Skip to main content

Lægeformand: Flygtningelæger skal integreres bedre

Lægeforeningen vil gøre en aktiv indsats for at læger med flygtningebaggrund bliver taget bedre hånd om, så de ikke mister deres lægefaglige identitet.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

25. sep. 2015
2 min.

Det blev i går besluttet på Lægeforeningens bestyrelsesmøde, at foreningen vil gøre en aktiv indsats for, at flygtningelæger bliver taget godt imod, når de kommer til Danmark.

Mange af de læger, der flygter til Danmark, står i en ulykkelig situation. Derfor har vi besluttet at hjælpe menneskeligt og kollegialt, og vi undersøger mulighederne for eksempelvis at etablere mentorordninger og kollegiale arrangementer Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Lægeforeningen vil gerne bidrage med deres hjælp til læger, der er flygtet fra for eksempel Syrien. Det kommer sig af, at der de seneste uger er kommet flere flygtninge til Danmark – og nu vil Lægeforeningen altså på banen.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, mener, at lægerne har et kollegialt ansvar, der også gælder på tværs af landegrænser.

LÆS OGSÅ: Syrisk læge kæmper for autorisation i Danmark

”Mange af de læger, der flygter til Danmark, står i en ulykkelig situation. Derfor har vi besluttet at hjælpe menneskeligt og kollegialt, og vi undersøger mulighederne for eksempelvis at etablere mentorordninger og kollegiale arrangementer”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Konkret vil Lægeforeningen skabe rammer for, at danske læger og flygtningelæger kan mødes og etablere relevante faglige netværk, så de udenlandske læger kan bevare deres identitet og faglighed som læger. Lægeforeningens indsats vil blive tilrettelagt, så den bedst muligt kan supplere det, som andre aktører allerede gør, oplyser foreningen selv.