?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 17. apr 2017
Lægers misbrug af forskningsmidler på bl.a. Rigshospitalet er en af grundene til, at Lægeforeningen nu ønsker at indføre et såkaldt værdighedskrav. Foto: Rigshospitalet

Lægeformand vil have et opgør med mistanken om de hvide kitlers broderskab

Nyheder

Et værdighedskrav til alle læger og flere muskler til Lægeetisk Nævn skal gøre Lægeforeningen mere offensiv over for læger, der træder ved siden af, siger Andreas Rudkjøbing.

Dato
17. Apr 2017
Forfattere
Anders Heissel, ah@dadl.dk
💬 0

Flere lægers misbrug af forskningsmidler på bl.a. Rigshospitalet og en læges fusk med en dna-prøve i en faderskabssag har været de direkte årsager til, at Lægeforeningen nu ønsker at stramme op på selvjustitsen i lægestanden.

Et forslag om et såkaldt værdighedskrav samt flere muskler til Lægeetisk Nævn bliver lagt frem på Lægemødet den 29. april og skal samlet set gøre op med mistanken fra patienter og andre om, at lægestanden dækker over hinanden som en del af de hvide kitlers broderskab, siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Følgende værdighedskrav skal forsøges vedtaget på Lægemødet den 29. april.

»En læge skal altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver«.

Men hvornår overtræder man som læge det værdighedskrav?

I et notat om værdighedskravet giver Lægeforeningen flere eksempler på, hvornår kravet kan være er overtrådt:

Eksempel 1: En læge, som på grund af uopmærksomhed efterlader journaloplysninger i en taxa, forbryder sig imod det lægespecifikke etiske krav om fortrolighed, men lægen forbryder sig ikke imod værdighedskravet. Det gør derimod en læge, som systematisk tager journaloplysninger med hjem som inspiration til at skrive en skønlitterær bog.

Eksempel 2: En læge, som imod reglerne anvender forskningsmidler til at betale en middag for en gæsteforelæser fra udlandet, forbryder sig som udgangspunkt ikke imod værdighedskravet. Men en læge, som systematisk anvender forskningsmidler til at købe ting til sit private hjem, forbryder sig imod værdighedskravet.

Eksempel 3: En læge, som kører 70 km/t, hvor man må køre 50 km/t, overtræder færdselsloven, men forbryder sig ikke imod værdighedskravet. Men en læge, som for femte gang kører 90 km/t gennem en fodgængerovergang ved en skolegård, læner sig op af et brud på værdighedskravet.

Eksempel 4: En læge, der i et offentligt forum kritiserer en anden læge i en hård og direkte tone, forbryder sig ikke imod værdighedskravet. Kun hvis kritikken fremsættes i en usædvanligt respektløs eller personligt nedsættende tone kan, værdighedskravet tænkes at være overtrådt, da en offentlig debat af denne karakter kan have en negativ effekt på tilliden til lægestanden.

»Hvis den enkelte læge træder ved siden af, falder det tilbage på hele lægestanden. Derfor sender vi med værdighedskravet og de øgede muligheder for Lægeetisk Nævn til at tage flere sager op et skarpt signal om, at lægestanden kan tage afstand fra etisk forkerte handlinger begået af læger. I dag er reglerne, at Lægeetisk Nævn i mange tilfælde ikke kan tage sagen op og udtale kritik, og det kan af andre nemt ses som et udtryk for stiltiende samtykke og et udtryk for de hvide kitlers broderskab. Det gavner ikke vores ry og rygte. Vi skal fremstå som en faggruppe, der kan se kritisk på sig selv, og som gør sig fortjent til patienternes tillid«, siger Andreas Rudkjøbing.

Flere læger vil få kritik

Emnet kom for alvor på dagsordenen på Lægemødet for to år siden i 2015, hvor bl.a. sagerne fra Rigshospitalet gav anledning til en debat om, hvorvidt Lægeforeningen havde nok muligheder for at gå ind i sagerne og eventuelt udtale kritik. Siden har en arbejdsgruppe i Lægeforeningen arbejdet med bud på løsninger. Og løsningerne er at indføre et værdighedskrav og ændre reglerne for Lægeetisk Nævn, der fremover vil få langt nemmere ved at tage sager op. Eksempelvis bliver restriktionen mod dobbeltstraf fjernet, så nævnet modsat i dag vil få mulighed for at tage en sag op, selv om lægen har fået en straf i et retssag.

