Hvor skal de mange læger og andre akademikere komme fra, som medicinalfirmaerne efterspørger? Det var emnet for et debatmøde i København i går, som Lægeforeningen var medarrangør af.
Hvorfor kan en kommende speciallæge ikke få forlænget femårsfristen på grund af en periode med forskning i et medicinalfirma?
Det spørgsmål dukkede op igen og igen på et debatmøde på Christiansborg i går, som Lægeforeningen var medarrangør af sammen med Lif (Lægemiddelindustriforeningen), pharmadanmark og AC Akademikerne.
Baggrunden var lægemiddelbranchens behov for arbejdskraft. Ifølge Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lif, ligger behovet på 6000 akademikere frem mod år 2020 – det vil sige ca. en fordobling i forhold til i dag.
Mange af disse 6000 måtte gerne være læger, fremgik det. Et budskab, som et af Lifs medlemmer, Novo Nordisk, også har fremført gentagne gange de seneste år. I dag har branchen ikke voldsomt mange læger ansat – nærmere betegnet 130 cand. med.’er og 374 med en lægevidenskabelig ph.d. grad.
En måde at tiltrække flere læger på, kunne være at lade dem snuse til forskning i erhvervslivet, mens de stadig er i gang med en speciallægeuddannelse. Men det sætter femårsfristen i dag en effektiv stopper for, idet et forskerjob ikke giver nogen udsættelse.
”Det er en væsentlig hindring. Rigtig mange af dem, som møder op til de fællesmøder, vi holder med industrien, vil gerne derud men er bange for at stavnsbinde sig selv”, sagde Lægeforeningens repræsentant, Yngre Lægers formand Camilla Ratchke.
Peter Kristensen, Senior Vice President, Global Development fra Novo Nordisk var fuldstændig på samme bølgelængde:
”Læger er ofte bekymrede over, om de kan komme tilbage i sundhedsvæsenet. De spørger: ”har jeg så tabt min mulighed for at gå tilbage, hvis jeg er midt i min uddannelse?”. Det er ikke noget særligt fleksibelt system, hverken med hensyn til femårsfristen eller i det hele taget”, sagde han.
En opblødning af femårsfristen på dette punkt havde en vis politisk medvind.
”Jeg synes, mobilitet er rigtigt væsentligt. En løsning kunne være, at hvis man var ude et år at arbejde i industrien, så blev fristen forlænget. Det synes jeg kunne være rimeligt at se nærmere på”, sagde det radikale medlem af Region Hovedstadens regionsråd, Karin Friis Bach.
”Vi uddanner jo til det danske samfund”.
Underforstået: hele samfundet og ikke alene det offentlige sundhedsvæsen.
Og Jacob Engel-Schmidt fra Venstre, sagde i sin egenskab af uddannelses- og forskningsordfører, at han havde skrevet ideen ned og at han ville ”tage den videre”.
Noget opgør mod femårsfristen står dog ikke lige for døren fra den kant.
”Jeg kommer ikke til at committe mig (til at arbejde for en afskaffelse, red.), men jeg vil gerne love at undersøge konsekvenserne og dykke længere ned i, hvilke fleksibilitetsmuligheder, der kan være”, sagde han.
Fremdriftsreformen fik i øvrigt også et skud for boven på mødet for at straffe universiteterne for at give de studerende orlov til forskning.
Et er mængden af læger, noget andet er arten.
”Vi kan bruge flere med forskellige typer baggrund – bredere klinisk erfaring, speciallæger i endokrinologi og nogle, der interesserer sig for medicinsk kommunikation. Det er en bred palet af læger”, sagde Peter Kristensen fra Novo Nordisk.
Han lagde ikke skjul på, at industrien gerne vil være med til at bestemme.
”Der er en fundamental mangel på behovsanalyse i forhold til læger. Der sidder tre videreuddannelsesregioner og bestemmer, hvor mange endokrinologer, der skal laves. Men vi har verdens største diabetesvirksomhed her i landet”, som han sagde.
En af videreuddannelsesregionerne foreslog, at industrien kunne være med til at uddanne de læger, den efterspørger – eventuelt i kombinerede forløb med f.eks. hospitalerne. Men det kunne Peter Kristensen ikke tilslutte sig.
”Jeg har lidt svært ved at se, bortset fra nogle enkelte uddannelser, at det ville være specielt relevant”, sagde han.
Både Peter Kristensen og Lundbecks Senior Vice President Kim Andersen efterspurgte mere elite. Spørgsmålet om Danmark uddanner for mange lægevidenskabelige ph.d.’er har præget debatten efterhånden et stykke tid, og Uddannelses- og Forskningsministeriet er undervejs med en undersøgelse.
Novo Nordisk har tidligere ytret ønske om en fireårig ph.d. uddannelse i stedet for en treårig. Gerne på bekostning af selve antallet af ph.d. studerende.
Men Kim Andersen fra Lundbeck rejste også et andet spørgsmål – om selve universiteterne.
”Det er et begrænset antal universiteter, hvor man kan løfte et virkeligt højt niveau. Der er to, måske to og et halvt, der virkelig løfter toppen”, sagde han.
Umiddelbart var der dog ikke nogen opbakning til A og B ph.d.’er på A og B universiteter, således at eliten blev samlet på færre enheder.
”Vi skal dyrke elitemiljøer og gøre det bedre end i dag. Det kræver også, at vi tiltrækker topforskere og topstuderende. Men jeg ser ikke nogen modsætning. Der er også rigtigt dygtige forskere uden for Københavns Universitet”, sagde Jeppe Bruus (S), medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.
Og Camilla Rathcke mente, at ”en ph.d. er vel i sig selv en form for elite?”, og hun mente heller ikke, det var gangbart at ”dømme forskning på forhånd som elitær eller ikke”.
De afsluttende bemærkninger tilfaldt også Camilla Rathcke, som her understregede mødets vel nok overordnede tema: at det offentlige sundhedvæsen og lægemiddelindustrien kunne have godt af at nærme sig hinanden.
”Der er behov for dialog og samarbejde på tværs af forskellige uddannelser og fælles med forskningsmiljøet”, sagde hun bl.a.
”Vi har gennem ti år set en vældig vækst i lægemiddelindustrien, som vi kan glæde os over på rigtigt mange felter. Der er 6.114 ansatte akademikere, og hvis der skal 6.000 flere til inden 2020, så har vi en udfordring. Den kan vi ikke løse ved bare at øge optaget på universiteterne”.
Læs også: FADL-formand: Sikke en gang håndvask
Læs også: Medicinalindustrien: Drop fem-årsfristen
Læs også: Massiv interesse blandt yngre læger for en karriere i industrien
