Lægemanglen er på retur

Sidst vi fik en ny lægeprognose - det var i 2006 - var det store budskab: Der mangler speciallæger, og det bliver kun værre i mange år frem.

Nu har Sundhedsstyrelsen udsendt en ny prognose, der spår, at der er betydeligt flere speciallæger i sigte end man tidligere troede. Sidste prognose forudsagde, at antallet af speciallæger fra 2010 til 2025 ville vokse med kun godt 5 pct. I dag ser det lysere ud: Der vil være 20 pct. flere i 2025 end i 2010, lyder prognosen.

Det er stigninger, som langt de fleste specialer kan se i møde.

Men prognosen viser kun, at der kommer flere speciallæger i den kommende tid, end man hidtil har troet. Ikke, om der dermed vil være nok. For det ved man ikke noget om. Og spørgsmålet er, om man kan sige noget om, hvorvidt der kommer balance mellem udbud og efterspørgsel på læger og speciallæger i særdeleshed. Og om speciallægemanglen kan afblæses.

Det er ikke Sundhedsstyrelsens vurdering.

»Nej, man kan ikke sige, at speciallægemanglen er afblæst. For vi kender jo ikke det fremtidige behov for speciallæger. Og i provinsen mangler man stadig folk, på trods af at der er kommet flere hænder. Så speciallægesituationen er meget afhængig af, hvordan udviklingen i efterspørgslen går ude i regionerne. Det kan være, der pludselig bliver udviklet nye behandlingsmetoder, eller ny viden viser, at der pludselig skal bruges et væld af speciallæger på et område. Det kan også være en ny måde at strukturere sundhedsvæsenet på - f.eks. specialeplanlægning, større fokus på kronikere eller udgående team - der gør, at selv om der kommer flere læger hurtigere på gaden, alligevel ikke er nok til at dække behovene«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Birte Obel.

Usikker prognose

Prognosen ledsages ikke af en efterspørgselsprognose. Det svækker dens anvendelighed, mener formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen:

»Udvalget bag prognosen har lagt nogle forudsætninger ind i forhold til efterspørgslen, som de sætter til hhv. 0,5 pct., 1 pct. og 1,5 pct. vækst i sundhedsvæsenet. Det er mindre end de 3,5 pct., vi har set de senere år.

Det gør det til en meget usikker prognose, hvad efterspørgslen angår. Alt efter, hvilken vækst regeringen ønsker i det offentlige sundhedsvæsen i de kommende år, vil vi se en stigning eller et fald i efterspørgslen efter speciallæger.

Vi kan derimod se noget om udbuddet af læger fremover. Og det er glædeligt at se, at det tager kortere tid at blive speciallæge«.

Birte Obel mener, at prognosen viser, at indsatsen mod speciallægemanglen har givet resultat:

»Vi kan se, at de tiltag, der er sat i værk i de senere år - med øget optag på lægestudiet og en afkortning af tiden fra universitetseksamen til færdig speciallæge - har virket«.

Sundhedsstyrelsen har i sin prognose fire forklaringer på stigningen i antallet af speciallæger:

• Videreuddannelsen til speciallæge går hurtigere.

• Lægerne er yngre, når de starter deres hoveduddannelsesforløb.

• Flere udenlandske læger kommer til Danmark

• Lægerne venter generelt lidt længere med at gå på pension.

4-års-reglen overflødig

Manglen på speciallæger har forårsaget flere nye tiltag i de senere år i sundhedsvæsenet. For eksempel 4-års-reglen, der har til formål at få lægerne hurtigere igennem speciallægeuddannelsen. Birte Obel siger:

»Vi har tænkt 4-års-reglen ind i prognosen og den er en af forklaringerne på at billedet ser mere positivt ud nu, end tidligere«.

Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz, er ikke enig:

»Faktisk viser prognosen, at 4-års-reglen er overflødig. Vi kan jo se, at den positive udvikling for produktionstiden for speciallæger allerede begyndte før 2008, hvor 4-års-reglen trådte i kraft«.

Men den vil vel være med til at trække i positiv retning?

»Ingen, der har været underlagt 4-års-reglen er blevet speciallæger endnu, så der er ingen dokumentation for noget. Hvad der helt sikkert har virket, er uddannelseskapaciteten er blevet udvidet«, siger Lisbeth Lintz.

Optaget på universiteterne

Til trods for, at det er en overraskende melding, prognosen kommer med, skal det ikke betyde umiddelbare ændringer, mener Birte Obel:

»Vi skal selvfølgelig følge med i, hvad der sker. Men samtidig skal man passe på ikke at lave for store udsving forstået på den måde, at man ikke pludselig skal skrue vældigt ned for optaget på universitetet. Vi kender ikke den fremtidige efterspørgsel. Mit ønske er, at man finder en stabil metode til at forudsige det fremtidige behov, så vi sikrer, at vi altid har tilstrækkeligt kvalificeret personale. Men det er overordentligt vanskeligt«.

Mads Koch Hansen mener, at prognosen på sigt kan stille optaget på medicinstudiet i et nyt lys:

»Prognosen er indspark til en debat om, hvor mange nye studerende, der skal optages på medicinstudiet. Der er jo stor usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel, men man kan konstatere, at den stigning i antallet af nye studerende, vi har set i de senere år, er sket på nogle andre forudsætninger, end dem, vi nu ser. Det er skruet meget op. De nye tal kan give anledning til en fornyet dialog om, vi ligger på det rigtige niveau«.

Uddannelseskapaciteten

Der mangler fortsat speciallæger, og der er mange ikke speciallæger. Spørgsmålet er, om der er behov for at udvide kapaciteten på videreuddannelsen. Det mener Sundhedsstyrelsen ikke umiddelbart:

»Ikke på det foreliggende grundlag. Men der kan jo pludselig opstå en situation, hvor der viser sig et stort behov pga. en ny behandling eller en ændret struktur. Så må man tage stilling til, om der er uddannelsestilbud i den kliniske verden, så mængden af uddannelsessøgende læger kan øges«, siger Birte Obel.

Lisbeth Lintz mener til gengæld, at prognosen klart taler for, at man ser på uddannelseskapaciteten på introduktionsstillinger.

»Vi mangler stadig speciallæger, og der må trykkes på de knapper, der er. Vi kan se, at det har virket at sætte kapaciteten op på hoveduddannelsesforløb. Men der er nu i stedet flaskehalse på introduktionsstillinger, så dem skal der være flere af. Det kan gøres ganske gratis ved at konvertere de omkring 800 uklassificerede stillinger, vi har, til introstillinger«, siger hun.

Danske Regioner har ikke ønsket at kommentere prognosen før vores deadline.

Læs prognosen på www.sst.dk