Skip to main content

Læger i fem specialer slipper for speciallægeloftet

Universitetshospitalerne i Aarhus, Odense og København har ansættelsesstop for speciallæger. Lige før sommerferien blev fem mindre specialer undtaget. »Det var en god dag«, siger klinisk farmakolog Maija Haastrup, der tog kampen op mod stoppet, da hun blev ramt af det.
Maija Haastrup, klinisk farmakolog, har taget kampen op mod ansættelsesstoppet for speciallæger. Nu er fem små specialer undtaget. Men for de øvrige gælder reglen fortsat, ligesom femårs-reglen fortsat gælder. Foto: Heidi Lundsgaard.
Maija Haastrup, klinisk farmakolog, har taget kampen op mod ansættelsesstoppet for speciallæger. Nu er fem små specialer undtaget. Men for de øvrige gælder reglen fortsat, ligesom femårs-reglen fortsat gælder. Foto: Heidi Lundsgaard.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

12. aug. 2019
7 min.

Dagen før klinisk farmakolog Maija Haastrup gik på sommerferie blev ekstra god. Da fik hun at vide, at hendes speciale ikke længere er underlagt ansættelsesstoppet for speciallæger, der de seneste år har lagt bånd på universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og København. Det fremgår af en ny vejledning fra regionerne, som undtager fem små specialer fra stoppet.

Umiddelbart efter meddelte OUH's direktion hende, at hun nu kan blive ansat der.

»Det er virkelig en lettelse for mig, så kommer jeg tilbage til det faglige fællesskab, hvor jeg hører til«, siger Maija Haastrup. »Det var en god dag«.

Vi vil gerne være mobile, det er ikke det. Det handler om gode arbejdsforhold, og det er man villig til at rejse langt efter. Maija Haastrup, klinisk farmakolog

For hende har ansættelsesstoppet været besværligt og uhensigtsmæssig. Som speciallæge i klinisk farmakologi og uddannet i Region Syddanmark var hendes planer at få ansættelse i Region Syddanmarks eneste farmakologiske afdeling, som er på OUH.

Men OUH sagde nej med henvisning til speciallægeloftet. OUH havde ikke på det tidspunkt nået loftet. Men direktionen måtte i sine ansættelser af speciallæger »balancere«, forklarede lægefaglig direktør Michael Dall tidligere til Ugeskrift for Læger.

Således bliver der ikke nødvendigvis ansat en ny speciallæge på en afdeling, hvis en stopper, forklarede han. Der kan være opstået nye behov på andre afdelinger. »Der kan være tilfælde, hvor vi vælger at ansætte en speciallæge i et andet speciale, fordi vi balancerer«, sagde Michael Dall.

Men Farmakologisk Afdeling ville jo gerne have Maija Haastrup. Og løsningen blev, at hun blev ansat i psykiatrien i Vejle og derfra fik en aftale om tjeneste på Farmakologisk Afdeling på OUH et par dage om ugen.

Men nu vil hun altså blive ansat på OUH med udetjeneste i Psykiatrien i Vejle et par dage om ugen.

»Jeg kommer til at lave det samme. Forskellen er, hvem jeg referer til, hvem jeg spørger, hvis jeg er i tvivl om noget, og hvem der har ansvaret, hvis jeg laver en fejl. Det har været lidt uklart under min ansættelse i psykiatrien, både for mig og dem. Nu er det chefen på Farmakologisk Afdeling, der er min chef, også når jeg er udlånt, fordi jeg har udetjeneste. Det betyder noget, for jeg har kun været speciallæge i halvandet år«.

Maija Haastrup glæder sig på alle de fem specialers vegne:

»Det betyder noget for rekrutteringen til specialerne. Vi har kunnet mærke en usikkerhed blandt de yngre læger i I-stilling her på afdelingen. De var i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at få en slutstilling i bare nogenlunde nærhed af, hvor de bor. Selv om de er meget dedikerede til specialet, overvejede de om det ville være mere rationelt at vælge et andet speciale. Så det er også en kollektiv lettelse. Det giver bare ingen mening at lægge et rigidt loft over dem af os, der ikke har et alternativ«.

