Lægen skal tage aktiv del i teknologiudviklingen

”Vi vil sagtens kunne få kortlagt kroniske sygdomme og kræftsygdomme. Lige nu er der ingen teknologisk begrænsning. Det er de etiske dilemmaer omkring, hvordan vi skal bruge teknologien, der bremser os”, sagde direktør for Microsoft Marianne Dahl Steensen til Yngre Lægers debat om robotteknologi i sundhedsvæsnet.

Hun nævnte fire områder, hvor teknologien kan bruges i sundhedsvæsenet. Forskning, hvor teknologien er i stand til at tygge sig igennem enorme mængder data på ingen tid, proaktive indsatser, der kan forudsige både kroniske og akutte sygdomme, telemedicin, der åbner op for muligheder for behandling i hjemmet og avanceret teknologi, der kan udføre kirurgens arbejde.

Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner og uddannet speciallæge i anæstesiologi, Erik Jylling stiller sig generelt positiv over den teknologiske udvikling i sundhedssystemet.

”Det vi ser nu, er en meget hastig udvikling, hvor teknologier bliver udviklet direkte til sundhedsvæsnet. Så hvor vi kommer fra en form, hvor vi skulle tilpasse os teknologien, så bliver det nu i langt højere grad teknologien, der bliver tilpasset den kliniske proces. Og det er rigtig godt”, sagde Erik Jylling.

Men at indføre implementere teknologi i lægens arbejde må ikke gøres uden betænkeligheder, mener Formand for Yngre Læger Camilla Rathcke.

”Der hvor jeg synes, det bliver vanskeligt, er, hvordan vi bruger teknologien. Skal vi bruge den, fordi det er billigere og hurtigere, eller skal vi bruge den, når det kan være til gevinst for patienten? Og giver teknologien bedre kvalitet? Jeg synes det er en spændende fremtid vi har foran os, men jeg ser enormt behov for at få etableret et parløb mellem, hvad kan vi, og hvor hurtigt vi skal omstille de ansatte i sundhedsvæsnet til at implementere en ny teknologi”, sagde Camilla Rathcke.

Patientens gevinster

Bornholms borgmester Winni Grosbøll var kommet for at tilføre det kommunale perspektiv til debatten. Hun ser mange muligheder i brugen af teknologi på et hospital som Bornholm, hvor patienterne ofte må sendes til speciallister i København.

”Så snart en sygdom er en lille smule kompliceret, bliver patienterne sendt til et af de store hospitaler i hovedstadsområdet og skal bruge en hel dag på at transportere sig til og fra et ambulatorie. I den kontekst giver det rigtig god mening og kan give stor kvalitet for patienter, hvis teknologien kan bruges til at patienten kan få behandling på hjemmesygehuset”, sagde Winni Grosbøl og fortalte, at de på Bornholms Hospital allerede bruger teknologien ved sårbehandling, hvor en læge fra Bispebjerg Hospital konsulterer de bornholmske patienter digitalt.

Netop patientperspektivet er ifølge Erik Jylling vigtigt. Når en teknologi skal indføres systematisk på landsplan, bliver den vurderet ud fra businesscases med fokus på udgifter og gevinster. Men ifølge Erik Jylling, er den metode for snæversynet.

”Business-cases er ofte bagud-kiggende og på systemets præmisser. De glemmer at regne patientens gevinst med. Jeg tror, vi skal være langt bedre til at sige, hvad er det egentligt for et behov, vi skal have opfyldt, og hvordan gør vi det bedst muligt?”, sagde Erik Jylling.

Men det er også vigtigt at have de ansatte og særligt hospitalsledelsen med i indførelsen af ny teknologi, mener Camilla Rathcke. Som eksempel nævnte hun Sundhedsplatformen, der giver patienterne mulighed for at skrive ind til lægen. En funktion med mange muligheder, men hvor det ifølge Camilla Rathcke endnu ikke er besluttet, hvordan den skal bruges i praksis.

”Når man indfører en ny teknologi, er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan vi bruger den. Det kræver også en ledelsesmæssig stillingtagen på hospitalerne på afdelingerne og måske på afsnitsniveau til, hvordan vi forholder os til de muligheder, de digitale redskaber giver os, og til de muligheder, vi lover befolkningen her og nu”, sagde hun.

Lægers faglighed er nødvendig

Robotter har været et gennemgående tema på Folkemødet. Fredag blev det i PLO’s telt debatteret, om det vil være en fordel for lægen at adoptere de digitale redskaber i klinikken. Formand for PLO, Christian Freitag, er ikke ren modstander af digitaliseringen i sundhedsvæsnet, men sagde, at praktiserende læger er nødt til at være kræsne over for teknologien, inden de breder den ud til landets mange lægepraksis.

”Der er ikke nogen i PLO, der er i mod teknologi. Men vi skal have tillid til, at teknologien virker. Ellers kan vi ikke give den videre til vores mange patienter og forvente, at de skal have tillid til den”, sagde Christian Freitag.

Speciallæge i almen medicin, Imran Rashid, der også holder foredrag om digitalisering og innovation, mener ikke, at man som læge bare kan vente på at tage teknologien til sig, til den fungerer. Han mener, det er vigtigt, at lægen selv undersøger, hvordan teknologien kan komme til at fungere bedst muligt for patienterne.

”Vi er som læger nødt til at tage aktiv del i teknologiudviklingen og bidrage med vores faglighed. Ellers er det it-virksomhederne, der kommer til at styre, hvordan teknologien udformes”, sagde Imran Rashid, der er forfatter til den debatterende bog ”Sluk – kunsten at overleve en digital verden”, som handler om teknologiens påvirkning på hjernen og kroppen.