Læger accepterer ikke påtaler for medicinalsamarbejde

12 danske læger er ikke tilfredse. De har klaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

De nægter at acceptere den påtale, som Lægemiddelstyrelsen har uddelt til dem og omkring 640 andre af deres kolleger, fordi styrelsen ikke mener, at lægerne har haft ordentligt styr på deres tilknytning til medicinalindustrien.

I to af sagerne har departementet bedt styrelsen om at se på sagerne igen. Og praktiserende læge Ove Grann har fået ret i sin klage (se side 2356).

»Lægeforeningen støtter, at der er regler for lægers samarbejde med medicinalindustrien, og at der er åbenhed om det. Men vi støtter også, at der er ankemulighed. Ove Granns konkrete sag viser, at ankeinstansen fungerer«, siger Yves Sales, formand for Lægeforeningens lægemiddel-udvalg.

Men flertallet af klagerne har endnu ikke fået svar på, hvorvidt de har ret i deres synspunkt om, at Lægemiddelstyrelsen tager fejl i sine vurderinger.

De ældste endnu ikke afklarede klager er fra 2007, mens nogle af de nyeste har ligget i ministeriet siden foråret. I ventetiden på ministeriets afgørelse er en af de 12 klager afgået ved døden.

Alle lægerne mener, at de på ingen måde overtræder reglerne for samarbejd med industrien.

I bunken ligger eksempelvis en klagesag fra en professor, der for tre år siden for første gang bad om tilladelse til at samarbejde med en række firmaer, herunder Novo Nordisk.

Han endte med at få lov til at samarbejde, men Lægemiddelstyrelsen fastholdt, at han skulle sælge sine aktieop-tioner i Novo Nordisk - optioner, som han tidligere har optjent som overlæge og professor på Steno Diabetes Center, ejet af Novo Nordisk, og hvis produkter han udskriver. Han har tidligere oplyst til Ugeskrift for Læger, at han ikke er blevet en anden læge af at blive ansat på Rigshospitalet, og at han blot følger de etablerede retningslinjer for diabetesbehandling.

Men Lægemiddelstyrelsen fastholder, at »aktieposternes størrelse vurderes at være af en sådan karakter, at der er nærliggende risiko for, at den pågældendes ordinationsmønster i væsentlig grad kan påvirkes heraf«.

En aktindsigt, som Ugeskrift for Læger har foretaget, viser, at tre andre læger har klaget over, at Lægemiddelstyrelsen ikke mener, at de må eje så mange aktier. Aktier, som de derfor ifølge styrelsen må sælge.

Seks læger klager, fordi de på hver deres måde mener, at Lægemiddelstyrelsen har misforstået deres samarbejde med medicinalfirmaerne. To af dem siger, at der er tale om enkeltstående tilfælde af ubetydeligt omfang. En læge siger, at Lægemiddelstyrelsen en gang har tilladt det - men, at nu siger en anden medarbejder noget andet. En læge har fået tilladelse til at bijobbe for det europæiske moderselskab og mener, at det danske datterselskab automatisk hører under samme hat.

En læge mener, at Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelsen på en fejlagtig præmis, fordi Lægemiddelstyrelsen ikke har forstået, at de rollespil, han deltager i for et medicinalfirma, slet ikke er salgstræning. En anden læge anfører, at samarbejdet begyndte »før loven var vedtaget« og at »ingen fortalte mig, at jeg skulle søge tilladelse«. Lægemiddelstyrelsen anfører, at loven har været gældende i knap 80 år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.