Efter oplæg fra blandt andre lægefaglig direktør Claus Thomsen blev situationen drøftet. Andreas Rudkjøbing forstår og deler den bekymring, der blev givet udtryk for, og Lægeforeningen vil gå aktivt ind i sagen for at bidrage til, at der findes en løsning.

”Det ser meget svært ud på AUH, hvor der skal findes meget store besparelser på både den korte og den lange bane. Men man kan altså ikke finde flere hundrede millioner kroner i budgettet, uden at det går ud over kvaliteten i behandlingerne, uddannelsen på afdelingerne og de faglige miljøer. Det vil desuden ramme såvel de andre hospitaler i regionen som de praktiserende læger, og dertil kommer, at de øvrige regioner vil komme ud i lignende problemer de kommende år. Der er derfor behov for, at vi får det løst helt grundlæggende i hele landet. Ellers går det ud over patientbehandlingen, og det kan vi naturligvis ikke acceptere”, siger Andreas Rudkjøbing.

Yngre Lægers TR: Vi skal råbe op, hvor der kan råbes op!

Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger ved AUH, Gitte Anna Madsen, havde taget initiativ til mødet. For hende er det vigtigt at få problemerne i Aarhus løftet op på et nationalt niveau, og lægernes tillidsrepræsentanter fik lejlighed til at komme frem med det, der virkelig bekymrer dem:

”Selv om vi i første omgang undgår det, frygter vi fortsat, at højt specialiserede funktioner på sigt vil forsvinde, hvis vi skal gennemføre de voldsomme besparelser. Og hvad vil der så ske med Aarhus Universitetshospital? Vi ved, at det går ud over uddannelse og forskning, og vi ved, at vi mister højt specialiseret arbejdskraft, som det kan være svært at få tilbage. Det går ud over uddannelsen af speciallæger, og hvad vil det betyde for kvaliteten om fem-ti år”, spørger Gitte Anna Madsen.

Allerede nu er der eksempler på, hvilke konsekvenser situationen på AUH kan få for de øvrige regionshospitaler. Konsekvenser, der kan betyde flere udgifter i stedet for besparelser.

”Lige nu prøver vi på ikke at berøre de højt specialiserede funktioner, men så er der jo noget andet, vi ikke skal lave. Så går det ud over basisfunktioner, og der er allerede nogle funktioner, der må ud til andre sygehuse i regionen. Det betyder, at Aarhuspatienter må køre langt for at få undersøgelse og behandling. Det betyder også, at vi belaster de andre regionshospitaler, og her følger finansieringen jo ikke med. Disse hospitaler har en maxgrænse, og når den er nået, kommer vi ud i andre regioner eller i det private. Og så koster det”, siger Gitta Anna Madsen.

Hun er ikke i tvivl: Der skal råbes op, hvor der kan råbes op, for dette er et nationalt problem, der blot har ramt Aarhus først.

Misforhold vokser år for år

For Andreas Rudkjøbing er forholdene på AUH blot endnu et eksempel på, hvad der kan ske, når man gennem 10 år har kørt med et underfinansieret sundhedsvæsen.

”De aktuelle problemer skal løses, både i Aarhus og andre steder, for der er noget, der ikke hænger sammen i planlægningen og finansieringen af de store byggerier. Men derudover skal der findes en mere grundlæggende løsning. Vi har set nogle meget lave vækstrater i finansieringen af sundhedssektoren siden 2010, og det i en periode, hvor der har været en ret voldsom udvikling i antallet af patienter. Dette misforhold vokser år for år, og derfor vil problemerne på AUH og andre steder blive større og større, hvis man ikke gør noget for at løse dem. Hvis ikke pengene følger med, når der år for år kommer flere patienter, kan det jo kun gå galt. Vi har i Lægeforeningen derfor sagt, at et to procents løft årligt er nødvendigt, hvis vi blot skal holde det nuværende niveau. Og det er faktisk dobbelt så meget, som vi har været vant til de sidste 10 år”, siger Lægeforeningens formand.

Læs også

Aarhus slog ring om sit hospital: Overlægerådet har "en god fornemmelse"

Politikere slår ring om Aarhus Universitetshospital

Overlægerådet i Aarhus: Skal vi ofres på det politiske alter?

Overlæger i Aarhus: Vores status som universitetshospital er i fare

”Det her er jo en kæmpe udfordring for alle de nye supersygehuse”

Ledende overlæge om prikkerunde: ”Det er den sværeste arbejdsdag, jeg har haft”