Skip to main content

Læger: Nej tak til tvangsbarsel til mænd

Det er stadig kvinderne, der står for langt størstedelen af barslen, og eksperter peger på, at det er nødvendigt med lovgivning på området, hvis der skal større ligestilling på området. Nej tak, siger lægerne, selvom Danmark halter langt bagefter de øvrige nordiske lande.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

22. jan. 2018
8 min.

Seks ud af ti læger siger nej tak til, at der bør lovgives om fordelingen af barsel mellem kvinder og mænd, viser en ny undersøgelse lavet af KANTAR Gallup for Lægeforeningen. Kun hver fjerde læge siger ja tak. Undersøgelsen blev lavet i kølvandet på den debat, der opstod efter et debatindlæg om barsel: ”Vi bør gå forrest i kampen for ligestilling”.

Resultatet kommer bag på Kenneth Reinicke, kønsforsker ved Roskilde Universitet.

Faktaboks

Fakta

”Det er alligevel utroligt, at billedet ser sådan ud, når man tænker på, at det er højtuddannede mennesker”, siger han til tallene.

I Danmark er det stadig i gennemsnit kun 10 pct. af barslen, der bliver afholdt af mænd, mens tallet er lidt højere blandt mandlige læger ansat i regionerne, nemlig 15,2 pct. (Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, 2016). Dermed halter vi langt bagefter de øvrige nordiske lande, hvor fædrene tager en langt større andel af barslen (se boks). Ifølge Kenneth Reinicke skyldes det, at der i Danmark er meget lidt barsel øremærket til mændene.

”Der er undersøgelser, der viser, at mænd faktisk rigtigt gerne vil holde mere af barslen. Men det kræver, at de går op imod den kultur, der findes på arbejdsmarkedet, og der stiller mændene sig ikke op på barrikaderne”, siger han og fortsætter:

”Nogle ville måske sige, at mændene er moderne i retorikken, men gammeldags i praktikken, men jeg er helt overbevist om, at hvis vi indfører mere øremærket barsel, så vil vi nærmest fra dag til dag se virkningen, og mænd vil tage langt mere barsel end de gør i dag”.

LÆS OGSÅ: Kvinders barsel koster dyrt

Øremærkning af barsel handler om rettigheder, ikke tvang

Læger er ikke de eneste, der siger nej tak til mere øremærkning af barsel til mænd. Det samme resultat er skiftende regeringer nået frem til, og mænd har siden 1984 ligget fast på 14 dages øremærket barsel. Og det er der en god forklaring på, selvom debatten jævnligt blusser op.

”Ligestillingsdebatten på det her område er præget af en manglende respekt for faglig substans, det vil sige, at viden og forskning nedtones til fordel for ideologiske opfattelser af, hvordan det bør være”, siger Kenneth Reinicke.

Det er én af de væsentligste grunde til, at øremærkning af barsel til mænd ikke har rykket sig i over 30 år. Det handler om måde, vi taler om det på, forklarer Anette Borchorst, Institutleder på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i barsels- og forældreorlov. Hun peger på et punkt, der er blevet afgørende for måden, vi i Danmark taler om det på.

”I 2001 siger Anders Fogh, at hvis man vil lovgive omkring fædres barsel, så er det tvang og formynderi, og man blander sig i familiens vilkår. Men lovgivningen har i mange år fastlagt en række spilleregler for barselsorlov og herunder, at mor har ret til langt mere orlov end far. Når man diskuterer ændringer i det, så kaldes det tvang og formynderi”, siger hun.

Imens tvang er et ord, der går igen, når talen falder på at lovgive om mere barsel til fædrene, så har samtalen i de øvrige nordiske lande handlet om rettigheder og det er en helt afgørende forskel.

”Vi har den mest kønsskæve orlovslovgivning i Norden, og debatten omkring den er meget tidligt blevet formet på en måde, der har forstærket det. Hvis det skal vende, skal vi have en grundlæggende diskussion om mænds rettigheder og et fokus på mænd som fædre, der går udover den, vi har om rettigheder for skilsmissefædre”, siger Anette Borchorst.

Ligestillingsdebatten på det her område er præget af en manglende respekt for faglig substans, det vil sige, at viden og forskning nedtones til fordel for ideologiske opfattelser af, hvordan det bør være Kenneth Reinicke, kønsforsker ved Roskilde Universitet

Kun fordele ved mere barsel til far

Selvom traditioner er svære at ændre, så er der god grund til at bryde barselsmønsteret til gavn for hele familien.

”Der er masser af studier, der viser, at børnene profiterer af, at de tidligt får lov til at knytte tætte forbindelser med deres fædre, og der er sågar en svensk undersøgelse, der viser en sammenhæng mellem lav skilsmisserate og en højere andel af barslen til faderen”, siger Kenneth Reinicke.

