Læger idømmes fængsel for regeringskritik

»Nej til krig« står der på et klistermærke på Sebnem Korur Fincancis stopfyldte bogreol. Mærket stammer fra 2003 og den amerikanske invasion af Irak. På sit hjemmekontor er retsmedicineren ved at forberede en workshop for medicinstuderende om interview af torturofre.

Siden Sebnem begyndte på medicinstudiet i 1977, har hun specialiseret sig i retsmedicin og torturofre og dedikeret sig til at få tortur og mishandling frem i lyset. Det har aldrig været let, men for nylig fik hendes arbejde som retsmediciner og formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation TIHV helt nye og store konsekvenser: En dommer idømte hende toethalvt års fængsel for, ifølge retten, at sprede støtte for en terrororganisation.

Menneskeretsorganisationer og lægeforeninger kritiserer dommen, som bliver set som et politisk angreb. Regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan har i de senere år strammet grebet om kritikere og civilsamfundet i landet. Den tyrkiske dommer lagde i sin begrundelse vægt på, at Sebnem Korur Fincanci ikke virker til at angre.

»Selvfølgelig angrer jeg ikke, for jeg ved, at vi har ret,« siger Sebnem. Hun sidder i sofaen i sin stue, imens to katte cirkler om hendes ankler.

Sebnem er slet ikke den eneste læge, som har kritiseret magthaverne og til gengæld er blevet anklaget for at sprede terrorpropaganda. Flere end 2.200 akademikere, herunder læger, underskrev en regeringskritisk erklæring i 2016; det er den, som ligger til grund for dommen mod Sebnem. Over 400 underskrivere er blevet trukket i retten på grund af det åbne brev til magthaverne, som blev udsendt i januar 2016.

På det tidspunkt var der blodige kampe mellem sikkerhedsstyrker og militante fra den kurdiske terrororganisation PKK. Kampene fandt sted midt i byerne i de kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet. De militante gravede grøfter og barrikader, og sikkerhedsstyrker angreb med tungt militærudstyr og snigskytter. Myndighederne udstedte langvarige udgangsforbud, og de civile var fanget i deres hjem. Sult og tørst spredte sig, imens sårede og dræbte ikke kunne komme på hospitalet.

Som formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation var Sebnem Korur Fincanci selv rejst til de ramte byer og udgav en rapport om situationen og de civiles forhold.

Situationen fik en lang stribe akademikere til at skrive under på den kritiske erklæring. Sammen kalder de sig Akademikere for Fred. Under overskriften »Vi vil ikke være part i denne forbrydelse« kritiserede akademikerne statens metoder i kampene i de kurdiske byer. Erklæringen opfordrede til at starte forhandlinger for at finde en fredelig løsning på den lange konflikt. I første omgang underskrev 1.128 personer brevet, og siden har over 1.000 flere skrevet under.

Terrordømt

Kort efter erklæringen blev udsendt, begyndte konsekvenserne at ramme Sebnem og andre underskrivere. Selveste præsident Recep Tayyip Erdogan kaldte dem »såkaldte akademikere« og opfordrede retsvæsenet til at straffe underskriverne. Syvogtyve blev anholdt og senere løsladt, men retssager mod over 400 fortsatte, blandt dem flere læger ud over Sebnem Korur Fincanci.

For nylig faldt der dom over hende og to andre fremtrædende læger, Ozdemir Aktan og Gencay Gürsoy, begge er tidligere formænd for den tyrkiske lægeforening TTB.

Sebnem Korur Fincanci fik den længste dom hidtil i sagen: toethalvt års fængsel. Gencay Gürsoy blev idømt to år og tre måneder, og Ozdemir Aktan et år og tre måneders fængsel. De er alle fundet skyldige i at sprede propaganda for en terrororganisation og har anket dommene.

Sebnem ryster på hovedet over hele sagen og anklagerne. På trods af sin dom er hun ikke i tvivl om, at hun gjorde det rigtige i at underskrive erklæringen.

»Efter at have set alle de grusomheder var vi nødt til at gøre noget. Vi havde få muligheder på hånden: Den ene var at søge og rapportere sandheden. Den anden var at bruge vores stemme og sammen gøre vores bekymringer hørt over for staten og regeringen«, siger Sebnem.

»Jeg har skrevet under på mange, mange erklæringer gennem årene, og jeg havde aldrig forestillet mig de her konsekvenser. Aldrig, aldrig nogensinde«, fortæller hun.

Signal til hele samfundet

Den tyrkiske lægeforening, TBB, kom sidste år selv i myndighedernes søgelys, efter at bestyrelsen udsendte en erklæring, som kritiserede en militæroperation i Syrien. Operationen ville have store konsekvenser for folkesundheden, lød det fra lægeforeningen. Sagen mod bestyrelsesmedlemmerne kører stadig.

I sommeren 2016 indførte regeringen undtagelsestilstand. Det betød blandt andet, at tusindvis af offentligt ansatte, også læger og andet sundhedspersonale, blev fyret ved dekret, det vil sige uden forvarsel og uden en ordentlig forklaring.

Den tyrkiske lægeforenings nuværende formand Sinan Adiyaman kalder de seneste domme over kolleger og foreningens tidligere formænd et angreb på demokrati, lov og ret.

