Skip to main content

Lægeforeningen vedtager værdighedskrav

LÆGEMØDE: Det blev et stort ja til at indføre et værdighedskrav for læger. Det skal gøre Lægeforeningen mere offensiv over for læger, der sætter lægestandens troværdighed på spil. Men blandt repræsentanter var der bekymring for at miste medlemmernes tillid.

Repræsentanterne var enige. Det blev et klart ja til et værdighedskrav, der betyder, at Lægeforeningen kan sætte mere offensivt ind, når læger sætter standens troværdighed på spil. 
Foto: Palle Peter Skov
Repræsentanterne var enige. Det blev et klart ja til et værdighedskrav, der betyder, at Lægeforeningen kan sætte mere offensivt ind, når læger sætter standens troværdighed på spil. 
Foto: Palle Peter Skov

Kristine Buske Nielsen, krn@dadl.dk.

29. apr. 2017
3 min.

Der var ingen tvivl ved afstemningen til formiddagens repræsentantskabsmøde. Hele 91 procent stemte for at indføre et krav om værdighed for læger – et krav, der skal værne om lægestandens troværdighed.

Kravet lyder som følger:

En læge skal altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver.

Det er der som sådan ikke noget nyt i, men kravet kommer blandt andet i kølvandet på flere sager, hvor læger har misbrugt forskningsmidler. Med kravet vil Lægeforeningen mere aktivt tage afstand fra medlemmer, der sætter troværdigheden i lægestanden på spil.

Under debatten op til afstemningen udtrykte næst formand for FAS Lisbeth Lintz Christensen sin bekymring for, om værdighedskravet vil have konsekvenser for medlemmernes egen tillid til deres fagforening.

”Selv dem, der har udført handlinger, der er fuldstændigt urimelige har krav på, at vi gennem retssystemet bakker dem op som fagforening. Og den tillid, må der ikke stilles spørgsmål ved. Hvis vi mangler tilliden fra medlemmerne taber vi noget, der er vigtigt”, sagde hun.

Skal ikke bruges på bagateller

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing kunne godt sætte sig ind i Lisbeths Lintz Christensens frygt.

”Det er utroligt vigtigt, at medlemmerne har den tillid og den tryghed. Det håndterer vi fint i dag, men jeg kan godt se, at udfordringen bliver skærpet ved at medtage et værdighedskrav. Derfor er der for mig at se behov for, at det bliver kommunikeret meget klart og tydeligt, at fagforeningerne naturligvis er der for vores medlemmer - uanset hvad. Der skal altid være mulighed for at få hjælp af sin fagforening.”

Han gjorde det klart i sin tale, at formålet med forslaget ikke er at hænge læger ud for bagateller.

”Det nye værdighedskrav skal bruges over for handlinger, som er gentagne, grove eller bevidste brud på almene eller lægespecifikke normer for adfærd. Et eksempel på kan det kan være, hvis en læge systematisk bruger forskningsmidler til at betale for møbler, kunst eller andre genstande til sit eget hjem. Men formålet med at indføre et værdighedskrav er ikke at straffe enkeltpersoner. Det handler først og fremmest om klart at kunne kommunikere, hvilken adfærd vi forventer af os selv og vore kolleger”, sagde Andreas Rudkjøbing.

Som led til værdighedskravet blev det også vedtaget, at Lægeforeningens Lægeetiske Nævn fremover også kan gå ind i sager, der verserer ved domstolene, eller hvor lægen er idømt en sanktion. Og så blev det vedtaget, at interkollegial kritk udgår, så Lægeetisk Nævn ikke skal bruge ressourcer på mindre sager med stridigheder blandt kollegaer.

Læs også: Lægeformand vil have et opgør med mistanken om de hvide kitlers broderskab