Han bliver bakket op af Anette Borchorst.

”Der sker altså et eller andet, når far er alene med barnet. Der opstår en anden dynamik, når far pinedød selv skal lære at tolke barnets signaler uden mor som filter. Mor har i forvejen et forspring i og med, at hun har været gravid og har ammet. Det er en win-win-situation, at mændene får den tid med børnene. I Danmark kommer børn tidligst i daginstitution blandt de nordiske lande, men hvis fædrene tog noget mere af barslen, ville det måske ikke være tilfældet”, forklarer hun.

Både Kenneth Reinicke og Anette Borchorst peger på, at det ikke er mændenes vilje til mere barsel, der mangler, men at det er svært for mændene at bryde det traditionelle barselsmønster med de rettigheder, de har nu.

”Man lader som om, at barsel er noget, far og mor beslutter sammen, men det er i høj grad bestemt af arbejdsmarkedet. Og når mændene ikke har den øremærkede ret, så er det nemt for arbejdsgiver at sige nej, hvis der kommer en far og vil have barsel”, siger Anette Borchorst.

Fakta om barsel:

Mænd holder gennemsnitligt 25 dages barselsorlov, hvor det har ligget stabilt siden 2010.

Danske mænd står for 10 pct. af den afholdte barsel. I Finland er tallet 11 pct., i Norge 21 pct., i Sverige 27 pct. og i Island 30 pct.

Barsel øremærket til mænd:

Danmark 14 dage

Sverige 60 dage

Finland 63 dage

Norge 84 dage

Island 150 dage

Læger ansat i regionerne har desuden overenskomstmæssig ret til syv uger efter den 14. uge.

For og imod mere øremærket barsel til mænd:

Lui Näslund Koch og Katrine Linde debatterer barsel i Ugeskriftets podcast. Foto: Sarah Bender

Lui Näslund Koch, læge, 28 år og far til en. Delte barslen næsten ligeligt med sin kone under uddannelse. Satte gang i barselsdebatten med debatindlægget ”Vi bør gå forrest i kampen for ligestilling”. Det siger han bl.a. om debatten om øremærkning af barsel:

”Der er en række muligheder for at fordele barslen i dag, men når man ser på det, så bliver det bare i meget, meget høj grad gjort på én måde. Kulturen, vi lever i, betyder, at det er velanset og fuldstændigt naturligt, at kvinder er væk på barsel i en lang periode, men når mænd gør det, bliver der kigget skævt til det. Og det gør det svært for mænd. Så de facto mener jeg ikke, at der er et frit valg, de facto mener jeg, at det bliver gjort, sådan som vi altid har gjort”.

”For barnets skyld er det vigtigt, at det også får lov til at være sammen med dets far, og for farens skyld er det vigtigt at få lov til at være sammen med sit barn. Også mere end de første 14 dage, hvor man lige når at komme hjem fra sygehuset, og der er ikke nogen, der sover, og man er i en slags psykosetilstand, og så skal man tilbage på arbejde”.

”Vi har snakket om det her de sidste 20-25 år, men der er ikke sket noget. Og derfor mener jeg, at vi er nødt til at gribe til mere drastiske metoder (mere øremærkning af barsel til mænd, red.)”.

Katrine Linde, læge, 35 år, mor til en, venter en og papmor til to. Afholdt ni måneders barsel, imens hendes mand holdt to. Ivrig deltager i debatten. Det siger hun bl.a. om debatten om øremærkning af barsel:

”Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis flere mænd tog barsel, hvis man er enige om i parforholdet, at det er sådan, man har lyst til at fordele det. Jeg synes, det er en rigtigt dejlig mulighed, at man kan dele det op, hvis det passer ind i ens liv, men jeg synes, det minder om fireårsreglen, femårsfristen og al mulig anden tvang, hvis man politisk skal gå ind og bestemme, hvem der skal holde hvilken del af barslen”.

”I stedet burde man i fællesskab kæmpe for, at der var nogle politisk vedtagede rettigheder for mænd, der svarer til dem, kvinder har i dag, når de bliver gravide. Det ville være mere reelt at kæmpe for, at mænd har ret til at være lige så fyringssikrede fra det øjeblik, de melder barsel ud, som kvinder er under graviditet. Dét, synes jeg, vi skal kæmpe for, for det, synes jeg, er ligestilling”.

”Faren kan sagtens få en tilknytning til sit barn, selvom man i den enkelte familie har besluttet, at han kun skulle have 14 dages barsel. Det er jo ikke fordi han aldrig ser barnet igen. Han er der også om morgen og efter arbejde og i ferier”.

Hør hele Lui Näslund Koch og Katrines Lindes samtale om barsel i Ugeskriftets podcast her