Skip to main content

Læger flygter fra 1813

Lidt over hver tredje læge ansat hos 1813 i starten af 2014 forlod jobbet igen inden årets udgang.

14. jan. 2015
1 min.

Kun 66 af de 101 læger, Region Hovedstaden havde ansat til at bemande 1813-systemets start 1. januar 2014, var stadig tilknyttet ordningen ved årets udgang.

Det skriver Dagens Medicin med henvisning til et skriftligt svar fra Region Hovedstadens administration til Kenneth Kristensen Berth, regionsrådsmedlem fra Dansk Folkeparti.

»Det er ofte begrundet i personlige forhold, når lægerne stopper. De er timelønsansatte, og det kan være, de har fået ansættelse et andet sted. Der er også læger, der kom ind i starten og fandt ud af, at opgaven ikke helt var det, de troede. Og så er der nogen, der ikke ønsker at have fire vagter om måneden, hvilket vi af hensyn til rutine og kvalitet gerne vil have,« forklarer HR-ansvarlig i Region Hovedstaden, Morten Willas Lund, til avisen.

I dag er der 160 læger tilknyttet 1813, fremgår det.