Maija Haastrup kan give sig selv et skulderklap, for det er langt hen ad vejen hendes egen indsats, der nu har givet resultat. Hun har skrevet til Region Syddanmarks formand Stephani Lose og gjort opmærksom på problemet, og som formand for sit specialeselskab har hun sammen med formændene for de fire andre specialer, der nu er undtaget, skrevet til Danske Region og fortalt, hvor uhensigtsmæssig speciallægestoppet er i de specialer, som i nogle regioner faktisk kun har funktion på universitetshospitalet.

»Der er noget bekræftende i, at det nytter at tage kontakt til vores folkevalgte og benytte sig af de midler, man har. Det har skabt fokus om problemstillingen. Det nytter at sige sin mening og engagere sig«, siger hun.

Maija Haastrup tilføjer: »Men problemet med speciallægestoppet er jo ikke løst. Jeg forstår intentionen med det: Hvis vi gør det sværere at komme ind, så må lægerne søge ud i periferien, hvor der er brug for dem. Men grundlæggende mener jeg, at der skal mindre tvang og mere gulerod til. Vi vil gerne være mobile, det er ikke det. Det handler om gode arbejdsforhold, og det er man villig til at rejse langt efter. Så det er kun for vores små specialer, det er løst. Og det er da rart, så er man nået så langt«.

Skarp på stillingens indhold

Mange læger ville nok gerne sende hele ordningen med speciallægeloft og femårsreglen, der siger, at en læge skal have arbejdet i fem år som speciallæge, inden han eller hun kan blive ansat som overlæge, hen, hvor peberet gror.

Men det er ikke på tapetet lige nu. Den nye vejledning fra Danske Regioner har tværtimod nogle indskærpelser af, hvordan reglerne skal håndhæves. For eksempel skal afdelingerne være mere skarpe på, hvad der er brug for, når en stilling slås op, og det inden stillingens slås op, fremgår det.

»Man skal på den enkelte afdeling mv. vurdere ansættelsesbehovet ud fra, hvilke opgaver der fremadrettet skal løses i stillingen, herunder hvilket ansvar den pågældende person skal have og varetage – og ikke ud fra stillingsprofil«, står der i den nye vejledning.

Selvom formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, ikke har noget positivt at sige om hverken speciallægeloft eller femårsregel, er der lige præcis i den detalje en undtagelse:

»Vores holdning er, at folk skal ansættes efter kompetencer og ikke efter, hvor længe de har været speciallæger. Så det giver god mening, at arbejdsgiveren overvejer, hvad der ligger i den funktion, der skal ansættes til, inden man slår stillingen op. Hvis der er ledelsesindhold i stillingen, skal det være en overlæge, hvis ikke, en afdelingslæge. Vejledningen kan i den optik ses som et nyttigt pædagogisk værktøj for afdelingerne til at overveje deres behov, inden de slår stillinger op«.

Hun uddyber: »Hierarkiet på afdelingerne bygger på, at der er en sammenhæng, sådan at den stilling, den enkelte har formelt, også afspejler den indflydelse, man har. Derfor er det noget rod, når man f.eks. gør afdelingslæger til uddannelsesansvarlige, når det formelt set kun er overlæger, der har kompetence til at ansætte og afskedige. Hertil kommer, at på mange afdelinger holder overlægegruppen og afdelingslægegruppen møder hver for sig. Hvis der så er en afdelingslæge, der har det praktiske ansvar for en ledelsesopgave, er denne ikke med, hvor beslutningerne bliver truffet. Det er igen noget rod«, konstaterer Helga Schultz.

Det egentlige problem er femårsreglen, mener Helga Schultz:

»Det store problem er den kontekst, som vejledningen indgår i, nemlig femårsreglen. Den bryder med hele princippet om, at den mest kompetente ansøger skal ansættes i stillingen, og regionerne bør snarest muligt se at få afskaffet reglen«.

Læs også:

Speciallægeloftet rammer små specialer

Speciallægeloftet fortsætter, men måske med undtagelser

Regioner skærper ansættelsesstop for speciallæger

Nye tider for speciallæger

Faktaboks

Specialer, der er blevet undtaget fra speciallægeloftet: