Læger og sygehuse i tal

Alting stiger i sundhedsvæsenet. Det får man i hvert fald indtryk af, når man læser kapitlet om sundhedsvæsenet i Finansministeriets årlige budgetredegørelse, der netop er kommet. Her bliver rigets finanser gennemgået, og som sådan er det de store tals udgivelse.

Det er næppe nogen overraskelse, at udgifterne til sundhedsvæsenet stiger, men alligevel rummer redegørelsen nogle tal, der kan give stof til eftertanke, måske ikke bare for talnørder.

Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen steg med 25 procent fra 2001 til 2008. Hele det offentlige sundhedsvæsen kostede i 2008 knap 125 mia. kr. Sygehusudgifterne fylder mest, og de er også steget mest siden 2001 - fra knap 55 mia. kr. i 2001 til knap 70 mia. kr. i 2008.

Og hvad er det, sygehusene bruger penge på? Det er først og fremmest løn. I alt 59 procent af regionernes udgifter til sygehusvæsenet går til løn til personalet.

Det er der hverken noget nyt eller noget udsædvanligt i, understreger professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, der også er direktør for DSI, Dansk Sygehusinstitut.

»Sygehuse er løntunge. Man ser den samme fordeling i udlandet, plus minus nogle procent«.

De danske sygehuse har i de seneste år ansat mere personale. Også flere læger, viser redegørelsen, ja, »betydeligt flere læger« noteres det.

Der var i 2001 ansat 3.850 overlæger på sygehusene. I 2008 var tallet oppe på 4.960, det er en stigning på 28,5 procent.

I redegørelsen har man puljet afdelingslæger, reservelæger og andre læger til en kategori, der hedder »underordnede læger«. Her var der også en stigning, om end mindre: 6.940 i 2001 og 8.380 i 2008, en stigning på 20,7 procent. I samme periode steg antallet af sygeplejersker med en del mindre, nemlig 12,4 procent, og sosu'ernes antal faldt med 6,2 procent.

Der har været en relativt stor stigning i antallet af læger, og der er flere forklaringer på det, mener Jes Søgaard:

»Regeringen har sat et voldsomt aktivitetspres på sygehusene, og der er også tilført flere resurser. En del af dem er gået til at ansætte mere personale. Når vi ser den største vækst i antallet af speciallæger og overlæger - de bliver jo overlæger ret hurtigt - afspejler det, at der har været en efterspørgsel efter den kategori. Og også, at man nu har fået uddannet dem«.

Mere i løn til læger

I 2008 blev der udbetalt 43,2 mia. kr. i løn til sygehusenes personale. Regnedrengene bag redegørelsen noterer, at overlæger, sosu'er og sygehjælpere i perioden har oplevet »ekstraordinære lønstigninger«.

Overlægernes månedsløn lød i 2008 på 80.490 kr. (gennemsnitlig nominel bruttomånedsløn) - den var på 56.740 kr. i 2001, så det er en årlig stigning på 5,1 procent i snit. De underordnede lægers løn steg i samme periode med 3,6 procent - 47.462 kr. stod der i snit på lønopgørelsen i 2008 (Tabel 1).

Der er ingen mur- og nagelfast forklaring på stigningen blandt overlæger, men Jes Søgaard peger på, at en mulig forklaring kan være, at der i dag er en lang række specialfunktioner på sygehusene - specialeansvarlig, uddannelsesansvarlig m.m.

»Det er der ikke noget odiøst i, men det kan udløse nogle lønstigninger«, siger han.

I FAS, Foreningen af Speciallæger, er der andre bud:

»Det er interessant læsning, og vi har ingen tilbundsgående analyse af lønstigningen. Men jeg vil mene, at den primært skyldes, at overlæger i højere grad bliver trukket ind i vagten. En anden grund er, at værdien af tjenestemandspension først blev medtaget i lønopgørelserne fra august 2007. Det viser sig som en lønstigning, der dog ikke er reel«, siger seniorkonsulent i FAS, Jens Nørby Winther.

Lønforskelle mellem regionerne

Men der er forskelle på, hvad en læge tjener i de forskellige regioner (Tabel 2). I Midt- og Nordjylland tjener overlæger mest. Hhv. godt 79.000 kr. og 78.000 kr. I Region Hovedstaden tjener de noget mindre, nemlig lige godt 72.000 kr. i snit i bruttomånedsløn.

Det har to forklaringer, tyder det på.

For det første er der forskelle på vagtbelastningen regionerne imellem, præcist hvor meget er der ikke umiddelbart tal på. For det andet vil yderområder typisk være tvunget til at betale ekstra for at kunne rekruttere læger, lyder forklaringen fra FAS.

Region Syddanmark mest effektiv?

Så alting stiger - men hvor er der mest smæk for skillingen? Det spørgsmål vil Finansministeriet gerne have svaret på. De søger forklaringen i en udredning af - lønomkostningseffektiviteten.

De laver produktivitetssammenligninger mellem regionerne og ser det i forhold til lønnen. Og finder frem til, at samlet set har Region Syddanmark den laveste lønudgift pr. produceret enhed.

Finansministeriet peger på flere faktorer som forklaring på, at Region Syddanmark har den højeste lønomkostningseffektivitet: Regionen har et relativt lavt lønniveau. Den har en personalesammensætning, hvor der er relativt få læger og relativt mange sosu'er, som er mindre løntunge. Desuden har regionen en relativt høj produktionsværdi pr. sundhedsfaglig personale. Endelig anvender man her i højere grad ambulant behandling frem for stationær behandling (Tabel 3), hvilket er forbundet med et lavere omkostningsniveau, står der i redegørelsen.

Men har vi så også forklaringen på, at Region Syddanmark har undgået de store underskud og fyringer, som de øvrige regioner har været igennem?

Jes Søgaard siger:

»Nu går tallene kun frem til 2008, men jeg vil forvente, at vi vil se den samme relativt høje lønomkostningseffektivitet i Region Syddanmark også i 2009. Så det kan være en del af forklaringen på, at de har været bedre til at overholde budgetterne her. De havde et ret stort underskud på Odense Universitetshospital, men det blev modsvaret af overskud på de andre. Det, tror jeg, grundlæggende hænger sammen med, at det gamle Vejle Amt som udgangspunkt havde en sund økonomi. Men noget tyder også på, at regionen har været lidt smartere til økonomistyring, også på det enkelte sygehus. De fire andre regioner har omdannet sig til koncerner, hvor de enkelte sygehuse ikke har det, man kalder et stramt budgetansvar. Men i Region Syddanmark har de enkelte sygehuse helt utvetydigt et budgetansvar. Endelig vil jeg pege på, at regionen har været bedre til at flytte patienterne over på de sygehuse, der har ledig kapacitet. De har formentlig haft et bedre ledelsesinformationssystem end de andre regioner har haft«.