Skip to main content

Lægemangel – også i København

Lægemangel – det er noget, der hører hjemme i udkantsdanmark. I Nord- og Vestjylland, på Lolland og de mindre øer …? Forkert. Også København har områder, hvor det er svært at afsætte en ledig praksis.

To læger har på kort tid forladt Tingbjerg i Københavns Kommune, og ingen har ønsket at overtage deres praksis. (Polfoto)
To læger har på kort tid forladt Tingbjerg i Københavns Kommune, og ingen har ønsket at overtage deres praksis. (Polfoto) (Foto: POLFOTO)

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. maj 2014
5 min.

Da analyseinstituttet Kraka forsøgte sig med en fremskrivning af lægedækningen til 2020, viste det sig, at København og flere omegnskommuner står over for problemer med at skaffe praktiserende læger [1].

Siden 2009 er der hver måned flyttet cirka 1.000 borgere til kommunen, og tilstrømningen fortsætter. Men antallet af praktiserende læger følger ikke med. En tredjedel af de københavnske læger er over 60 år og går snart på pension.

Lægen får flere og flere patienter

Ifølge friske tal fra PLO havde de 337 praktiserende læger i Københavns Kommune pr. 1. maj i gennemsnit 1.691 gruppe-1 patienter. I 2009 var tallet 1.563 patienter. Hver læge har altså i snit fået 128 flere patienter flere på bare fem år. En tendens, der ifølge Kraka-analysen vil fortsætte.

En høj gennemsnitsalder blandt lægerne betyder sammen med en stor befolkningstilvækst, at dele af København og omegnskommunerne mærker et stigende behov for læger.

I bydelen Tingbjerg skyldes lægemanglen først og fremmest områdets sociale problemer. Området er præget af lav uddannelse, høj arbejdsløshed, social marginalisering, bandekriminalitet og integrationsproblemer. Inden for få år er to yngre alment praktiserende læger holdt op i Tingbjerg. Ingen har ønsket at overtage deres plads.

”Det er et område, hvor det er vanskeligt at være praktiserende læge”, bekræfter formanden for PLO i København, Anne Riise. Det samme siger praktiserende læge Asger Pilegaard, som siden januar i år er den eneste tilbageværende læge i Tingbjerg.

Mediernes skyld

”Men det skyldes helt klart pressens negative omtale af bydelen”, mener Asger Pilegaard. Selv om han for tiden er den eneste læge i Tingbjerg, er han dog ikke læge for alle Tingbjergs godt 5.000 beboere. Af hans cirka 1.600 patienter anslår han, at omkring 600 bor ”længere væk i Brønshøj og andre steder i byen”.

Til gengæld kan en del af de lokale patienter være mere tidkrævende, med komplicerede problemstillinger og sprogforbistring. Men Asger Pilegaard holder stand. For som han siger:

”Det ville jo også være synd, hvis der slet ikke er en læge her. Her er mange, som har svært ved at bevæge sig længere væk. Men der er jo grænser for, hvor længe jeg kan holde. Jeg er 69 nu”.

Socialt belastede områder lider

I 2011 udpegede en rapport fra Sundhedsstyrelsen den svigtende lægebemanding i lavindkomstområder som ét af otte ”særlige ulighedsproblemer”. Og Mads Toft Kristensen, som er almenmediciner og videnskabelig assistent ved Forskningsenheden for Almen Medicin i København, har for nylig i Ugeskriftet dokumenteret tendensen til, at lægemanglen og social belastning følges ad [2].

Han sammenlignede 17 kommuner i Region Sjælland og kunne fastslå, at kommuner med mange fuldtidsledige, kortuddannede og førtidspensionister har en signifikant større lægemangel end mere velstillede kommuner.

I en anden undersøgelse fra hovedstaden fra 2010 om rekruttering og fastholdelse af læger i sårbare områder [3], var tendensen også klar: i udsatte områder er der mange patienter om hver læge. Patienterne er ofte komplicerede, men lægens honorar er det samme, uanset om konsultationen varer 10 eller 20 minutter.

