Skip to main content

Læger: Private sundhedsforsikringer medfører unødvendige behandlinger og overflødigeoperationer

Journalist Nina Vinther Andersen, nina@ninavinther.dk

14. mar. 2008
10 min.

Sådan kan et hospital også se ud:

Farver på væggene. Musik og radiotalkshow i højtalerne. Møbler i let, lyst træ beklædt med blødt, sort stof, friske blomster på bordet og en kurv med frisk frugt. En receptionist, der siger »velkommen« og smiler. En gårdhave med hængende, grønne planter og rislende vand. Værelser med eget toilet og bad og møblement i mørkt træ. Og en kaffeautomat med 18 valgmuligheder for varme drikke i receptionen.

I stedet for halvlunken kandekaffe, færdigblandet Ribenasaft på et rullebord af gråt metal, hvide vægge, der emmer af sterilitet og fællesbad på gangen.

På Privathospitalet Hamlet er det ikke kun kaffeautomaten, der tilbyder valgmuligheder. Hele hospitalet - og andre privathospitaler - bygger i høj grad deres fundament på et mantra om det frie valg. Frit valg til at komme væk fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis det tager for lang tid. Og frit valg til at komme hurtigere i behandling, hvis du har en sundhedsforsikring.

Men nu står en praktiserende læge og to fremtrædende professorer frem med en hidtil uhørt kritik af de private sundhedsforsikringer: De medfører en unødvendig og kritisk overbehandling af mange patienter. Og de har alle oplevet patienter, der har fået foretaget indgreb, der ikke var nødvendige.

»Jeg synes, det er et problem. Jeg tror, alle praktiserende læger har oplevet privathospitaler, der har lavet faglige indgreb og ydelser, hvor man som den læge, der kender patienten og vedkommendes sygehistorie har tænkt ,var det virkelig rigtigt? Var det virkelig velindiceret?`« siger professor og praktiserende læge Frede Olesen fra Aarhus Universitet og fortsætter:

»Konkret har jeg oplevet en patient med en privat sundhedsforsikring, som var blevet indstillet til en operation i 90.000-kroner klassen. Jeg stillede mig spørgsmålet, hvorvidt det var en rigtig operation. Beslutningen var allerede ved at blive taget, og jeg var ikke inddraget - og derfor valgte jeg at blande mig udenom. Men jeg følte et forfærdeligt dilemma, fordi jeg ikke syntes, det var den rigtige beslutning«.

Flere og flere danskere har en sundhedsforsikring, men der står intet i loven om, at patienterne først skal forbi deres praktiserende læge. Der står blot, at det skal ske efter »lægelig henvisning« eller være »lægeligt godkendt«. Og det kan for så vidt lige så godt være en speciallæge, der godkender.

Også praktiserende læge, Yves Sales, oplever, at private sundhedsforsikringer medfører en overbehandling.

»Der bliver foretaget for mange irrelevante undersøgelser på de her sundhedsforsikringer, for der er ofte ikke nogen praktiserende læge, der visiterer patienten primært i forløbet. Hele sundhedssystemet bygger på, at den praktiserende læge skal være en frontfigur for patienten, en slags gatekeeper, som dels ,beskytter` patienten mod overflødige - og i nogle tilfælde potentielt farlige - undersøgelser, dels medvirker til en optimal udnyttelse af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Speciallægerne har deres faglige skyklapper på, og mange ser kun de problemer, de nu beskæftiger sig med i det daglige«, siger praktiserende læge Yves Sales, medlem af hovedbestyrelsen i Lægeforeningen.

Formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, vil ikke kommentere kritikken:

»Jeg synes ikke, man skal føre fagkrig i pressen. Hvis det (overbehandling, red.) forekommer, så har man et fagligt og etisk problem«.

På Hamlet

Overlæge Karsten Thomsen henter selv sine patienter i receptionen. Sådan gjorde han for år siden på Give Sygehus, og sådan gør han det igen her på Hamlet Privathospital, hvor han har været fastansat overlæge i de seneste otte måneder.

I mange år delte han bekymringen om, at indikationerne skred på privathospitalerne. At lægerne opførte sig anderledes end i det offentlige sygehusvæsen. Men sådan forholder virkeligheden sig langtfra.

