Skip to main content

Lægeforeningen og LVS: Sørg nu for nok hoveduddannelsesforløb

Der vil mangle 400 speciallæger i 2022, hvis der ikke oprettes uddannelsesstillinger nok, mener Lægeforeningen og LVS i et fælles høringssvar til Sundhedsstyrelsen, som forbereder dimensioneringsplanen for 2018-2022.

(Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. nov. 2016
3 min.

Fremtidens læger i Danmark skal kunne blive speciallæger. Alle sammen. Punktum.

Det mener Lægeforeningen og LVS (de lægevidenskabelige selskaber) i et fælles høringssvar i forbindelse med processen mod den næste dimensioneringsplan, som ventes i starten af næste år.

Den vil dække 2018-2022, og matches antallet af læger og hoveduddannelsesforløb ikke, vil Danmark stå med omkring 400 læger i år 2022, som er strandet i et karrieremæssigt ingenmandsland, hvor de ikke kan blive speciallæger, mener de to organisationer.

”Det er frygtscenariet”, som Mads Skipper, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, udtrykker det.

En sådan udvikling vil ikke mindst være kritisabel i lyset af de rekrutteringsproblemer, der findes rundt omkring i landet, fremhæver de to organisationer.

Ergo bør der oprettes flere uddannelsesforløb allerede fra 2018, lyder det. Det haster, for der er faktisk allerede for få.

I dag er der 900 hoveduddannelsesforløb, og ifølge Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose vil der blive uddannet 1.171 læger i 2016. Tages der højde for frafald og indvandrende læger, vil der efter de to foreningers beregning være ca. 1000 læger i år, der ønsker at blive speciallæger. Mindst. For der oven i købet stadig læger helt tilbage fra den tidligere turnusordning, der endnu ikke er begyndt på et hoveduddannelsesforløb.

Så der er behov for en ”væsentlig udvidelse” af det nuværende antal hoveduddannelsesforløb. Sker det ikke, vil der være omkring 400 læger i 2022, som ikke kan blive speciallæger, fremgår det af høringssvaret.

Flere almenmedicinere, tak

Yderligere har de to organisationer ønsker til hvilke speciallægeuddannelser, der især skal fremmes. På første plads står her læger med almenmedicinske kompetencer først og fremmest beregnet på almen praksis. Årsagen er bl.a. den hurtigere og hurtigere udskrivning fra hospitalerne, som giver øget pres i primærsektoren, ligesom den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre i befolkningen spiller en rolle.

Men der er jokere i spillet.

”Der er mange ubekendte, f.eks. et akutmedicinsk speciale, som kan forrykke dimensioneringen”, siger Mads Skipper.

Oprettes et sådant speciale, vil der også i den forbindelse være behov for en række almenmedicinske kompetencer, men det står ikke klart, hvordan dimensioneringsplanen vil tilpasse et sådant behov.

Og akutmedicin er ikke det eneste åbne spørgsmål.

”Der er også arbejdsgruppen om det nære sundhedsvæsen og arbejdsgruppen vedrørende lægedækning, som alle kan komme med udspil, der har betydning for dimensioneringen. Der er mulighed for løbende dimensionering, men det er ærgerligt, at tingene ligger så meget oven i hinanden som nu og ikke koordineres”, siger Mads Skipper.

Generelt ønsker Lægeforeningen og LVS en justeret måde at planlægge på, som i højere grad tager højde for efterspørgslen på læger og ikke alene forsøger at styre udbuddet typisk ud fra nationaløkonomiske eller politiske hensyn.

”En efterspørgselsanalyse vil give et bedre grundlag at vurdere på”, siger Mads Skipper.

I den forbindelse spiller universiteterne og medicinalindustrien også en rolle, og deres repræsentanter har ligeledes efterlyst indflydelse på planlægningen af, hvor mange og hvilke læger/speciallæger, der uddannes.

Læs også: På sporet af fremtidens læger

Læs også: År 2040: Flere geriatere og onkologer, men færre thoraxkirurger