Skip to main content

Lægeformand dumper whistleblowerordning

Region Syddanmarks whistleblower-ordning har fået 11 henvendelser de første tre måneder fra medarbejdere eller borgere. Men ordningen er helt unødvendig, siger lægeformand.

Joachim Torp Hoffmann Petersen er formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark.
Joachim Torp Hoffmann Petersen er formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

15. sep. 2016
3 min.

En henvendelse om mistanke om tyveri på et sygehus, en henvendelse om samarbejdsproblemer på en sygehusafdeling og en henvendelse baseret på en mistanke om, at en læge ikke har Sundhedsstyrelsens godkendelse.

Disse anonyme henvendelser er sendt til en særlig krypteret hjemmeside, der fungerer som Region Syddanmarks whistleblower-ordning, og siden ordningen begyndte den 30. marts i år og de første tre måneder er der kommet i alt 11 henvendelser fra medarbejdere eller borgere. I alt seks henvendelser har ført til, at regionen har undersøgt sagen nærmere, mens fem sager falder uden for ordningen, bl.a. en henvendelse om utilfredshed med ansættelsen af et direktionsmedlem.

Faktaboks

Fakta

Whistleblower-ordningen i Region Syddanmark blev en realitet, efter problemerne med den tidligere regionsrådsformand og minister Carl Holsts (V) brug af regionens penge i sin egen valgkamp. Og ifølge regionsformand Stephanie Lose (V) gør ordningen det muligt at rejse problemstillinger, som ikke kan håndteres i de systemer, regionen allerede har.

”Men jeg vil gerne pointere, at vi ønsker en åben kultur, hvor man trygt kan gå til ledelsen eller sin tillidsrepræsentant, hvis man har viden om, at der foregår noget, der ikke er i orden. Ordningen skal derfor ses som en sidste udvej, når de etablerede systemer ikke rækker,” siger Stephanie Lose.

Hvis henvendelsen viser sig at være grundløs, giver det et kæmpe efterarbejde med af få ryddet op efter det, som nogle vil kalde en stikker. Joachim Torp Hoffmann Petersen, formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark

En stikkerordning

Formanden for Lægeforeningen i Region Syddanmark, Joachim Torp Hoffmann Petersen, mener dog, at ordningen er helt unødvendig.

”Jeg tror ikke, at denne whistleblowerordning kommer til at ændre noget som helst for læger. Jeg håber, at lægerne gør som de altid har gjort, nemlig at gå sin ledelse, hvis det er problemer, og om nødvendig inddrage tillidsrepræsentanterne. Og så løse problemerne i dialog. For en whistleblowerordning er sagens natur anonym, og anonyme henvendelser er altid svære at få styr på. For hvad er motivet for henvendelsen? Og hvis henvendelsen viser sig at være grundløs, giver det et kæmpe efterarbejde med af få ryddet op efter det, som nogle vil kalde en stikker. Derfor er whistleblowerordningen stort set unødvendig, og udgifterne til ordningen havde jeg hellere set blive brugt på bedre på patientbehandling,” siger Joachim Torp Hoffmann Petersen.

Whistleblower-ordningen har ifølge regionen kostet 100.000 kr. at etablere og koster desuden 20.000 kr. om året i drift. Det er revisionsfirmaet Deloitte, der driver ordningen for regionen.

Region Syddanmark var landets anden region til at indføre en whistleblower-ordning, efter at Region Hovedstaden indførte en tilsvarende ordning i oktober 2015. I det første halve år af Region Hovedstadens ordning kom ni henvendelser. Regionen gik ind i tre af sagerne, hvor en blev afsluttet med en påtale og drejede sig om et manglende udbud i forbindelse med indkøb af en maskine.

To andre sager drejede sig om datasikkerhed og uberettiget opslag i en patientjournal.

Bekymringshenvendelser

Ingen af de tre andre regioner – Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland – har i øjeblikket en whistleblowerordning. Region Sjælland har dog efter sagen, hvor en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus for nylig blev dømt for drab på tre patienter, indført nye regler for "bekymringshenvendelser" på sygehuset. Reglerne skal ifølge regionen ikke forveksles med en whistleblowerordning, men en mere detaljeret vejledning i, hvordan man som ansat skal agere, hvis man har en mistanke om, at en kollega udfører arbejde til fare for patientsikkerheden. Reglerne understreger, at man skal orientere sin nærmeste leder og først herefter kan anmode om anonymitet.