”Det er alligevel utroligt, at billedet ser sådan ud, når man tænker på, at det er højtuddannede mennesker”, siger han til tallene.
I Danmark er det stadig i gennemsnit kun 10 pct. af barslen, der bliver afholdt af mænd, mens tallet er lidt højere blandt mandlige læger ansat i regionerne, nemlig 15,2 pct. (Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, 2016). Dermed halter vi langt bagefter de øvrige nordiske lande, hvor fædrene tager en langt større andel af barslen (se boks). Ifølge Kenneth Reinicke skyldes det, at der i Danmark er meget lidt barsel øremærket til mændene.
”Der er undersøgelser, der viser, at mænd faktisk rigtigt gerne vil holde mere af barslen. Men det kræver, at de går op imod den kultur, der findes på arbejdsmarkedet, og der stiller mændene sig ikke op på barrikaderne”, siger han og fortsætter:
”Nogle ville måske sige, at mændene er moderne i retorikken, men gammeldags i praktikken, men jeg er helt overbevist om, at hvis vi indfører mere øremærket barsel, så vil vi nærmest fra dag til dag se virkningen, og mænd vil tage langt mere barsel end de gør i dag”.
LÆS OGSÅ: Kvinders barsel koster dyrt
Øremærkning af barsel handler om rettigheder, ikke tvang
Læger er ikke de eneste, der siger nej tak til mere øremærkning af barsel til mænd. Det samme resultat er skiftende regeringer nået frem til, og mænd har siden 1984 ligget fast på 14 dages øremærket barsel. Og det er der en god forklaring på, selvom debatten jævnligt blusser op.
”Ligestillingsdebatten på det her område er præget af en manglende respekt for faglig substans, det vil sige, at viden og forskning nedtones til fordel for ideologiske opfattelser af, hvordan det bør være”, siger Kenneth Reinicke.
Det er én af de væsentligste grunde til, at øremærkning af barsel til mænd ikke har rykket sig i over 30 år. Det handler om måde, vi taler om det på, forklarer Anette Borchorst, Institutleder på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i barsels- og forældreorlov. Hun peger på et punkt, der er blevet afgørende for måden, vi i Danmark taler om det på.
”I 2001 siger Anders Fogh, at hvis man vil lovgive omkring fædres barsel, så er det tvang og formynderi, og man blander sig i familiens vilkår. Men lovgivningen har i mange år fastlagt en række spilleregler for barselsorlov og herunder, at mor har ret til langt mere orlov end far. Når man diskuterer ændringer i det, så kaldes det tvang og formynderi”, siger hun.
Imens tvang er et ord, der går igen, når talen falder på at lovgive om mere barsel til fædrene, så har samtalen i de øvrige nordiske lande handlet om rettigheder og det er en helt afgørende forskel.
”Vi har den mest kønsskæve orlovslovgivning i Norden, og debatten omkring den er meget tidligt blevet formet på en måde, der har forstærket det. Hvis det skal vende, skal vi have en grundlæggende diskussion om mænds rettigheder og et fokus på mænd som fædre, der går udover den, vi har om rettigheder for skilsmissefædre”, siger Anette Borchorst.