De gamle læger føler sig slidte, og pensionen lokker. De midaldrende ømmer sig også. Uddannelseslægerne lytter til de ældres bekymringer og drager deres egne konklusioner:

”Der er jo frit valg på alle hylder i øjeblikket med hensyn til lægepraksis”, siger Mads Toft Kristensen. ”Og hvis man ved, at man har mere arbejde og tjener mindre i Tingbjerg – hvor mon en nyuddannet læge så foretrækker at nedsætte sig?”

I undersøgelsen fra 2010 af de "sårbare områder" pegede de unge læger på, hvad der kunne få dem til at nedsætte sig i et ”sårbart” område. De efterlyser blandt andet et kommunalt medspil, som kunne bestå i regelmæssige besøg af en socialrådgiver, som kunne hjælpe i arbejdet med udsatte patienters sociale problemer.

”Og så taler de faktisk også om en ,økonomisk kompensation’, fordi arbejdsforholdene er mere barske, og der er flere tunge patienter”, tilføjer Mads Toft Kristensen.

”Lægestanden har et moralsk ansvar”

I områder med Tingbjergs problemer mener Anne Riise, at presset kan afhjælpes gennem en slags byrdefordeling: ”En mulighed kan være at flytte lægepraksis væk fra det belastede område, så patienterne herfra fordeles på læger i de tilgrænsende distrikter”, siger Anne Riise.

Mads Toft Kristensen er enig. Og han er parat til at gå et skridt videre:

”Inden for Københavns skolevæsen ser man på befolkningsunderlaget og flytter resurserne rundt efter det. Burde man ikke tage diskussionen om, hvorfor der er færrest resurser i primærsektoren i de områder, hvor folk er mest syge? Her er færrest læger, og de ligger vandret i luften. Det synes jeg faktisk ikke, man kan være bekendt”.

”Lægerne har tendens til at lægge ansvaret for at løse problemerne over på regioner og kommuner. Men jeg synes faktisk også, at lægestanden har et moralsk ansvar på dette område”, siger Mads Toft Kristensen.

Også lægemangel i velhavende bydele

Det er ikke kun socialt udfordrede områder, der har vanskeligheder. Lægerne er også kommet under pres i en række af Københavns nye bydele, som overvejende befolkes af velstillet middelklasse – Ørestaden, Havneholmen, Sluseholmen og de kommende nye kvarterer i Københavns Nordhavn.

Her skyldes lægemanglen dog ikke social belastning som i f.eks. Tingbjerg. Her er problemet, at der ikke kommer flere læger, selv om flere og flere flytter hertil.

Til forskel fra f.eks. Tingbjerg vil det næppe være vanskeligt at trække flere læger til. Løsningen her kan derfor være at oprette flere ydernumre, så man kan fordele de mange patienter på lidt flere hænder, mener Anne Riise, formand for PLO-Hovedstaden.

Region Hovedstaden: Ikke generel lægemangel

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, afviser, at der er lægemangel i regionen som helhed. Han oplyser i en mail, at regionen løbende forhandler med PLO-Hovedstaden om lægedækningen, ”herunder udfordringer i sårbare områder”.

”Det er vanskeligt at udtale sig på vegne af Københavns Kommune, men indtil videre er der generelt ikke flere patienter pr. læge, end lægerne har indmeldt, at de kan passe”, hedder det i mailen. Og det tilføjes, at der ikke i øjeblikket er planer om at etablere flere kapaciteter.

”Men udviklingen i områder med nye boligområder følges nøje”, slutter mailen.

På et møde for nylig vedtog Region Hovedstadens regionsråd i øvrigt at udvide antallet af læger på Vestegnen, dvs. Albertslund, Brøndby, Glostrup og Ishøj Kommuner, ved at opslå én lægekapacitet.