Skip to main content

Læger råbte op om pressede forhold: Få måneder efter døde en pige som følge af bl.a. travlhed

Ledelsen på Hvidovre Hospital fik fire bekymringsbreve fra læger og sygeplejersker om risiko for patientsikkerheden på grund af travlhed. Få måneder efter døde en to-årig pige på afdelingen bl.a. fordi personalet havde travlt. Vi har rettet op med flere penge, siger ledelsen.
 Travlhed på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital var medvirkende til et dødsfald for en to-årig pige. Fotograf Ulrik Jantzen
Travlhed på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital var medvirkende til et dødsfald for en to-årig pige. Fotograf Ulrik Jantzen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

18. dec. 2018
6 min.

Overbebyrdet med kliniske opgaver, en mangelfuld patientkontakt ved modtagelsen pga. tidspres, for lidt plejepersonale og en stresset overlægegruppe. Tilsammen en kritisk situation, der kan få konsekvenser for patientsikkerheden.

Sådan skrev overlægerne på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital til sygehusledelsen i et brev dateret den 28. november sidste år.

”Brevet var kulminationen på et længere forløb, der har tråde helt tilbage til starten på 1813 og de mange flere børn, der er kommet af den grund. Vi har haft svært ved at dokumentere det stigende antal patienter på grund af Sundhedsplatformen, men en manuel optælling har siden vist, at afdelingen har fået 40 pct. flere henvendelser det seneste halvandet år, og med færre ansatte har det skabt en konstant travlhed. Det var overlægerne nødt til at råbe op om”, siger overlæge og tillidsmand for overlægerne på hospitalet, Lisbeth Buss Madsen.

To dage tidligere havde de yngre læger på afdelingen skrevet tilsvarende brev til ledelsen og skrev bl.a. at, ”vi er bekymrede over arbejdsmiljøet og patientsikkerheden på Børneungeafdelingen”.

Et tredje brev fra bl.a. afdelingssygeplejersken med samme kritik kom til ledelsen få uger efter - den 13. december - og et fjerde brev fra sygeplejerskerne på afdelingen blev sendt til sygehusledelsen den 11. februar med samme pointe: Nu er det nok.

I brevet skrev sygeplejerskerne bl.a., at travlhed ”samt den voksende arbejdsbyrde grundet personalenedskæringer og voksende indtag af patienter betyder, at vi ikke er i stand til at yde den nødvendige og optimale pleje og behandling af børnene i afdelingen. Det er en uforsvarlig situation, og vi bliver nødt til at slå fast, at vi frygter for vores patienters sikkerhed.”

En rask pige døde

Tilsyneladende blev situationen ikke bedre, for om aftenen den 25. marts døde en to-årig pige som følge af væskemangel og som følge af, at personalet ikke fik kommunikeret korrekt i forbindelse med indlæggelsen af pigen. Ifølge et notat til politikerne i Region Hovedstaden har Patienterstatningen anerkendt, at der er sket en skade i forbindelse med undersøgelsen af pigen, og at pigen med ”overvejende sandsynlighed ville have overlevet, hvis barnet var blevet indlagt i forlængelse af den telefoniske henvendelse til afdelingen”.

Og for ledende overlæge på afdelingen Klaus Børch handlede det bl.a om travlhed.

”Jeg kan godt forstå, at personalet var bekymret, for der var travlt. Og vi må erkende, at det tragiske dødsfald var forbundet med både travlhed, og at vi havde organiseret arbejdet forkert”, siger Klaus Børch.

Styrelsen for Patientklager har kritiseret hospitalet på to punkter: Dels finder styrelsen, at barnet ikke blev tilstrækkelig undersøgt ved udskrivelsen og ved efterfølgende telefonopkald fra forældrene, hvor barnet burde være tilset på hospitalet, dels får afdelingen kritik for journalføring af barnets behandling.

”Den indlæggende læge vurderede, at barnet kunne gå hjem, men om natten vurderede en sygeplejerske modsat, at barnet skulle forblive indlagt, men fik det ikke journalført. Derfor udskrev en anden læge barnet om morgenen efter at have læst journalen, hvor der jo kun stod den indlæggende læges notater. Det var en fejl, og vi har indført, at det skal naturligvis journalføres. Den anden fejl handlede om, at sygeplejerske havde for mange opgaver, men vi har nu ansat flere læger, sygeplejersker og sekretærer og har tilmed sørget for en bedre bemanding om natten og om aftenen”, siger Klaus Børch.

Er dødsfaldet et tragisk enkelttilfælde eller et udtryk for generel travlhed?

”Vi har fire-fem børn, der dør på afdelingen om året, og de fleste af dem er kroniske syge eller har fået for lidt ilt under fødslen. Derimod er der år i mellem, at raske børn dør, men alligevel er der både noget i vores arbejdsgange og travlhed, der har medført fejlen”.

Faktaboks

Fakta

Flere penge til afdelingen

Kurt Stig Jensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital, siger også, at travlhed og ressourcemangel havde en del af skylden for dødsfaldet,

“Dødsfaldet er naturligvis tragisk, og jeg kan godt se, at der en uheldig tidsmæssigt sammenhæng mellem lægernes opråb og dødsfaldet. Vi har analyseret pigens forløb grundigt og kunne se, at både travlhed, ressourcemangel og arbejdsgange havde betydning for, hvordan det desværre gik. Derfor har afdelingen ændret på flere ting i organisationen og har desuden fået tilført 4,5 mio. kr. ekstra i 2018 og 6,5 mio. ekstra i 2019 og fremover. For der er ingen tvivl om, at afdelingen har fået flere patienter de seneste år og har haft travlt og måske for travlt, men det har vi forsøgt at imødekome med flere penge og ændringer i organisationen.”

Ingen andre afdelinger har ifølge Kurt Stig Jensen sendt tilsvarende bekymringsbreve til sygehusledelsen, og andre travle læger skal derfor ikke sætte næsen op efter flere penge.

“Vi kan ikke dele 6,5 mio kr ud til alle, for så vil naturligvis ikke have penge nok. Situationen på børneafdelingen har været ekstraordinær, og vi har derfor vurderet, at der skulle ekstra penge til afdelingen”.

Vi har analyseret pigens forløb grundigt og kunne se, at både travlhed, ressourcemangel og arbejdsgange havde betydning for, hvordan det desværre gik. Kurt Stig Jensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital

Bedre 1813 og politisk fokus

Børneafdelingen lider dog ifølge tillidsmand Lisbeth Buus Madsen stadig under voldsomt pres med det øgede patientindtag og trivselsmålinger, der er i rødt.

”Løsningen er derfor ikke en lille pose penge, men både at politikerne i regionen indser, at man ikke kan udvide patientoptaget med de samme ressourcer uden konsekvenser, dels en meget bedre visitation fra 1813, som stadig sender for mange børn til afdelingen”, siger Lisbeth Buus Madsen.

Ifølge Klaus Børch har kritikken været rettet mod afdelingen og ikke enkelte læger eller sygeplejersker.

”Alle er præget af dødsfaldet. Jeg tror, at alle børnelæger har en slags kirkegård i deres baghoved med døde børn, der ikke forsvinder”.

De to læger, der var involveret i sagen var ansat på afdelingen som led i deres hoveduddannelse i almen medicin og er derfor ikke længere ansat på afdelingen.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler sagen som en tilsynssag, men der er endnu ikke truffet afgørelse.