»Derfor står vi stærkt i solidaritet med vores kolleger, tidligere ledere og alle akademikere, som også er på anklagebænken«, siger Sinan Adiyaman.

»Læger bliver anklaget og angrebet på en måde, der ikke er set tidligere«, siger Sinan Adiyaman i en e-mail til Ugeskrift for Læger.

Han er bange for, at retssager og fængslinger af læger vil skade lægeverdenen i Tyrkiet på lang sigt. Han peger på, at mange unge og veluddannede i disse år forsøger at forlade landet.

»Desværre udgør læger en betydelig del af denne hjerneflugt. Folk er bange for at miste deres arbejde. De er bekymrede for dem selv, deres familier og deres børns fremtid«, lyder det fra Sinan Adiyaman.

»Regeringen vil ikke høre nogen kritik af sin politik og metoder, og som konsekvens bliver der lagt pres på meningsdannere som lederne af Den Tyrkiske Lægeforening, dens medlemmer og akademikere med det formål at sende et signal til hele samfundet«, siger den tyrkiske lægeformand.

Solidaritet fra Danmark

De tyrkiske læger får også opbakning fra Danmark. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, er chokeret over udviklingen i Tyrkiet med pres på medicinere.

»Man går efter læger, som er tro mod deres lægeløfte, som bruger deres ytringsfrihed, og som gør, hvad deres samvittighed og lægeløftet påkalder, nemlig at skabe opmærksomhed om det, når folkesundheden eller konkrete menneskers liv er i fare«, siger Andreas Rudkjøbing.

»Jeg mener, at det er helt rigtigt, at de påtager sig det ansvar at tale regeringen imod, og derfor er det samtidig så grotesk at opleve, at de bliver straffet for sådan set at gøre det, der er deres rolle i samfundet«, siger Andreas Rudkjøbing.

Retssagerne mod Akademikere for Fred rammer ikke kun læger, men en lang række akademikere, og derfor vil Lægeforeningen nu tage kontakt til blandt andet Journalistforbundet og Akademikerne i Danmark for i fællesskab at give opbakning til kollegerne i Tyrkiet.

World Medical Association, WMA, fordømmer også dommene i Tyrkiet.

»Dette er bare de seneste eksempler på, at de tyrkiske autoriteter fuldstændig ignorerer de mest fundamentale menneskerettigheder ved at krænke retten til ytringsfrihed«, siger Ardis Hoven, formand for WMA, i en pressemeddelelse.

Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen opfordrer udenrigsminister Anders Samuelsen til at lægge pres på Tyrkiet sammen med EU for at stoppe retssager mod læger, akademikere og aktivister. Foreningen har taget kontakt til Udenrigsministeriet, fortæller Andreas Rudkjøbing.

»Jeg ville gerne se, at udenrigsministeren simpelthen erkender, at det foregår, svarer på henvendelser og forpligter sig til at lægge pres på den tyrkiske regering i forhold til at stoppe de her overgreb«, siger Andreas Rudkjøbing.

Til Ugeskrift for Læger peger Anders Samuelsen på sin tidligere kritik af udviklingen i Tyrkiet.

»Jeg har meget længe kritiseret den kurs, som Tyrkiet er slået ind på i de seneste år. Og jeg har åbent sagt, at Tyrkiet ikke er velkommen i EU, så længe demokratiet og menneskerettighederne knægtes. Jeg vil selvsagt fortsætte med at bruge alle relevante fora til at lægge pres Tyrkiet for at respektere menneskerettighederne og løslade de titusindvis af offentligt ansatte, journalister, læger, politikere og andre, der fortsat er fængslet siden kupforsøget i 2016. Jeg vil også arbejde for, at EU fastholder presset på Tyrkiet«, siger Anders Samuelsen i en skriftlig kommentar.

Et adelsmærke

Retsmediciner og menneskeretsaktivist Sebnem Korur Fincanci venter nu på at få svar i sin ankesag. Hun har desuden endnu en retssag hængende over hovedet: Sammen med en stribe journalister og forfattere er hun anklaget for terrorpropaganda, fordi hun har været frivillig redaktør på en nu lukket avis, som især skrev om det kurdiske mindretal. I sommeren 2016 var hun anholdt i ti dage på grund af den sag.

I ventetiden arbejder hun på at opdatere Istanbul-protokollen, som hun selv var en af medforfatterne til. Protokollen er FN’s guideline for undersøgelse og dokumentering af tortur og mishandling.

Selvom retssagen har skabt stor usikkerhed om fremtiden, ser Sebnem dommen som et adelsmærke.

»Alle de hårde angreb mod os gør mig bare mere sikker på det, vi har sagt og gjort. Vi kender sandheden, og deres opførsel bekræfter mig i det. Jeg er meget selvsikker og stolt over vores situation«, siger Sebnem.

I november sidste år modtog hun Hessian Fredsprisen, som uddeles i Tyskland, for sit arbejde for menneskerettigheder. Sebnem peger på modsætningerne i, at det samme arbejde værdsættes i udlandet, imens hun bliver retsforfulgt for det i sit hjemland.

»Nogle er glade for mit arbejde, fordi det fremmer medmenneskelighed, andre er vrede over mit arbejde, fordi det fremmer medmenneskelighed,« siger Sebnem.