Danske Læskedrikfabrikanter og Vordingborg Produktionsskole var blandt de 195 høringsparter. Lægeforeningen og mikrobiologerne blev derimod forbigået, da Fødevarestyrelsen sendte bekendtgørelse i høring.
Da Fødevarestyrelsen i maj udsendte en ny bekendtgørelse om, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes antibiotikaregnskab, havde den været i høring hos flere organisationer: Dansk Terrierklub, Danske Speditører, Danske Læskedrikfabrikanter, Vordingborg Produktionsskole, Dansk Fåreavl og Gigtforeningen var blevet hørt.
I alt modtog 195 interessenter høringsmaterialet.
Men ikke Lægeforeningen. Og heller ikke Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.
”Det giver ingen mening”, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing til dr.dk.
Læger og mikrobiologer var heller ikke med i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der i efterår og vinter 2015 diskuterede, hvor meget forskellige antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab.
I arbejdsgruppen sad – foruden folk fra styrelsen – udelukkende repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Veterinærmedicinsk Industriforening, Den Danske Dyrlægeforening samt dyrlæger fra DTU og Københavns Universitet.
Det undrer også Lægeforeningen:
”Der bør naturligvis være lægelige eksperter med i arbejdsgruppen, når formålet med arbejdet er at beskytte menneskers helbred. Det er på ingen måde betryggende, hvis arbejdsgruppen alene baserer sig på for eksempel Landbrug og Fødevarers og den veterinære lægemiddelindustris vurdering af, hvilken betydning brug af forskellige typer antibiotika i landbruget har for folkesundheden”, siger Andreas Rudkjøbing.
Arbejdsgruppens arbejde førte til implementeringen af det såkaldt Differentierede Gule Kort – altså vægtningen af de forskellige typer antibiotika. Det betyder, at stoffer, der er vigtige for mennesker, tæller mere i svineproducenternes medicinregnskab, så de tilskyndes til i stedet at bruge andre stoffer for at undgå at få et ”gult kort” for overforbrug.
