Læger vil have slankere kræftpakker

Trykket fra patienter, hvor man har mistanke om blærekræft, bliver nu lettet gevaldigt på landets urologiske afdelinger.

Tidligere blev patienter med usynligt blod i urinen, men uden tilhørende smerter udredt med mistanke om blærekræft og eventuelt sendt direkte i et kræftpakkeforløb. Men en gennemgang af 3.500 midtjyske patienter har vist, at der reelt ikke findes nogle kræfttilfælde blandt de mange patienter.

Derfor er udredning for mikroskopisk hæmaturi stort set blevet er afskaffet fra den 1. januar 2016, siger Jørgen Bjerggaard Jensen, der er professor og overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Blærecancer Gruppe (DaBlaCa).

»Ændringen betyder, at praktiserende læger ikke længere skal henvise patienter udelukkende med mikroskopisk hæmaturi og ingen symptomer. Det er en væsentlig forskel fra tidligere, hvor alle, der var over 40 år og havde mikroskopisk hæmaturi, skulle udredes. Udredningen af de mange tusinde patienter har reelt været en screening, og det har vi intet fagligt belæg for at gøre«, siger Jørgen Bjerggaard Jensen, der vurderer, at op til 6.000 patienter årligt ikke længere skal udredes for mikroskopisk hæmaturi i Danmark.

Udredningen var unødvendig

Ugeskrift for Læger beskrev i april 2014, at den store gruppe patienter med usynligt blod i urinen pressede sygehusene med kræftudredningen. Og bl.a. som følge af debatten satte Region Midtjylland en undersøgelse i gang af 3.500 patienter, der var udredt for mikroskopisk hæmaturi over en toårig periode. Undersøgelsen viste, at fem patienter havde en såkaldt Ta-tumor i blæren; det er ikke kræft, men kan udvikle sig til det, forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

»De fem patienter ville man ikke havde fundet, hvis vi ikke havde udredt dem, men på den anden side havde disse godartede tumorer ikke nødvendigvis udviklet sig til kræft. Og fem ud af 3.500 patienter er for få, til at det giver mening at udrede så mange patienter. Hvis man havde taget 3.500 tilfældige personer i samme aldersgruppe, ville man også have fundet to eller tre med samme tumor. Derfor satte undersøgelsen en streg under, at udredningen af den type patienter er unødvendig«, siger han.

Undersøgelsen er derfor også en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen har revideret kræftpakken for hæmaturi, og de nye retninglinjer får store konsekvenser for landets urologiske afdelinger, siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

»Det betyder, at afdelingerne sparer penge både på undersøgelser på hospitalerne og på at købe undersøgelser på privathospitalerne. Desuden betyder det mindre gene og bekymring for de patienter, der skulle have været undersøgt«, siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Kræftpakkerne skal justeres

Formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), Michael Borre, overlæge og professor på Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, ser eksemplet med pakkeforløbet for blærecancer som et udtryk for, at alle kræftpakker skal gennemgås kritisk, så indsatserne sker, hvor det har klinisk relevans, og man ikke dræner hospitalerne med »ligegyldige sager«.

»Kræftpakkerne blev justeret en smule i 2012, men har aldrig været underkastet en systematisk kritisk gennemgang med fokus på den standardiserede 'one size fits all'-tilgang. Den tilgang var fornuftigt som udgangspunkt, men nu er vi nået så langt, at det så åbenlyst ikke giver klinisk mening«, siger Michael Borre.

På sit eget område inden for prostatakræft peger han på de flere tusinde patienter, der bliver sendt i kræftpakkeforløb, men som man ved, ikke behøver at blive hastet igennem et forløb.

»Svenskerne har fornuftigt valgt slet ikke at medtage mænd med PSA under 10 i deres kræftpakker og har i øvrigt heller aldrig overvejet at medtage patienter med mikroskopisk hæmaturi i pakkerne. Pointen er, at nogle patienter skal have mere opmærksomhed end andre. Vi skal som læger have mulighed for klinisk at vurdere, hvem der skal forrest i køen. I dag haster vi alle patienter igennem for at opfylde garantien, men det betyder, at en meget syg patient kan stå bagved en mindre syg patient. Det giver ikke mening, at vi ikke kan prioritere vores patienter«, siger Michael Borre.

Yngste læge udreder

En af konsekvenserne af de nuværende kræftpakker er ifølge Michael Borre, at udredningen af patienterne ikke altid sker af de bedst kvalificerede læger.

»Med det store og stadigt voksende antal patienter, som vi skal udrede inden meget snævre tidsfrister, bliver udredningen lagt ud på for mange hænder. Lige som hos andre kræftpatienter er det også vigtigt, at patienter med mulig prostatakræft bliver udredt rigtigt fra starten. Patienternes sygdom spænder fra noget ligegyldigt til noget meget farligt, og derfor er det forkert at lade yngste mand lave udredningen. Men det er vi nødt til for at komme i mål inden for tidsfristen. Det giver hos denne patientgruppe ikke mening«, siger Michael Borre.

Forberedelsen af Kræftplan 4 er i fuld gang, og Michael Borre håber, at den bliver afsæt for en revision af kræftpakkerne.

»Der vil være kræftpakker, hvor alle patienter har brug for meget hurtig udredning. Men der er helt klart områder som prostatakræft, brystkræft og tarmkræft, hvor alle patienter ikke behøver at blive behandlet i samme fart. Det bør være op til en klinisk vurdering«, siger Michael Borre.

Men er modargumentet så ikke, at man ikke kan måle, om patienterne bliver behandlet hurtigt nok?

»Monitorering må aldrig overgå den kliniske relevans. Det har det gjort for længe, men nu er det tid til at lægge indsatsen, hvor den er nødvendig, og Kræftplan 4 vil være et godt springbræt til at få taget hul på det«, siger Michael Borre.