»Indikationerne afviger meget mindre end mange tror. Det kan godt være, at vi tidligere skrider til avanceret billeddiagnostik, men både rygkirurger og reumatologer er enige om, at der hyppigt er indikation for MR-scanning til udredning af for eksempel degenerative lænderyglidelser. Det er risikofrit, det koster kun et par tusinde kroner og kan meget ofte skaffe patienten hurtigere i arbejde igen, fordi vedkommende er tryg og afklaret efter at have set billederne. Men det er ikke noget luksus-ambulatorium, jeg kører«, siger han og fortsætter:

»Jeg kommunikerer med patienterne på akkurat samme måde, som jeg gjorde i det offentlige. Jeg behandler dem på akkurat samme måde. I det hele taget er min væremåde uændret. Jeg ville ikke kunne tåle andet med min samvittighed. Og jeg har mit navn at værne om mindst lige så meget som privatansat, som jeg havde som offentlig ansat overlæge«, siger han.

På Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet sidder professor og praktiserende læge Torsten Lauritzen. Han mener også, forsikringerne kan give anledning til unødvendige behandlinger.

»Men på den anden side sikrer de, at patienten, hvis han er uenig med lægen, kan få en second opinion. Set fra den praktiserende læges side kan det medføre manglende overblik over patientens sygdomssituation. Og at man ikke får hjulpet patienten så godt, som hvis man havde kendskab til hele sygehistorien«, siger han.

På Privathospitalet Hamlet fordeler omsætningen sig nogenlunde med en tredjedel af indtægterne fra henholdsvis offentligt henviste patienter, patienter med private sygeforsikringer og patienter, der betaler ud af egen lomme. Med andre ord henter hospitalet på grund af ventetidsgarantien og de fradragsberettigede sygeforsikringer to tredjedele af sin omsætning takket være sundhedspolitiske indgreb. Det vurderes, at fordelingen også gør sig gældende på andre privathospitaler.

Direktør Vinnie Breuning fra Privathospitalet Hamlet opfordrer lægerne til at dokumentere deres påstande. Hamlet monitorerer løbende, hvor mange patienter der kommer til første undersøgelse, og dernæst hvor mange, der ender på operationsbordet. Og Vinnie Breuning ser ingen overbehandling sammenlignet med samme indgreb i det offentlige.

»Det er reelt nok at sætte fokus på emnet. Der er en lille risiko forbundet med systemet, uanset om det er lægen selv, der ejer klinikken eller andre aktionærer, for det er en forretning, der skal løbe rundt. Men vi kan ikke nikke genkendende til problemet. Hvis man kunne dokumentere, at indikationen skrider, så ville vi have en kort levetid, for så ville forsikringerne blackliste os. Og lægeverdenen er jo en lille verden, så hvis vores læger ikke opførte sig ordentligt og havde en god etik, ville det hurtigt blive meget synligt - for så ville andre læger simpelthen ikke anbefale patienterne at tage hen til os«, siger hun.

Et boom i forsikringer

Antallet af patienter med private sundhedsforsikringer er nærmest eksploderet i de senere år. Ifølge tal fra Forsikring og Pension er antallet af mennesker, der er omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, vokset fra 141.000 til 612.000 på seks år. Det svarer til en stigning på over 400 procent.

Fortalerne har flere gange påpeget, at private sundhedsforsikringer hjælper med at tage toppen af ventelisterne. Til det svarer kritikerne, at det kun gælder i det omfang, der er flere læger, sygeplejersker og plejepersonale at tage af, for ellers dræner private klinikker og privathospitaler det offentlige sundhedsvæsen for personale.

På Privathospitalet Hamlet lægger avisreolen ryg til Berlingske Tidende, Børsen, Femina og Woman, mens patienterne på onkologisk afdeling på Rigshospitalet kan bladre i gratisaviseren og Familiejournalen.

Professor Torsten Lauritzen mener, det offentlige sundhedsvæsen er ved at blive udsultet.

»Jeg mener helt ærligt, at man er ved at ødelægge det offentlige sygehusvæsen fuldstændigt. Patienterne kan søge direkte til klinikkerne, hvilket der både er noget godt og noget skidt i. Et af problemer er, at det private behandlingssystem ofte siger: Det kan vi ikke klare, og så henviser de tilbage til det offentlige. På den måde ender det offentlige med alt det, der er dyrt og farligt og besværligt. De private skummer fløden. Det skaber ulighed i sundhed«, siger han.

Mange patienter med en privat sundhedsforsikring kan ringe direkte til et privathospital eller en speciallæge og derved gå uden om sin praktiserende læge, når vedkommende vil behandles. For eksempel kunder i Codan Forsikring.

