Skip to main content

Lægeforeningen vil hjælpe kollegaer fra hele verden

Flere end 3.000 mennesker har søgt asyl i Danmark i år. Blandt dem er læger, og Lægeforeningen rækker nu en hånd ud til dem.

Foto: Alexander Tange
Foto: Alexander Tange

Alexander Tange, ata@dadl.dk

11. maj 2016
4 min.

I marts fik 496 mennesker besked fra de danske myndigheder om, at de må blive i landet. De er flygtet fra deres hjemlande og har søgt asyl i Danmark, og blandt asylansøgerne er der også læger. Seks af dem mødte op til et netværksmøde med Lægeforeningen i Kolding. Lægeforeningen håber, at deres medlemmer landet rundt vil være med til at hjælpe de potentielle nye danske læger.

»Vi ved, at der er dygtige og godt uddannede kollegaer blandt de flygtninge, der kommer til Danmark. Dem vil vi gerne hjælpe undervejs i processen mod at blive autoriseret i Danmark«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Og den proces varer år. Også selvom man er godt uddannet. Derfor tager Lægeforeningen landet rundt i maj og juni og for at stable faglige netværk på benene med læger, der vil hjælpe deres nyankomne kollegaer med at komme igennem autorisationssystemet i Danmark. Lægeforeningen håber, at kontakten kan støtte de potentielle nye lægekolleger i at holde fast i deres faglige identitet, mens de venter på autorisationen.

Faktaboks

Fakta

De seks læger, der mødtes i Kolding, kommer fra bl.a. Syrien og Rusland. De har en fælles baggrund som læger fra flere specialer, og har nu et fælles mål. At få lov at praktisere i Danmark. I Lægeforeningens bygning lidt uden for byen får de forklaret på dansk af Jørn Jepsen, # overlæge fra Sygehus Lillebælt, hvilken rolle regionerne har i det danske sundhedsvæsen, hvordan velfærdssystemet fungerer, og at der er ligestilling på danske arbejdspladser.

For at blive autoriseret læge i Danmark skal de seks læger først have deres lægeuddannelse fra hjemlandet godkendt i Styrelsen for Patientsikkerhed. Sidste år var der ventetid på op til halvandet år for den godkendelse, og når den først er opnået, skal de have bestået en eksamen i det højeste niveau af dansk for højtuddannede udlændinge og to medicinske fagprøver på Københavns Universitet samt arbejde i en evalueringsstilling i et år, hvis de ikke er speciallæger. Er de speciallæger, kan de nøjes med et halvt år i evalueringsstilling.

En af de læger, der har været gennem det system, er Amrit Rai. Han er fra Nepal, men har praktiseret som læge i Danmark i ti år. Han fortæller forsamlingen i Kolding om de faser, han var igennem i mødet med det danske sundhedssystem.

I den første fase skal man bevise, at man overhovedet er læge, hvilket går relativt nemt, fortæller Amrit Rai. I den næste skal man vise, at man er en god læge.

»Det er den fase, der kan ødelægge dig. Du vil blive gennemtestet i selv de mindste detaljer. Ikke kun af din supervisor, men af dine patienter, kollegaer, sygeplejersker og alle andre. Så du skal passe på, men bare gøre det, du er god til«, siger Amrit Rai.

Efter den fase skal de udenlandske læger vise, at de er lige så gode som de andre læger på afdelingen, hvilket også kræver hårdt arbejde. Efter de indledende faser, bliver man til gengæld langsomt uundværlig ifølge Amrit Rai.

På skift fortæller de nye læger i forsamlingen, hvad deres udfordringer i Danmark er. En håber på, at få en praktikplads inden for gynækologi. En anden vil gerne have flere at tale dansk med. Flere af de danske læger byder ind med navne, de kan trække på i deres netværk, og kontaktoplysninger udveksles efter mødet. Det første faglige netværk mellem læger og flygtninge er dermed etableret.