Content area

|

Læger efterlyser kvalitetskrav til kommunerne i den nye økonomiaftale

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen er landet: Kommunerne får i alt 2,7 mia. kroner mere til velfærd i 2020. Men et økonomisk løft er ikke nok i sig selv til at sikre kvaliteten, siger Lægeforeningens formand, der savner bindende sundhedskrav til kommunerne i den nye aftale.
Baggrundsbillede af KLs hovedkontor i Weidekampsgade. Foto: Victor Valore
Forfatter(e)
Marianne Fajstrup, mfa@dadl.dk

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi i 2020, som bliver løftet med yderligere 2,2 mia. Pengene skal dække de øgede udgifter ved befolkningsudviklingen med flere børn og flere ældre, og de skal samtidig "sikre en udbygning af kernevelfærden". Sådan lyder det fra regeringen om aftalen, som kaldes det største løft på området i flere år.

Men det er en tynd kop te på sundhedsområdet, mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, som især efterlyder en kvalitetsplan på det kommunale område.

  • Vi kan vel betragte den som en mellemregning, der ligger forud for den sundhedsaftale, regeringen vil lave

Andreas Rudkjøbing

”Vi havde håbet, at man havde taget fat på den store udfordring med at sikre højere kvalitet i kommunernes sundhedstilbud. Kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen er stærkt varierende og nogle steder utilstrækkelig. Der er behov for en ambitiøs og forpligtende kvalitetsplan, som de kommunale sundhedstilbud skal leve op til. Blandt andet på plejehjem, på bosteder og i genoptræningstilbud," siger Andreas Rudkjøbing.

I resten af det offentlige sundhedsvæsen går den systematiske, fælles kvalitetsudvikling snart ind i sit tredje årti, men de kommunale sundhedsopgaver er stadig meget langt fra en ensretning.

”Vi mener, at det for eksempel vil komme de mange ældre medicinske patienter til gavn, hvis kommunerne skulle leve op til ens, høje standarder. Vi har foreslået, at Sundhedsstyrelsen skulle have musklerne til både at udfærdige kvalitetskravene og følge op på, at de blev overholdt. Det vil være et kvantespring for mange af vores ældre patienter, hvis kvaliteten i hjemmeplejen, akuttilbudene og genoptræningen bliver højnet og ens,” siger Andreas Rudkjøbing.

Økonomiaftalen har indeholder mange ord på sundhedsområdet, men knap så meget action, mener han:

”Vi kan vel betragte den som en mellemregning, der ligger forud for den sundhedsaftale, regeringen vil lave. Her forventer vi, at der kommer noget mere kød på,” siger Andreas Rudkjøbing.

Aftalen indebærer en fortsat fastfrysning af den løbende kommunale medfinansiering af borgernes behandling på sygehuse og i praksis, der blev fastfrosset i 2019 efter store udsving i 2018. I løbet af efteråret vil KL og regeringen drøfte en analyse, som nu er sat i gang af den kommunale medfinansiering, herunder efterreguleringen.

”Meningen var, at den kommunale medfinansiering skulle give mere forebyggelse, men det gør den ikke. Den giver bare mere bureaukrati. At den endnu engang er ”fastfrosset” i aftalen viser med al ønskelig tydelighed, at den ikke virker. Derfor bør man afskaffe kommunal medfinansiering i stedet for at analysere yderligere på den,” siger Andreas Rudkjøbing.

Læs hele aftalen (pdf)

Hovedelementer i aftalen om kommunernes økonomi i 2020

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,7 mia. kr.

  • Prioriteringen består dels af et løft af den kommunale serviceramme i 2020 på 2,2 mia. kr. og dels af en ny Velfærdsprioritering på 500 mio. kr., som gennem bedre ressourceanvendelse på bl.a. det administrative område skal frigøre ressourcer til kernevelfærden i kommunerne.

  • Som led i løftet ophæves den tidligere regerings planlagte nedskæringer i det kommunale udgiftsloft på 0,5 mia. kr. hvert år.

  • Kommunernes anlægsniveau i 2020 løftes til 19,1 mia. kr. med henblik på at sikre gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden.

  • Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.

  • KL vil indgå i et fælles arbejde med at forberede et grundlag for en børneplan bl.a. med fokus på indførsel af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner frem mod 2025.

  • Der igangsættes et nyt samarbejde om det specialiserede socialområde med fokus på bl.a. at komme til bunds i aktivitetsudviklingen på voksenområdet samt skabe bedre rammer for forebyggende indsatser.

Kilde: Finansministeriet.dk

Right side