»Værdighedskravet handler om tillid, og om at læger skal opføre sig på en måde, så de fortjener tilliden fra patienter, kollegaer og resten af samfundet. Vi er en faggruppe, som er betroet et stort ansvar, og som folk lægger deres liv i hænderne på, og derfor skal man kunne have tillid til os læger. Med kravet sætter vi ord på, hvad vi forventer af lægerne. Og med de ekstra muligheder for Lægeetisk Nævn til at tage sager op vil der formentlig komme flere sager og dermed også flere læger, der får kritik. Både sagen om forskningsmidlerne på Rigshospitalet og dna-sagen kunne vi ikke tage op, fordi de verserende i retssystemet. Med de nye regler vil nævnet kunne tage de sager op«, siger Andreas Rudkjøbing.

Ifølge Lægeforeningens formand har lægerne ikke en aktuel tillidskrise, og den årlige troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation om danskernes holdning til en række faggruppers troværdighed viser da også, at tilliden til lægerne siden 2010 har været på stort set det samme niveau, og at lægerne konstant ligger i toppen af de faggrupper, som befolkningen har mest tillid til. Men, understreger Andreas Rudkjøbing, det handler om at fastholde tilliden til lægerne.

»Hvis vi skal fastholde vores høje tillid, er det helt afgørende, at vi som stand har selvjustits og kan sige fra over for forkerte handlinger fra læger«, siger han.

  • Med de ekstra muligheder for Lægeetisk Nævn til at tage sager op, vil der formentlig komme flere sager og dermed også flere læger, der får kritik.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Ikke hårdere sanktioner

Hvis en læge forbryder sig mod værdighedskravet, kan lægen få lægestandens kritik og i yderste konsekvens blive indstillet til ekskludering af Lægeforeningen. Men ifølge lægeformanden skal der ikke ændres på sanktionsmulighederne.

»Vi har ikke ekskluderet læger fra Lægeforeningen siden efterkrigstiden, og jeg forestiller mig ikke, at det skal være udviklingen. Den mulighed har hele tiden være der, og vil fremover også være der«, siger Andreas Rudkjøbing.

Men hvad skulle kritik fra Lægeetisk Nævn have af betydning for en læge?

»Kritik fra kollegaer er noget, der vejer tungt for læger og gør indtryk, men hovedfokus med dette ændringsforslag er at give øgede muligheder for at tage afstand fra læger, der forbryder sig mod de etiske regler. Det er vigtigt både over for patienter, over for andre læger og over for samfundet. Fokus er altså ikke truslen om sanktioner over for den enkelte læge, men i stedet mere effektivt at kunne sige fra over for bestemte handlingerne og vise, at vi ved, at patienternes tillid er noget, som vi skal gøre os fortjent til«, siger Andreas Rudkjøbing.

Han oplyser desuden, at hvis en læge får frataget sin autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed, mister lægen automatisk sit medlemskab af Lægeforeningen, og derfor har Lægeetisk Nævn ingen grund til at gå ind i sagen. I 2016 fik 16 læger frataget deres autorisation.

Læs også: LEDER: Vi skal være værdige til patienternes tillid

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 8/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

CTU-forskere tilbageviser kritik af SSRI-forskning
💬
32
Thomsen 30. apr 2017 08:16
Pensionskasse: Vi bliver ikke helt fri for tobaks-investeringer
💬
1
Sven Refslund Poulsen 29. apr 2017 20:20
Hvor er kærligheden?
💬
1
Birgitte Rahbek 29. apr 2017 09:23
PLO og Danske Regioner afbryder forhandlinger
💬
1
Annette Houmand 29. apr 2017 06:42
Aftale om (principper for) efteruddannelse
💬
1
Wolfgang Peter 28. apr 2017 20:37

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Nyeste debat

Regelrigiditet
29. apr 2017 00:00
Hvor er kærligheden?
28. apr 2017 00:00