»Det er ikke et krav eller en forudsætning hos os, at man går til egen læge først. Vi opfordrer til det. Dels fordi egen læge kender kundens sygehistorie. Men også af egoistiske grunde. Hvis en speciallæge siger til en kunde: ,Vent og se om det ikke går over`, så koster det os 2.000 kroner. Hvis en praktiserende læge siger det samme, koster det os ingenting. Men fordelen ved forsikringerne er jo, at de giver en garanti for en hurtig behandling. Og det går som regel hurtigere, hvis man ikke behøver at vente på en tid hos sin praktiserende læge«, siger chefkonsulent Ivan Christensen fra Codan.

Ifølge Ivan Christensen viser Codans stikprøver, at der ikke finder overbehandling eller unødvendige operationer sted.

Tryg Forsikring kræver, at kunderne først skal til egen, praktiserende læge. Dog er der ganske få undtagelse, for eksempel kunder med knæproblemer.

»Der kan vi godt finde på at sige, at de kan ringe direkte til speciallægen, for det er ret enkelt at gå til. Men generelt vil vi ikke sidde her og vurdere kunderne i telefonen eller hvilken speciallæge, de skal til. Det mener vi den praktiserende læge er bedst til«, siger afdelingsleder Annette Thernøe.

I februar kom det frem, at en del af de privatpraktiserende speciallæger i forlængelse af deres normale arbejdstid sætter tid af til patienter med private sundhedsforsikringer. Dermed har disse patienter mulighed for at komme forrest i køen, hvilket udløste stor harme - også fra formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, som pointerede, at lægernes adfærd blot var determineret af de regler, de arbejdede under.

Ifølge professor Frede Olesen har problemet to sider.

»Dels hviler der et forfærdeligt ansvar på privathospital, når der er en høj privat indkomst forbundet med at stille diagnoser. Dels er der den etiske problemstilling. Patienten skal kunne stole 100 procent på, at det, en læge tilråder, er lægefagligt indiceret. Og hvis der er meget store økonomiske forhold i spil, så kan det blive et problem«, siger professor Frede Olesen.

Handler kritikken ikke bare om, at I som praktiserende læger er trætte af at se jeres kunder gå et andet sted hen?

»Al international erfaring viser, at der er elendighed nok til alle at tage sig af. Der løber ingenting fra de praktiserende læger ved, at nogle patienter ikke ringer. Problemet er - og det er der universel enighed om på verdensplan - at der tabes nuancer og detaljer, hvis ikke man har én person bag, som kender patientens samlede historie og har lavet den samlede vurdering. Det er en af grundene til, at man i USA har mindst 15 procent overbehandling, der ikke gavner patienten, men gavner lægen. Noget af det, vi oplever, er den samme delvist sundhedsskadelige adfærd, som vi ser i USA. Blot i mindre omfang«, siger Frede Olesen.

Skatten betaler for uligheden

Det massive medarbejdergode påvirker også skattesystemet. Værdien af skattefradraget på arbejdsgiverbetalte forsikringer er i samme periode - fra 2002 til 2006 - steget fra 90 millioner kroner til 400 millioner kroner.

»Det er penge, som vi alle betaler for at nogle af os kan få en behandling hurtigere. Det er basalt set et problem i forhold til den danske velfærdsmodel. For det går imod den frie og lige adgang til behandling og den solidariske finansiering, som er nogle af de værdier, vi baserer vores sundhedsvæsen på«, siger Jens Winther Jensen, som er formand for Lægeforeningen.

Som ung var Torsten Lauritzen utrolig stolt af det danske sundhedsvæsen. Det er han ikke længere.

»Jeg kan se i de patientoplevelser, jeg har, at vi er på vej væk fra et sundhedsvæsen, hvor der var rimelig lige adgang. Vi er på vej hen imod et amerikansk sundhedsvæsen, hvor der er ulige adgang, og som er hamrende dyrt. Som ung kunne jeg gå rundt og sige: Der er lige adgang, og det er gratis at blive undersøgt. Og vi har en organisation, der når ud i alle landets ender og kanter. Siden har man drænet det offentlige for ressourcer, fået læger og sygeplejersker over i det private med større løn, uden belastende vagter og uden alt det besværlige arbejde. Der er ikke længere lige adgang for alle«, siger han.

Ligningslovens §30, stk. 5

Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 5. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, 1. pkt., der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt, eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.«